Med en helt ny struktur på ITF og ATP-Challengerniveau er håbet at flere spillere fremover kan leve af at spille tennis. Derudover kan den nye struktur have en afledt effekt i forhold til bekæmpelsen af matchfixing.

Gruppen af spillere med Netto-poser under armen var stor. Det vakte opsigt på hotellet i Kolding, at de logerende internationale tennisspillere valgte at købe mad i det lokale supermarked og indtage det på værelset i stedet for at anvende hotellets restaurant. Scenen er taget ud af skribentens egen tid i international tennis, dog som dommer, men er næppe et enestående tilfælde. Ved ATP-Challengerturneringen i Kolding var det, som ved de fleste andre turneringer på det niveau, næppe mere end en håndfuld spillere der kunne få indtægter og udgifter til at hænge fornuftigt sammen. Med udgifter til rejse, hotel, mad og eventuel træner batter et par hundrede dollars for et nederlag i de indledende runder ikke meget. Samme scenarie udspiller sig, blot i endnu mere ekstrem grad, i herretennissportens laveste kategori, ITF-futures. Her er det nærmest et must at vinde turneringen, hvis ikke man skal have røde tal på bundlinjen for en uges arbejde. Det samme er tilfældet i damernes internationale tennisverden, der blot er struktureret anderledes end hos mændene.

Det store problem med den nuværende struktur er, at alt for mange spillere i en ung alder opgiver drømmen om at spille professionel tennis af økonomiske årsager. Det bliver i langt højere grad dem med økonomisk support hjemmefra, der har mulighed for at fortsætte i jagten på international succes. Problemet bliver ikke mindre af, at gennemsnitsalderen i verdens top-100 de senere år er blevet højere. En spiller skal altså i gennemsnit forvente flere år med minus på kontoen inden der, måske, bliver sorte tal og gode indtægter. Set ud fra et sportsligt synspunkt et kæmpe problem, da sporten risikerer at miste en lang række store talenter og kommende stjerner, der måske har en sen udviklingskurve og derfor aldrig når at få forløst deres potentiale inden de af økonomiske årsager har kastet håndklædet i ringen.

Struktur til fordel for den lille mand

I herrernes tennis er det primært ATP og ITF der er ansvarlige for en struktur, der skaber en fødekæde af nye spillere til det højeste internationale niveau. ITF er med ansvar for junior og lavere niveauer i seniorregi leverandør til ATP, der styrer de højere Challenger og ATP-niveauer. I en årrække har ATP været kritiseret for deres mangelfulde engagement i talentudviklingen, men med en helt ny omstrukturering af Challenger-touren i 2019 sker der markante ændringer. Måske i erkendelse af, at den guldåre organisationen har haft i en årrække med spillere som Roger Federer, Rafael Nadal, Novak Djokovic og Andy Murray nærmer sig en afslutning. Hvis man ikke skaber en glidende overgang for de næste generationer risikerer man, at interessen og dermed sponsorindtægterne falder markant i tennissporten.

Helt konkret øges størrelsen af Challenger-turneringerne i 2019 fra 32 til 48 spillere. Det betyder flere spillere automatisk kommer i præmiepengene. Samtidig reduceres kvalifikationen fra 16 til fire spillere, hvilket giver færre spillere med få eller ingen præmiepenge. Derudover bliver der fremover ophold betalt for alle spillere, der er en del af hovedturneringen i en Challengerturnering. Så selvom præmiepengene måske ikke vokser voldsomt, så bliver udgifterne reduceret kraftigt. ATP anslår selv, at op mod 2400 spillere vil kunne leve af at spille tennis i den nye struktur, i dag er tallet langt under 1000.

Tid er penge siger de kloge. Således også i tennissportens verden, hvor en stor udfordring for mange spillere er at finansiere de fleksible flybilletter der ofte er nødvendige, da man ikke ved, hvornår man skal videre til næste turnering. En fuldstændig løsning på dette findes ikke, men i den nye struktur er turneringerne reduceret fra ni til syv dage. Det betyder turneringen ikke overlapper hinanden, hvilket ofte skaber udfordringer. Et mere kompakt format giver færre dage på farten og bedre muligheder for planlægning.

Hjælp og kamp mod matchfixing

Som det kendes fra ATP-touren med kategorierne 1000, 500 og 250, der indikerer antallet af point til vinderen skabes fra 2019 et lignende system i Challenger-turneringer. Kategorierne hedder 125, 110, 95, 80 og 70. Udover den systematiserede struktur skyder ATP også mere hjælp til spillerne ind i systemet, eksempelvis kommer der bedre adgang til specialister på læge- og fysioterapi, det der kan være svært at få økonomi til i et stramt budget for de lavererangerende spillere.

”Disse markante ændringer er et vigtigt skridt i retning af en tennis, hvor flere kan leve af deres sport. At skabe flere indtjeningsmuligheder for flere spillere er en af nøglerne i ændringerne, der skal skabe flere ”sunde” tennisspillere,” lyder det fra præsident i ATP-præsident Chris Kermode.

Præmiepengene på Challengerniveau er siden 2014 steget med 28 procent. ITF har igangsat en storstilet ”Transition Tour”. Den skal sikre en glidende overgang fra juniortennis til de voksnes rækker. Fra 2020 optjenes der kun point til verdensranglisten fra Challengers og op. Under dette niveau er det ITF´s transition tour rangliste der tæller, hvor formålet er at optjene point til at kunne gå ind i Challengers, der altid har reserveret pladser til spillere fra ”Transition tour”.

Med bedre økonomi for spillerne har de internationale organisationer skabt et bedre fundament for kampen mod den tiltagende udfordring med matchfixing. Med færre nødlidende spillere vil incitamentet for at modtage bestikkelse fra kriminelle uden tvivl være mindre.

Forrige artikelJunior Davis Cup: Historisk dansk sejr over de franske Europamestre
Næste artikelWTA Wuhan 2018: Dårlig dag på kontoret – igen, igen
Per Colstrup Vinkel
Per Vinkel er professional journalist og tenniskommentator. Hans mangeårige arbejde, interesse og engagement i tennissporten, gør Per til en af de bedste danske tennisjournalister.