ATP-touren er for alvor ved at slå sine folder i det nye år. Tennisåret 2015 kører allerede på fuld blus. Turneringen Qatar Open med blandt andre de tidligere verdensettere Rafael Nadal og Novak Djokovic som deltagere på andendagen startede ud med to sikre favoritsejre, mens Nadal måtte ud i en neglebidende tresætskamp mod tyske Michael Berrer. 

Efter en længere pause er herrernes tenniselite for alvor ved at komme i form igen. Årets første ATP-turnering i Doha, bød i dag på lidt af hvert. Efter flere andre store navne i går var i aktion, var det i dag de topseedede tur til at komme i aktion.

For mens både Novak Djokovic og Tomas Berdych begge spillede sig sikkert videre til anden runde, så kom spanierne Rafael Nadal på en særdeles hård opgave mod tyske Michael Berrer, der til daglig er nummer 127 på ATPs verdensrangliste.

Verdens bedste mandelige tennisspiller pt., Novak Djokovic skulle blot bruge 59 minutter og 10 sekunder på at ekspedere landsmanden Dusan Lajovic ud af turneringen med cifrene 6-2, 6-1. Lige så let havde Tomas Berdych det tilsydenladende også mod Denis Istomin, der blev slået sikkert med 6-1, 6-4.

Nadal i seriøse problemer
Men gruskongen Rafael Nadal havde mere end svært ved at ryste tyske Michael Berrer af sig. Starten på kampen antydede dog noget helt andet. Her kom Nadal fremragende fra start og vandt første sæt med overbevisende cifre 6-1. Men herfra fandt tyskeren for alvor fodfæstet i kampen, og ydede god modstand mod den 14. dobbelte Grand Slam-vinder.

De efterfølgende sæt rystede Berrer ikke på hånden, og lod sig bestemt ikke ryste af Nadal på noget tidspunkt. Helt uimponeret gik han ind til både andet og tredje sæt med selvtilliden i orden, og efter godt 2 timers spil kunne han altså lade sig hylde som kampens vinder efter en hæsblæsende afslutning på kampen.

Den anden-seedede spanier måtte altså se sig slået ud af turneringen allerede inden den for alvor var gået i gang. Michael Berrer tog en kæmpe skalp og slog altså Rafael Nadal ud med cifrene 1-6, 6-3, 6-4.

Forrige artikelITF Vesterås: Philip Hjorth har nu lært at vinde tætte kampe
Næste artikelWTA: Auckland Classic – onsdagens spilleplan – med resultater
Nikolaj Jensen er en ung, ambitiøs tennisskribent, der udlever drømmen om at blive sportsjournalist. Nikolaj har selv spillet tennis i flere år, og har som målsætning at levere de bedste tennisnyheder og -historier til læserne på Tennisavisen.dk.