KBs ukrainer Eric Vanshelboim gik hele vejen og tog titlen i TE U16 category 3 turnering i Israel

15-årige Eric Vanshelboim fra KB har i år deltaget i flere internationale junior-turneringer i ITF-regi. I de sidste par Grade 4 turneringer i Finland er det dog kun blevet til en enkelt kamp, da han i 1. runde af hovedturneringen i både Vierumaki og Tampere tabte til 2 år ældre spillere, og derfor har han for at opnå mere kamptræning i den forløbne uge deltaget i en U16 category 3 turnering i Haifa under Tennis Europe (TE).

Eric var i kraft af sin rangering seedet 1 i turneringen, og denne rangering levede han fuldt ud op til, idet han vandt single-rækken – endda i overbevisende stil.

I 1. runde (R32) vandt han 6-3, 6-3 over kval-spilleren Yam Bruhin (ISR), og i 1/8-finalen blev det 6-3 6-1 over Hod Cohen, som også var en israelsk kval-spiller.
Kvartfinalen var en walkover, og i semifinalen blev det igen en sikker sejr 6-2, 6-3 over 4. seedede Gleb Blekher (CAN).

I finalen mod Nir Solan (ISR), der havde wildcard, var der heller ikke tvivl om udfaldet, idet Eric vandt sikkert 6-2, 6-1.

KB-træner Rune Thomsen anfører, at Eric udover at få den ønskede kamptræning desuden optjener point, så han kan opnå en rangering blandt de 10 bedste på TE-ranglisten, når årgangene skifter ved nytår.

Han medgiver, at der niveau-mæssigt er stor forskel, når man sammenligner med den ITF Grade 2 turnering, som blev afviklet samtidig.

Olga Helmi
Foto: Sportsfotograf.com. – Olga Helmi

Olga Helmi deltog hos pigerne i den omtalte Grade 2 turnering, hvor hun i 1. runde tabte 7-6(5), 2-6, 2-6 til ranglistens no. 470 15-årige Mylene Halemai (FRA), som i kvalifikationen blandt andet havde besejret Daria Frayman (RUS), der forleden vandt Grade 4 turneringen i Hørsholm med finalesejr over Clara Tauson.

Forrige artikelTE U14 Farum: Maria Semenistaja slår Nikoline Gullacksen i finalen
Næste artikelITF Helsinki: Karen Barritza vinder også titlen i single
Avatar photo
Ole Dalsgaard Jensen er en erfaren tennisentusiast. Han er tidligere formand, træner og leder for NTK-Amager, har siddet i bestyrelsen i KTU og spiller i dag tennis som motionist.