Ranglisens no. 68 stod 2 gange i vejen for finaleplads til Amanda Rommetveit Rohde på vulkanøen

Amanda Rommetveit Rohde deltog som eneste dansker ved Category 3 turneringen Kópavogur Open i Island, hvor hun nåede semifinalen i både single og double. I begge tilfælde blev hun besejret af 1. seedede, som ikke var nogen “let” modstander, selvom der er tale om “letter” – fra Letland.

KB-træner Rune Thomsen fortællder, at Amanda har været skadet i 3 måneder, og er derfor først nu ved at komme op i omdrejninger igen.

I Girls single vandt Amanda, der som no. 265 er seedet 3, over Sissi Schmidt Axelsson (SWE) 6-3, 6-3 i kvartfinalen efter at have siddet over i 1. runde.
I semifinalen var modstanderen 1. seedede Darja Semenistaja, der er no. 68 på ranglisten, og her tabte Amanda 1-6, 2-6.

Også i double blev Amanda besejret i semifinalen af Semenistaja – endda 2 af slagsen – da Amanda sammen med Carole Monnet (FRA) tabte 5-7, 2-6 til Darja og Marija Seministaja (LAT).

Forinden havde de vundet 6-1, 6-0 over Georgia Lily Lynn Browne (IRL)/Anastasia Rakita (RUS).

Forrige artikelFrench Open: Serena Williams fik ordnet VIKA
Næste artikelTV Kampe søndag: Emilie Francati på Eurosport Player kl. 11 ???
Avatar photo
Ole Dalsgaard Jensen er en erfaren tennisentusiast. Han er tidligere formand, træner og leder for NTK-Amager, har siddet i bestyrelsen i KTU og spiller i dag tennis som motionist.