Søren Hess Olesen har opnået noget som ingen andre danskere bare har været i nærheden af, han sidder på førstepladsen på ITA's (Intercollegiate Tennis Association) rangliste.

Der bliver skrevet meget om her på TennisAvisen hvor vigtig spillerens mentalitet er, hvad der sker mellem boldene osv. Og det er nok også der vi skal finde i hvert fald en del af forklaringen hvordan Søren har udviklet sig til at blive så god en tennisspiller.

Søren siger selv om førstepladsen til TennisAvisen: [quote_box_center]”Som jeg har kunnet mærke, har det givet en del opmærksomhed, at jeg pt er rangeret som nr. 1 i college-tennis. Det er selvfølgelig også stort, men mest af alt bruger jeg det som en anerkendelse af, at det arbejde jeg lægger i min tennis hver dag har båret frugt so far.”[/quote_box_center]

[quote_box_center]”I sidste rangeringsperiode var jeg nr. 2, så jeg er kun rykket en enkelt plads op, men det giver naturligvis mere opmærksomhed at være nummer 1. Jeg skal dog huske på, at det er nemmere at rykke op som nr. 1 end at blive der. Så det er nu, jeg skal begynde at forbedre mig endnu mere. For det kan være farligt, hvis man ser det som en hvilepude. Mit mål er at blive så god en tennisspiller som muligt, og der er stadig plads til massevis af forbedringer. Og om 2 måneder er min college-karriere forbi, og så er det først rigtigt, at min tenniskarriere begynder.”[/quote_box_center]

I de udtalelser ligger der en kombination af ydmyghed og sund selvtillid. Der er ingen tvivl om at Søren tror på sig selv, hvilket han har grund til. Men han ved hvor vigtigt det er at arbejde hårdt og målbevidst samtidig med. Hans selvtillid er bundet sammen med hans dybe respekt for modstandere, selve spillet og den opgave han står overfor.

Søren slår faktisk hovedet på sømmet med sin sidste kommentar til TennisAvisen omkring hans nærmest episke præstation:

[quote_box_center]”Så det er selvfølgelig et klap på skulderen, og det er godt at kunne skrive på sit tennis-CV, men det vigtigste er, at jeg fra nu af bliver ved med at arbejde, træne og spille med samme mentalitet som før – nemlig med en mentalitet om, at hver dag er en mulighed for at blive bedre.”[/quote_box_center]

Ja, nu glæder vi os da endnu mere til at følge Søren, når han starter sin professionelle karriere til sommer.

Forrige artikelUM Inde U18: Stærke Tranberg piger og flere Skovbakken drenge klar til kvartfinalerne
Næste artikelWTA Miami: Serena Williams i finalen
Ralph Elm Hansen
Ralph Elm Hansen er inkarneret tennisnørd og har mange års erfaring som tennisskribent. Han har tidligere drevet et af Danmarks mest seriøse tennissites, Tenaro, og har været med i redaktionen på Tennissporten.dk.