I grundspillets sidste runde er der meget på spil for tre klubber. Sønderborg, Gentofte og Fruens Bøge er alle i spil til den fjerde og sidste plads i slutspillet som spilles om en uge. Af de tre hold har Fruens Bøge den nemmeste kamp for odenseanerne skal en tur til København og spille mod ATK, og umiddelbart ligner det 7 point til Fruens Bøge, som dermed vil ende på 24 point. Det vil betyde at Sønderborg som minimum skal have tre point i opgøret mod HRT for at holde fynboerne bag sig og hvad med Gentofte? Ja Gentofte skal håbe på at Sønderborg ikke vinder i Hørsholm, og så skal holdet slå B 93 med minimum 4-2; ender de tre hold med lige mange point, så vil Sønderborg tage den sidste plads, eftersom sønderjyderne er bedst i de tre holds indbyrdes kampe.
KB, HRT og B 93 har sikret sig en plads, og HIK og ATK er dømt til nedrykning.

Stillingen efter 6. runde:

KB 38
HRT 31
B 93 26
Sønderborg 21
Gentofte 20
Fruens Bøge 17
HIK 10
ATK 5

Sådan spilles syvende og sidste runde i grundspillet:

HRT – Sønderborg
Spilles lørdag kl. 12.00 på Stadion Allé 9 i Hørsholm

Lad os bare slå fast at Sønderborg ikke forsøger at kvalificere sig til slutspillet, selvom holdet lige nu indtager den adgangsgivende fjerdeplads. Men Sønderborgs opstilling til lørdagens kamp mod HRT er uden tyske spillere og uden dem er Sønderborg rækkens med afstand svageste hold. HRT er tårnhøj favorit i samtlige kampe, og vil drøne sig igennem til sejr. Vi tipper 6-0 til HRT

Holdopstillinger:
1. DS: Johanne Svendsen – Louise Hangaard Fisker
2. DS: Mille Mørk – Loote Ussi Argo
3. DS: Frederikke Svarre – Anne-Rieke Reich
4. DS: Sofia Mortensen – Emma Lohse

B.93 – Gentofte
Spilles lørdag kl. 12.00 Ved Sporsløjfen 10 i København

Med Sønderborgs opstilling in mente, så er Gentofte et sikkert bud på den sidste plads i slutspillet, for kampen på Østerbro mod B 93 bør ikke give udeholdet nogen problemer med at få en klar sejr i hus. I samtlige opgør er Gentofte klar favorit. Vi tipper 6-0 til Gentofte

Holdopstillinger:
1. DS: Nicoli Pereira – Emilie Francati
2. DS: Ophelia Ruus – Frederikke Pape
3. DS: Victoria Andersen – Emma Håkansson
4. DS: Amani Azarkan – Milla Maluka Hoffmann

ATK – Fruens Bøge
Spilles lørdag kl. 12.30 på Borups Alle 273 i København

Gæsterne fra Fruens Bøge skal selv med en forventet storsejr mod allerede nedrykningsdømte ATK have hjælp i andre holdkampe, for at slutspilsdrømmen skal blive til virkelighed. Og selvom Sønderborg øjensynlig ikke forsøger at kvalificere sig, så bliver det svært for Fruens Bøge at holde Gentofte bag sig, da Gentofte ikke får synderlige problemer mod et svagt B 93 hold. Vi tipper 6-0 til Fruens Bøge

Holdopstillinger:
1. DS: Katerina Norup Hansen – Anastasia Yakimova
2. DS: Olivia Kaiser – Cecilie Wiche
3. DS: Anna S. Christensen – Sophia Ragus
4. DS: Katrine S. Christensen – Vanessa Timm

HIK – KB
Spilles lørdag kl. 13.00 på Hartmannsvej 37 i Hellerup

En kamp som ikke har den store betydning for KB er sikker på at ende på førstepladsen i rækken og hjemmeholdet er sikker på at rykke ud. Dog leverede HIK en overraskende flot kamp mod Gentofte i lokalopgøret sidste weekend, men det bliver næsten umuligt at levere en sådan overraskelse mod et stærkt KB-hold. Vi tipper 6-0 til KB.

Holdopstillinger:
1. DS: Alberte Kleist Jørgensen – Vilma Krebs Hyllested
2. DS: Fie Astrup – Laura Brunkel
3. DS: Liva Viller Møller – Cecilie Agerbek Fridthjof
4. DS: Lea Welp-Olesen – Karoline Laursen

Forrige artikelATP 500 Acapulco: Holger i kvartfinale efter solid 1. runde og suverænt 2. sæt i næste
Næste artikelTager HRT eller HIK den sidste plads i slutspillet?
Tennisavisen.dk
Tennisavisen.dk er Danmarks største digitale tennisunivers. Vi bringer nyheder, billeder, analyser, debat og aktuelle opdateringer fra tennisverdenen – både fra Danmark og internationalt.