Flere kampe druknede i regn fredag og er derfor udsat til lørdag. Caroline spiller dog som planlagt kl. 1600

Kollega Leif Hørgren Mortensen udtrykte bekymring for, om Caroline Wozniackis kamp lørdag mod (51) Kaia Kanepi (EST) prioriteres højere end Formel 1.
Leif kan være helt rolig, da TV3 Sport 2 sender tennis fra WTA Premier Mandatory turneringen Miami Open fra kl. 1600, mens Formel 1 sendes på en helt anden af TV3s kanaler.

Leif opfatter ikke Formel 1 som SPORT, hvilket motorsports-interesserede formentlig tager ilde op.
Der kan måske være en pointe i, at Formel 1 ikke er en sport på lige vilkår mellem udøverne, da der er stor forskel på bilernes ydeevne, og så vinder den bedste kører ikke nødvendigvis, men opfatter man Formel 1 som en kombination af bedste bil og kører, er konkurrencen vel fair nok.

På samme måde kan man hævde, at nogle tennisspillere kan have en fordel på bestemte underlag, og at ketcher og bolde kan have afgørende betydning, og flere har påpeget, at Caroline Wozniackis skift af ketsjer fra Babolat til Yonex var en stærkt medvirkende årsag til, at hun en periode ikke præsterede helt på samme niveau som i glansperioden som no. 1.

Nå, men dette indlæg handler faktisk om, hvilke kampe tennis-interesserede kan følge på TV denne lørdag fra Miami, så tilbage til emnet.

Som nævnt sender TV3 Sport 2 WTA kampe fra kl. 1600, og det samme gør C More Extreme og Tennistv.com, og alle 3 viser kampen mellem Caroline Wozniacki og Kaia Kanepi, som spiller på Stadium.

De samme 3 kanaler sender også de efterfølgende 3 WTA-kampe, som er
1800 Grandstan: (63) Kristina Mladenovic (FRA) vs. 9. seedede Andrea Petkovic (GER)
3. kamp Stadium: 1. seedede Serena Williams (USA) vs. (68) Monica Niculescu (ROU)
2130 Stadium: 16. seedede Venus Williams (USA) vs. 23. seedede Samantha Stosur (AUS)

Hvis Caroline vinder, møder hun vinderen af sidstnævnte kamp i R32.

5. kamp på Court 1 er 14. seedede Karolina Pliskova vs. (WC) (414) Paula Badosa Gibert), og den kamp bliver helt sikker vist på Tennistv.com og formentlig også på C More Extreme, hvis Venus vs. Stosur er færdig.
Hvorvidt den også bliver vist på TV3 Sport 2 er lidt mere usikkert, da de ifølge TV-guiden slutter tennis-transmissionen kl. 0130, hvor der er NHL Tonight.

Kl. 0305 sender TV3 Sport 2 i følge TV-guiden Live fra NHL: Colorado Avalanche-Buffalo Sabres, men kl. 0305 er i virkeligheden kun 5 minutter efter, at kl. er 0200 og urene stilles frem til 0300.
Hvis TV3 Sport 2 fastholder, at NHL er vigtigere end tennis fra WTA Premier Mandatory, kan danske seere ikke følge kampen mellem 7. seedede Agnieszka Radwanska (POL) og 31. seedede Irina-Camelia (ROU), som er programsat til kl. 0330 – forudsat man har husket at flytte uret fra kl. 0200 til 0300 en halv time forinden.

TV3 Sport vil muligvis – med henvisning til seertallene – indvende, at der næppe er mange seere til en tenniskamp midt om natten, men da hele nationen alligevel skal op kl. 0200 og stille urene frem til kl. 0300, ville det være oplagt, at de tennis-interesserede bliver oppe for at se Radwanska.
Det kan de dog gøre alligevel, da kampen bliver vist på C More Tennis og Tennistv.com

Også hos herrernes ATP 1000 turnering i Miami er der udsatte kampe fra fredag. Her følger en oversigt med søndagens ATP-kampe, hvor der er TV-dækning:

[4] 5   Nishikori, Kei (JPN)   vs.   64   Youzhny, Mikhail (RUS)   lør 1550cet GS Canal8 Sport, C More Tennis, Tennistv
[12] 14   Simon, Gilles (FRA)   vs.   57   Kukushkin, Mikhail (KAZ)   lør 1600cet C1 Tennistv
  75   Smyczek, Tim (USA)   vs. [11] 13   Tsonga, Jo-Wilfried (FRA)   lør 2. match ST Canal8 Sport, C More Tennis, Tennistv
[21] 23   Fognini, Fabio (ITA)   vs.   45   Sock, Jack (USA)   lør 2. match C1 Tennistv
  389 WC Rublev, Andrey (RUS)   vs. [22] 24   Isner, John (USA)   lør 3. match GS Canal8 Sport, C More Tennis, Tennistv
  77   Delbonis, Federico (ARG)   vs. [6] 7   Ferrer, David (ESP)   lør 3. match C1 Tennistv
[9] 11   Dimitrov, Grigor (BUL)   vs.   60   Pospisil, Vasek (CAN)   lør 4. match ST Canal8 Sport, C More Tennis, Tennistv
  65   Dolgopolov, Alexandr (UKR)   vs. [16] 18   Robredo, Tommy (ESP)   lør 4. match C1 Tennistv
[1] 1   Djokovic, Novak (SRB)   vs.   41   Klizan, Martin (SVK)   søn 0100cet ST Canal8 Sport, C More Tennis, Tennistv
  80   Gabashvili, Teymuraz (RUS)   vs. [5] 6   Raonic, Milos (CAN)   lør 5. match GS Canal8 Sport, C More Tennis, Tennistv
[19] 21   Cuevas, Pablo (URU)   vs.   81   Bellucci, Thomaz (BRA)   lør 6. match GS Canal8 Sport, C More Tennis, Tennistv

 

Forrige artikelWTA Miami: Anden rundes sidste (næsten) kampresultater
Næste artikelRefleksion: Kører WTA-topspillerne for hårdt på?
Ole Dalsgaard Jensen
Ole Dalsgaard Jensen er en erfaren tennisentusiast. Han er tidligere formand, træner og leder for NTK-Amager, har siddet i bestyrelsen i KTU og spiller i dag tennis som motionist.