Tysk stjerne i ekstase – rekord stadig “langt” væk

Verdensranglistens nummer 6, Angelique Kerber stod i sin første Grand Slam finale nogensinde. I finalen stod hun over for veteranen, verdensetteren, forsvarende mester og ultimative mester, Serena Williams, der stod i sin Grand Slam finale nummer 26 (med sejr i 21 af dem). Vinderen så på papiret ud til at være klar fra start.

Angelique Kerber havde dog ikke tænkt sig at lægge sig ned frivilligt. Hun gik til kampen for at byde verdensetteren op til dans. Serena Williams virkede fra start meget fraværende, og ikke klar til kamp. Angelique Kerber derimod lignede en, der havde tænkt sig at spille sin chance og gribe muligheden.

En finale på 2 timer og 18 minutter, 59 uprovokerede fejl, 72 vindere, 12 esser og 9 dobbeltfejl vidner om, at kampen var tæt og meget seværdig. Vender man det om og ser, at af de uprovokerede fejl, der stod Serena Williams for 46 af dem, mens Angelique Kerber stod med fascinerende 13. Dette vidner om, at Angelique Kerber spillede klogt, forsigtigt og omhyggeligt. Angelique Kerber vandt højest overraskende kampen efter en fejl af Serena Williams, med cifrene 6-4, 3-6, 6-4. Dermed bliver hun den første tysker til at sejre i Australian Open siden 1994, hvor det hendes store idol, Steffi Graf, der løftede trofæet.

Med sejren springer Angelique Kerber til nummer to på verdensranglisten. Kun overgået af, Serena Williams, der stadig topper listen sikkert.

Forrige artikelÅrets Tennisklub: Slagelse Tennisklub giver ansvar og tillid til de unge
Næste artikelEM-hold U12: Kroaterne sætter stopper for danske medaljedrømme
Avatar photo
Kristian Asbjørn Korsgaard er 31 år og har spillet tennis siden 2005. Pt. spiller han i Hobro Tennisklub. Kristian har været tennisentusiast i mange år med særlig interesse for WTA-touren. Han ser så meget tennis som muligt for at holde sig opdateret og kunne ajourføre læserne på Tennisavisen.dk.