Caroline Wozniacki må vige for fodbolden på TV3 Sport 2, men kampen mod Belinda Bencic kan dog følges live på Tennistv.com, C More Extreme, Viaplay samt Bet365 og Unibet

TV3 Sport er flere gange blevet rost her i Tennisavisen, fordi de som regel vil strække sig langt for at kunne vise tenniskampe med Caroline Wozniacki, hvilket uden tvivl skyldes, at der er stor interesse for hendes kampe blandt danske TV-seere, mens seertallene til kampe og turneringer uden Carolines medvirken er væsentligt lavere, og derfor fravælger TV3 Sport ofte at vise kampe, der spilles midt om natten.

Derfor kunne tennisinteresserede, som vågnede tidligt mandag morgen, ikke følge WTA kampen i 3. runde, da Simona Halep (ROU) mandag morgen (dansk tid) vandt 6-1, 3-6, 6-3 over Varvara Lepchenko (USA).

Selvom der næsten altid er statsgaranti for, at TV3 Sport 2 viser Carolines kampe, kan konkurrencen fra andre sportsgrene dog blive så stor, at man ikke vover at udfordre skæbnen, især når det falder sammen med en fodboldkamp, som det er tilfældet, når Caroline mandag aften møder Belinda Bencic samtidig med, at TV3 Sport 2 har planlagt at vise fodboldkampen Swansea vs. Liverpool.

TV3 Sport blev på deres facebook-side TV3 Sport Tennis “skældt ud” af en bruger, der skrev

[quote_box_center]”Det er bare ikke i orden, at I ikke sender Carolines kamp i aften direkte !! Find dog en løsning og flyt en af fodboldkampene ( er selv stor fan af fodbold ) så ikke derfor jeg er harm, men Carolines kamp er altså vigtigere for ALLE os som også er Tennis-fan. På forhånd tak og ser frem til en positiv løsning.”[/quote_box_center]
TV3 Sport har svaret på dette

[quote_box_center]”Vi har kun et begrænset antal af kanaler, og det er en misforståelse, at vi bare kan flytte vores begivenheder til fx TV3+ eller TV3. Sådan fungerer det ikke helt. Derfor er vi nødt til at prioritere, og der er også mange, der ville rigtig sure, hvis aftenens Premier League-kamp udgik til fordel for tennis.”[/quote_box_center]
For at illustrere den gode vilje tilføjes

[quote_box_center]”Vi gør altid, hvad vi kan, for at gøre flest mulige seere glade, men vi håber på, at I forstår, at det altid er rigtig svært at planlægge tennis, når tiderne er så uforudsigelige. Vi kan ikke lave om i hele programmet med få timers varsel – desværre.”[/quote_box_center]

Som tennis-interesseret kan man godt undre sig over, at TV3 Sport vælger at prioritere en fodboldkamp mellem 2 engelske hold højere end en kamp med Danmarks største sports-ikon i en WTA Premier Mandatory turnering som Indian Wells, der betegnes som den 5. Grand Slam, og hvor Caroline 3 gange har været i finalen og vundet den ene i 2011.

Derfor kan ægte tennisinteresserede ligeså godt se i øjnene, at man skal være villig til at benytte alternative muligheder, hvis man vil være sikker på at se tenniskampe, som man nødig vil gå glip af.
Det sikreste alternativ er formentlig at købe et abonnement på Tennistv.com, som dækker de fleste ATP og WTA turneringer, og under Indian Wells dækkes 4 baner (Stadium 1-4).

Når det gælder Wimbledon, som er den mest prestigefyldte tennis-turnering af alle, er der ikke noget alternativ til TV3 Sport, som har eneret til turneringen i Danmark. Her har danske seere som de eneste i Norden ikke mulighed for at vælge mellem flere baner, i modsætning til de øvrige 3 Grand Slams, hvor man selv kan vælge mellem 7 forskellige baner.
Denne problemstilling har tidligere været omtalt i Tennisavisen under TV-dækning: Wimbledon eneste Grand Slam, hvor danske seere ikke kan vælge baner

Carolines kamp mod Bencic bliver desuden vist på både C More Extreme og Viaplay.
Hvis man ikke har – eller ønsker at investere i – nogle de førnævnte muligheder for at se kampen live, kan man dog med lidt tålmodighed se kampen forskudt på TV3 Sport 2, når fodboldkampen – og analysen heraf i “nedtakten” – er slut.

Her følger en oversigt med mandagens WTA kampe, som er 3. runde i nederste halvdel.
Tennistv.com viser som nævnt alle kampe på Stadium 1-4. C More Extreme viser 4 kampe fra kl. 1900.
TV3 Sport sender som nævnt Carolines kamp forskudt, og derefter sender de ifølge TV-guiden tennis indtil kl. 0500.

[6] 7   Bouchard, Eugenie  (CAN) vs. [30] 36   Vandeweghe, Coco  (USA) man 1900cet ST1
[20] 24   Cornet, Alizé  (FRA) vs.   85 Q Tsurenko, Lesia  (UKR) man 1900cet ST3
[31] 37   Bencic, Belinda  (SUI) vs. [4] 5   Wozniacki, Caroline  (DEN) man 2. match ST3
[16] 18   Keys, Madison  (USA) vs. [18] 21   Jankovic, Jelena  (SRB) man 3. match ST1
[5] 6   Ivanovic, Ana  (SRB) vs. [25] 29   Garcia, Caroline  (FRA) man 4. match ST2
[32] 38   Azarenka, Victoria  (BLR) vs. [2] 2   Sharapova, Maria  (RUS) tir 0300cet ST1
[15] 16   Pennetta, Flavia  (ITA) vs. [21] 25   Stosur, Samantha  (AUS) man 5. match ST2
[24] 28   Lisicki, Sabine  (GER) vs. [11] 12   Errani, Sara  (ITA) man 5. match ST3

Herunder en oversigt med mandagens ATP-kampe, hvor 3. runde i øverste halvdel afvikles.
Alle kampene vises på Tennistv.com. C More Tennis sender fra kl. 1900, og kl. 2300 er Canal8 Sport også med.

37   Mannarino, Adrian (FRA)   vs. [14] 15   Gulbis, Ernests (LAT)   man 1900cet ST2
[4] 5   Murray, Andy (GBR)   vs. [26] 28   Kohlschreiber, Philipp (GER)   man 2. match ST1
[28] 30   Verdasco, Fernando (ESP)   vs. [5] 4   Nishikori, Kei (JPN)   man 2. match ST2
[18] 20   Isner, John (USA)   vs. [16] 17   Anderson, Kevin (RSA)   man 3. match ST2
  48   Monaco, Juan (ARG)   vs.   133 WC Kokkinakis, Thanasi (AUS)   man 3. match ST3
[32] 38   Tomic, Bernard (AUS)   vs. [8] 8   Ferrer, David (ESP)   man 4. match ST3
[1] 1   Djokovic, Novak (SRB)   vs.   68   Ramos-Vinolas, Albert (ESP)   tir 0430cet ST1
[12] 12   Lopez, Feliciano (ESP)   vs. [20] 23   Cuevas, Pablo (URU)   tir 0430cet ST2
Forrige artikelDM Hold Inde: KBs herrer levede op til favoritrollen
Næste artikelITF Senior Oslo: Karen Barbat sendt ud af 1. seedede
Avatar photo
Ole Dalsgaard Jensen er en erfaren tennisentusiast. Han er tidligere formand, træner og leder for NTK-Amager, har siddet i bestyrelsen i KTU og spiller i dag tennis som motionist.