Han har været spiller, Davis Cup-spiller og tennischef i K.B. - nu er Martin Linnet Killemose trådt ind i en ny rolle som vicedirektør i Dansk Tennis Forbund. Her får han ansvar for både den sportslige ledelse og økonomien, men hans største ambition rækker på tværs af hele sporten.
Forbund, unioner, DGI, klubber og øvrige aktører skal arbejde tættere sammen og i højere grad trække i samme retning. I interviewet fortæller han om behovet for en tydeligere rød tråd i talentudviklingen, stærkere miljøer i hele landet og et forbund, der kommer tættere på klubberne. Målet er et mere sammenhængende og robust tennis-Danmark – sportsligt, organisatorisk og økonomisk.
Formatet i denne artikel er spørgsmål og svar. Det har vi valgt, da det giver et indblik i de mange tanker og refleksioner Martin Linnet Killemose gør sig på vegne af dansk tennis. Det ønsker vi ikke at indskrænke via journalistiske valg, derfor har hovedpersonen i denne artikel fået god spalteplads.
Du har været en del af dansk tennis gennem det meste af dit liv – som spiller, Davis Cup-spiller og senest gennem seks et halvt år som tennischef på K.B. Hvad var det ved den nye stilling i Dansk Tennis Forbund, der gjorde den interessant for dig, og hvorfor var tidspunktet det rigtige til at skifte klubniveauet ud med en rolle i forbundet?
Jeg har været utrolig glad for min tid i K.B. Det har været seks og et halvt år, som både har været lærerige, udfordrende og meget givende. Det var samtidig mit første lederjob, og det har givet mig erfaringer og kompetencer, som har været vigtige for min udvikling.
Samtidig oplever jeg, at dansk tennis står et spændende sted med et betydeligt udviklingspotentiale. Der er sket mange positive ting de seneste år, og jeg møder engagerede og dygtige mennesker på tværs af sporten, som alle arbejder for at løfte dansk tennis til et endnu højere niveau.
Efter seks og et halvt år i K.B. kunne jeg mærke, at tiden var inde til nye udfordringer. Vi havde fået gennemført en række spændende initiativer, og jeg følte, at både klubben og jeg ville have gavn af nye perspektiver. Derfor kom muligheden i Dansk Tennis Forbund på det helt rigtige tidspunkt. Kombinationen af nye udfordringer og muligheden for at bidrage til udviklingen af dansk tennis på nationalt plan gjorde beslutningen meget interessant for mig.
Stillingen som vicedirektør er nyoprettet, og du får både ansvar for den sportslige ledelse og forbundets økonomi. Hvad kommer din funktion mere konkret til at bestå af, hvordan fordeles ansvaret mellem dig og direktør Michael Ask – og hvad er tanken bag at samle det sportslige og det økonomiske ansvar hos den samme person?
Som med enhver nyoprettet stilling vil der naturligvis være en periode, hvor roller og ansvarsområder finder deres endelige form. Michael Ask og jeg havde mange gode samtaler inden min ansættelse, og vi deler et fælles syn på retningen for dansk tennis.
Jeg håber blandt andet at kunne bidrage med struktur, sammenhængskraft og strategisk retning på tværs af organisationen. Elite- og talentudvikling er et vigtigt område, men det skal ses i sammenhæng med resten af dansk tennis. For at skabe de bedste resultater kræver det, at de forskellige områder understøtter hinanden og arbejder mod fælles mål.
Derfor ser jeg en stor styrke i at skabe en tydelig rød tråd på tværs af afdelinger og aktiviteter, så vi sikrer en samlet retning for udviklingen af dansk tennis.
Du tiltrådte 1. juni og har nu haft de første måneder til at lære organisationen og opgaverne bedre at kende. Hvad har gjort størst indtryk på dig indtil videre, og hvilke konkrete mål eller forandringer vil du gerne have sat i gang inden for det første år?
Tennis-Danmark er relativt lille, og jeg havde heldigvis en god fornemmelse af organisationen og menneskene omkring den, inden jeg startede. Alligevel er det noget andet at sidde på denne side af bordet.
Det, der måske har gjort størst indtryk på mig, er kompleksiteten i opgaven. Dansk Tennis Forbund skal favne hele landet, og behovene varierer naturligt fra klub til klub og fra landsdel til landsdel. Det kræver et bredt perspektiv og en evne til at balancere mange forskellige interesser.
Samtidig har jeg mødt en gruppe meget dedikerede kollegaer, som hver dag arbejder hårdt for at udvikle dansk tennis. Det fortjener stor respekt, og jeg er blevet mødt med både engagement og vilje til samarbejde.
Ser jeg fremad, er der især to områder, jeg ønsker at styrke. For det første vil jeg gerne bidrage til en stærkere national talentudvikling. Det er vigtigt, at talentudviklingen ikke koncentreres omkring enkelte områder af landet, men at vi skaber attraktive udviklingsmiljøer i hele Danmark. Derfor igangsætter vi blandt andet træningssamlinger på Fyn og i Jylland for at komme tættere på spillere og klubber uden for hovedstadsområdet. Tilbage i maj startede vi ugentlige fællessamlinger op for de yngste på Sjælland.
For det andet ønsker jeg at styrke samarbejdet på tværs af forbund, unioner, DGI, klubber og Leschly Tennis Foundation. Jeg oplever, at vi ofte ønsker det samme, men at forskellige interesser og perspektiver kan stå i vejen for helheden. Mit håb er at være med til at samle dansk tennis omkring fælles mål og skabe et stærkere fundament for fremtidig udvikling. Det kræver dialog, retning og gensidig forståelse, og det bliver et af mine vigtigste fokusområder.
Da du blev ansat på K.B., var det også i en ny administrativ rolle med fokus på struktur, ledelse og konkrete, målbare målsætninger. Hvilke erfaringer fra K.B. kan du overføre til DTF – og hvad skal du være opmærksom på, når erfaringerne fra en af landets største klubber skal bruges i en organisation, der repræsenterer meget forskellige klubber i hele Danmark?
Det er naturligt, at mange forbinder mig med K.B. og de erfaringer, jeg tager med derfra. Dem er jeg både stolt af og taknemmelig for.
Samtidig er en af de vigtigste erfaringer fra K.B., at stærke elite- og talentmiljøer kun kan udvikle sig bæredygtigt, hvis de understøttes af et velfungerende klubmiljø, hvor alle medlemsgrupper føler sig værdsat. Jeg tror grundlæggende på en helhedsorienteret tilgang, hvor der skal være plads til alle i sporten. På den anden side må vi heller ikke være blinde for, at talentudvikling kræver en kæmpe indsats. Både for klubberne, men i særdeleshed for spillerne og deres familie. Mange går rundt og træffer beslutninger uden tilstrækkelig viden. Dansk tennis har mange kompetente mennesker. Disse skal i spil, og vi skal hjælpe hinanden for at opnå bedst mulige resultater.
For Dansk Tennis Forbund betyder det blandt andet, at vi skal skabe gode tilbud til både bredde- og elitespillere. Vi skal udvikle turneringstilbud, styrke klubledelse og organisation samt uddanne trænere på alle niveauer. Når vi løfter kvaliteten i hele systemet, gavner det både den enkelte klub og dansk tennis som helhed.
Du kender også dansk tennis indefra som tidligere elitespiller og Davis Cup-spiller. Hvordan påvirker den baggrund den måde, du ser elite- og talentudvikling på i dag? Er der rammer eller muligheder, du selv savnede som spiller, som du nu gerne vil være med til at skabe for de kommende generationer?
Min baggrund som spiller og senere som en del af Davis Cup-miljøet har naturligvis givet mig et værdifuldt indblik i spillernes hverdag og de udfordringer, der følger med ambitionen om at udvikle sig på højeste niveau.
Samtidig er det vigtigt at erkende, at tennisverdenen har ændret sig markant siden min egen aktive karriere. I dag ser vi flere individuelle projekter omkring unge spillere, og ambitionerne er ofte store allerede i en tidlig alder. Det kan udfordre klubmiljøerne.
Jeg er absolut tilhænger af, at talentfulde spillere får mulighed for at forfølge deres potentiale. Men jeg tror lige så stærkt på, at det bør ske i sunde og velfungerende miljøer, hvor klubberne fortsat spiller en central rolle i udviklingen.
Forældrene har en meget vigtig rolle i børnenes tennisliv. De skal støtte, motivere og skabe gode rammer omkring spillerne. Men den tennismæssige udvikling bør i sidste ende være forankret hos de fagpersoner, der har uddannelsen og kompetencerne til at træffe de sportslige beslutninger. Jeg oplever desværre, at trænernes faglige autoritet nogle steder er blevet udfordret af et øget fokus på privattræning og kortsigtede resultater.
Derfor mener jeg, at Dansk Tennis Forbund skal bidrage til en konstruktiv dialog om roller og ansvar i talentudviklingen. De bedste resultater skabes, når spillere, forældre og trænere arbejder tæt sammen med respekt for hinandens roller, og hvor den sportslige udvikling ledes af de faglige kompetencer. I den sammenhæng ønsker jeg Dansk Tennis Forbund tættere på klubberne, så vi forhåbentlig kan komme tættere på en model, hvor projekter og klubber ikke trækker i hver sin retning. Det ene må ikke udelukke det andet.
En af forventningerne til dig er, at du skal være med til at skabe en tydeligere rød tråd i elite- og talentarbejdet. Dansk tennis har i dag et elitemiljø og er igen eliteforbund hos Team Danmark, men overgangen fra lovende junior til etableret seniorspiller er fortsat vanskelig. Hvor fungerer systemet allerede godt, hvor ser du de største mangler – og hvordan bør ansvaret fordeles mellem forbundet, klubberne og spillernes private miljøer?
Jeg mener faktisk, at vi i dag har et stærkt setup for vores bedste og mest ambitiøse seniorspillere. Den ugentlige træning med de to forbundstrænere, Frederik Løchte Nielsen og Levar Harper-Griffith, kombineret med det arbejde, der foregår i klubberne, giver et solidt fundament for overgangen til livet på den internationale tour.
Samtidig er vejen til professionel tennis lang og krævende. Træning er kun én del af ligningen. Internationale turneringer, rejser og adgang til kvalificeret støtte kræver betydelige ressourcer, både sportsligt og økonomisk.
Derfor bliver klubbernes rolle afgørende i de tidligere udviklingsfaser. Det er i klubberne, den daglige talentudvikling finder sted, og derfor skal Dansk Tennis Forbund være endnu tættere på de miljøer, hvor spillerne udvikler sig.
Jeg tror på et tættere samarbejde mellem forbund og klubber gennem træning på tværs, sparring mellem trænere, vidensdeling og klubudvikling. Hvis vi formår at spille hinanden bedre på tværs af organisationen, vil det styrke dansk tennis samlet set.
Ved din ansættelse sagde du, at dansk tennis står et stærkt sted, men at de seneste års flotte resultater blandt de bedste spillere skal omsættes til stærkere rammer for hele sporten. Hvor ser du det største uudnyttede udviklingspotentiale: i rekrutteringen af flere børn, fastholdelsen af unge, klubbernes kompetencer, talentudviklingen, faciliteterne eller et tættere samarbejde på tværs af Tennisdanmark – og hvor mener du, at DTF først skal sætte ind?
Udviklingspotentialet afhænger i høj grad af, hvilket område man ser på. Fra et forbundsperspektiv ser jeg fortsat et betydeligt kommercielt potentiale i dansk tennis. Tennis er en sport med stærke værdier og stor appel, og der er mange virksomheder, som gerne vil forbindes med sporten. Her har vi stadig muligheder, som kan udnyttes bedre til gavn for hele tennismiljøet. Som forbund skal vi sikre en bæredygtig økonomi, og vi skal derfor også kigge ind i, hvor vi kan optimere vores økonomi. Hvis vi vil fortsætte med at udvikle tilbud og kvalitet, så skal vi øge vores indtægter. Det kommercielle spor er et eksempel, hvor vi kan forbedre det.
Derudover ser jeg et stort potentiale i øget samarbejde og vidensdeling mellem klubberne. Nogle klubber har stærke kompetencer inden for eksempelvis træningsstruktur, medlemsudvikling eller talentarbejde, mens andre står med udfordringer på de samme områder.
Hvis vi bliver bedre til at dele erfaringer og hjælpe hinanden på tværs af landet, kan vi styrke klubbernes udvikling og samtidig forbedre vores evne til både at rekruttere og fastholde medlemmer. Mange klubber arbejder allerede med gode initiativer som børnehavetennis, skoletennis og andre lokale rekrutteringsprojekter, og den slags indsatser er vigtige for at få nye børn og familier introduceret til sporten. Men rekruttering alene er ikke nok. Hvis klubbernes struktur, træningstilbud og frivillige organisation ikke er gearet til at tage imod og fastholde de nye medlemmer, risikerer vi, at effekten bliver kortvarig. Derfor handler udvikling ikke kun om at få flere ind ad døren, men i lige så høj grad om at skabe stærke og bæredygtige klubmiljøer, hvor medlemmerne har lyst til at blive en del af fællesskabet i mange år.
DTF’s nye strategi, Gode liv i tennis, har visionen “For alle – hele livet – i hele Danmark”. Hvis vi ser tre-fire år frem, hvad skal så være mærkbart anderledes for en spiller eller en klub i dansk tennis? Og hvilke konkrete resultater skal være nået, før du selv vil sige, at du og den nye ledelse er lykkedes – både sportsligt, organisatorisk og økonomisk?
Jeg håber, at vi om tre-fire år har et endnu stærkere og mere sammenhængende tennis-Danmark, hvor både spillere og klubber oplever, at forbundet skaber værdi tæt på deres hverdag.
Et vigtigt område er turneringstilbuddene. Vi skal have en turneringskalender, der i endnu højere grad afspejler behovene rundt om i landet, både på individuelt niveau og i holdturneringerne. Der er allerede mange gode tilbud i dag, men der er fortsat områder, hvor vi kan udvikle os yderligere.
Samtidig er det afgørende, at vi styrker den nationale talentudvikling. Jeg ønsker, at dygtige spillere på Fyn, i Jylland og i resten af landet kan udvikle sig i stærke lokale miljøer uden nødvendigvis at skulle søge mod København i en tidlig alder.
Derudover bliver trænerudvikling et centralt fokusområde. Fremtidens spillere skal møde kompetente, engagerede og velforberedte trænere i klubberne. Derfor er det vigtigt, at vi fortsætter med at investere i træneruddannelse og gør det attraktivt for unge mennesker at vælge trænergerningen som karrierevej.
Hvis vi om nogle år står stærkere på disse områder, samtidig med at samarbejdet på tværs af dansk tennis er blevet tættere, og vores organisation er økonomisk og organisatorisk robust, så vil jeg mene, at vi som ledelse har bidraget positivt til udviklingen af dansk tennis.
