Agnes Ditlev, Oskar Brostrøm Poulsen, Asger Emil Ildor og Felipe Mikkelsen benytter sommerferien til opnå international erfaring i Tyskland

Både Asger Emil Ildor og Oskar Brostrøm Poulsen har tidligere rejst sammen med Euroelite Tennis, hvor Asger Emil i sidste uge deltog i en turnering i Kufstein, hvilket har været omtalt i Tennisavisen.

I denne uge er EuroElite i Tyskland med flere U16-spillere, som deltager i Category 2, LBS-Cup Waiblingen, hvor der både spilles i U14 og U16, men for EuroElite handler det i denne uge udelukkende om U16, men på grund af de gode relationer til de danske spillere, har de alligevel fundet plads til at omtale både Asger Emil og Oskar, der begge deltager i U14. i nogle af deres daglige blog-indlæg, som desuden også ofte sendes til Tennisavisen, som Dave Bandelin opfatter som en værdsat samarbejdspartner.

Asger Emil og Oskar er som nævnt ikke i Waiblingen sammen med EuroElite, men derimod i privat regi sammen med forældrene.
Desuden deltager Felipe Mikkelsen, som ses sammen med Oskar og Asger Emil på ovenstående billede, samt Agnes Ditlev, der ligesom drengene deltager i U14.

Desværre har Tennisavisen endnu ingen billeder af Agnes i arkivet, men det skal ikke hindre, at der berettes om hendes indsats ved turneringen, hvor hun nåede 2. runde i single og kvartfinalen i double.

I single vandt Agnes i 1. runde over Carina Vorwerk (GER) 6-4, 6-3, men i 2. runde tog en anden tysker,  Maja Jung revanche ved at vinde 6-0, 6-1 over Agnes, der er fra TCO i Odense.

I doublen spillede Agnes sammen med Julia Traub (GER), og efter at have siddet over i 1. runde, vandt det 7. seedede dansk-tyske par i 1/8-finalen over Katharina Bopst/Lina Finkbeiner (GER) 7-5, 6-2.

I kvartfinalen blev de besejret af 4. seedede May Ilbert/Emmy Yaron (ISR), der vandt 6-3, 7-5.

Asger Emil Ildor
Foto: Ildor – Asger Emil Ildor

Asger Emil tabte i 1. runde til Benjamin Buck (GER) 1-6, 5-7, og han fik et par ord med på vejen fra EuroElile’s blog

“Two EE’rs 14s are here from Denmark with their families. This is exclusively a 16s tour (and it will stay that way) but Oskar B. Poulsen did some nice work today winning in straight sets whilst Asger Emil Ildor had a tough one vs. Germany and simply “ran out of time” figuring out how win it… score was 61, 75… so CLOSE!”

Felipe, som er fra KB, var af gode grunde ikke nævnt hos EuroElite, da han tabte 0-6, 1-6 til Michael Walser (GER).
Filip og Asger Emil spillede sammen i double, hvor de tabte til 5. seedede Nick Hartmann/Frederic Schlossmann (GER) 2-6, 5-7(5).

Oskar Brostrøm Poulsen
Foto: Brostrøm – Oskar Brostrøm Poulsen

Oskar, der er seedet 7, vandt som nævnt – i EuroElite’s blog – sin 1. runde kamp, hvor han besejrede (758) Ezeguiel Passarino Erlatz (URU) 6-3, 7-5, og han fortsatte med endnu en sejr i 2. runde (R32) 7-6(1), 6-4 over Joshua Fritz (GER), der var med på wildcard.

I 1/8-finalen blev det til endnu en sejr, da Oskar vandt 3-6, 6-4, 6-1 over 9. seedede  (135) Shay Buchnik (ISR), der betegnes som en meget stabil spiller.
Oskar spillede med god tålmodighed, hvor han ventede på muligheden for at afgøre duellerne med forhånden.

EuroElite havde denne omtale i den seneste blog

“OSKAR B. POULSEN (Boys 14s) has also made the Quarterfinals and is really coming into a great form after being with EuroElite in Furstenfeld TE. He is with his parents on this leg of the tour and it is nice that they are here to support. Ozzy also had a tough match but he found his rhythm and took the match in the third with convincing fashion winning 36,64,61. WAY TO GO OZZY!!!”

Oskars modstander i kvartfinalen fredag bliver 3. seedede (61) Daniel Linkuns Morozovs (AUT), der i 1/8-finalen vandt over (511) Matteo Feggi (GER) 6-4, 0-6, 6-3.

Oskar deltog i double sammen med Nikolas Tvedt (NOR), og de fik en enkelt kamp, da de i 1. runde tabte 1-6, 2-6 til Philip Florig/Julius Sommer (GER).

Oskar Brostrøm Poulsen
Foto: Brostrøm – Oskar Brostrøm Poulsen

Forrige artikelITF Helsinki: Frederikke Svarre stoppet af 2. seedet italiener
Næste artikelWTA Montreal: Kucova stoppede hjemmebane håbet
Avatar photo
Ole Dalsgaard Jensen er en erfaren tennisentusiast. Han er tidligere formand, træner og leder for NTK-Amager, har siddet i bestyrelsen i KTU og spiller i dag tennis som motionist.