Han er opvokset med en tennisketsjer i hånden og sporten har med hans egne ord været med til at forme ham som menneske. Derfor er det et drømmejob Michael Ask netop er startet i som direktør i Dansk Tennis Forbund. Vi har stillet den nye direktør fem skarpe spørgsmål, der giver indsigt og indblik i tennis-mennesket men også lederen Michael Ask.
Michael Ask, du har en baggrund fra både politiet og anti-doping-verdenen – hvad tager du med dig derfra ind i dit nye job som direktør for Dansk Tennis Forbund?
Hvis vi starter med politiet, der har jeg været i 30 år, de sidste, 20 år som leder i forskellige roller, små og store.
Jeg har været leder for en lille gruppe, jeg har været leder for 120 mand, hvis vi skal tage de to yderpunkter. Jeg vil mene, at jeg er trænet i at kunne håndtere og løse mange forskellige og skiftende opgaver. Som leder giver det udfordringer i en varieret hverdag, de udfordringer har jeg med mine mange år opbygget erfaring i at håndtere og løse.
Her ser jeg en fællesnævner med mit nye job, hvor jeg allerede efter en måned kan konstatere, at der er en stor variation i opgaverne. Økonomi, budget, medarbejdersammensætning kombineret med forventninger udefra og en bestyrelse, der sætter den politiske retning. Jeg ser min opgave som bindeled mellem administration og det politiske led. Jeg skal stå for at udføre retningen udstukket af det politiske niveau, men samtidig skal jeg også fortælle bestyrelsen, hvad der er muligt og give input den anden vej fra de medarbejdere, der arbejder med tingene i hverdagen. Her ser jeg min systematiske tilgang og, hvis jeg selv skal sige det, ordentlighed, fra politiverdenen som vigtige elementer i at kunne udføre det arbejde.
Fra min tid som leder i anti-dopingverdenen har jeg en del international erfaring. Det fylder ikke voldsomt i mit nye job, men alligevel er der internationale forpligtelser og så er det altid sundt at læne sig op af andre lande, lære af andre måder at gøre tingene på. Det lærte mig også om internationale kontekster, DIF, Team Danmark og de organisationer som i mit nye job bliver vigtige samarbejdspartnere. Det er et job, hvor der er mange ting at håndtere, mange muligheder og udfordringer. Her bliver min erfaring afgørende, når vi skal prioritere, hvad er vigtigst lige nu. For uagtet man vil mange ting på en gang, så er det at prioritere et nøgleelement for en god leder.
Tennis har fulgt dig hele livet, som spiller og frivillig, hvad betyder sporten for dig personligt?
Den betyder meget. Den har været med til at forme mig som menneske. Både på og uden for banen. Derfor er det også en kæmpe glæde, at jeg kan få lov til at arbejde professionelt med sporten.
Tennis er en sport, der har fulgt mig siden jeg var syv år. Det bliver sådan lidt filosofisk, men du er jo selv tennisspiller (rettet til skribenten Per Colstrup Vinkel red.) og har selv skrevet filosofiske ting om det. Altså, det er et eller andet med, hvor mange facetter tennis indeholder.
Som ung var jeg mest fokuseret på at spille så meget som muligt og helst vinde, når jeg stod på banen.
Men jeg vil sige, jo ældre man bliver, jo dårligere man bliver, jo mere fysikken sætter sine begrænsninger. Så har jeg egentlig nogle gange prøvet at tænke lidt mere over, hvad tennis går ud på. Nu skal jeg ikke sammenligne mig med Torben Ulrich, men altså tænke mere på spillet, som den process det er, fordi man hele tiden skal tilpasse sig den nye situation. Det kan man godt lære noget af. Det er lidt en parallel til det, vi lige talte om ude i det rigtige liv.
Du kan ikke gøre det, du gjorde for fem minutter siden. Du er nødt til at gøre noget andet. Hvordan tilpasser du din selv, når du nu pludselig ikke kan hoppe en halv meter over jorden, for eksempel? Og hvordan arbejder du med din psyke og med dine slag og prøver hele tiden at tilpasse det til situationen? Det ligger der noget læring i, som man sagtens kan drage en parallel med.
Ligegyldigt, hvor gode vi er, så taber vi tenniskampe jævnligt. Det gør alle, også de bedste. Og hvordan håndterer man det og kommer videre? Det gør vi også i livet. En gang imellem, så lykkes tingene ikke.
Hvis vi bare lægger os ned ad græder, så kommer vi ikke nogen steder. Så må vi prøve at sætte os op på hesten igen og komme videre. Det tænker jeg, sporten har lært mig. Derfor glæder det mig at se, hvordan mange unge tager sporten til sig når man ved, at tennis er en dejlig sport, som de kan bære med sig hele livet, og som egentlig kun kræver en ketsjer, et par sko, og som man kan spille over hele verden. Det er en kæmpe glæde og gave at få med sig i livet.
Hvis vi skal kigge lidt ind i fremtiden, hvilke visioner har du, når det kommer til udviklingen af dansk tennis både indenfor bredde, klub og eliteområdet?
Det er vigtigt at sige, at da jeg søgte det her job, der havde jeg fulgt med i udviklingen i dansk tennis i mange år. Jeg havde arbejdet frivilligt, siddet i bestyrelsen i min klub Birkerød, hvor jeg også har været holdleder.
Jeg har også deltaget i generalforsamlinger og politiske diskussioner, jeg havde siddet i ad hoc-udvalg i Dansk Tennis Forbund med det formål at kigge på struktur og udvikling af dansk tennis.
Det jeg egentlig godt kan lide og tiltalte mig ved jobbet er, at jeg kunne se nogle visioner og en vilje fra den nuværende bestyrelse til, at der skal mere fokus på især rekrutteringsdelen. Det er for mig at se af enorm betydning. Et af mine største mål er, sammen med klubberne, sammen med unionerne, for det er ikke noget, vi kan sidde inde i Brøndby og tegne på et bræt alene, hvordan gør vi så det?
Det bliver interessant, og der ser jeg også frem til tennis-topmødet i slutningen af september og det videre arbejde derefter. Input fra det topmøde skal være en del af fundamentet for det videre arbejde.
Der er mange gode idéer allerede. Der er mange gode mennesker rundt omkring i de danske klubber med tanker og visioner om fremtidens udvikling. Jeg har også brugt noget tid her i starten sammen med formand Christian Lunøe på at køre rundt i provinsen og tale med folk rundt omkring.
Det gjorde jeg for at se, hvad er det egentlig, der foregår ude i klubberne. Der er mange klubber, også i provinsen, som har masser af gode engagerede folk med visioner og tanker om fremtiden og som allerede driver velfungerende og aktive klubber. Mine besøg handlede meget om, hvordan vi kan lære af de gode ting og udbrede dem endnu bedre.
Med din livslange passion for tennis kunne det være interessant at høre, hvilken person fra tennissporten der i særlig grad har inspireret dig? Der kan sikkert være flere, men du kan jo bare lige skal vælge en.
Det er svært, jeg har tænkt over det efter du gav mig lidt tid. Jeg kunne nævne flere, men vil faktisk hellere nævne det inspirerende i kontrasterne. Nu er jeg 62 år, det er ingen hemmelighed, så kontrasten mellem Bjørn Borg og John McEnroe har altid været interessant i min verden, både på og udenfor banen. De bidrog hver især med nogle forskellige ting.
McEnroe med sin teknik og sit fantastiske touch samt et unikt bevægelsesmønster. Bjørn Borg med den her, måske lidt maskinagtige tennis, men også en enorm vilje og psyke til at ville vinde kampen, når det var afgørende. Det er i øvrigt meget sjovt at se, hvordan de her i deres lidt ældre år uden for banen har et godt forhold. Det siger også noget om, at det er vigtigt, også i ledelse og i samarbejde i en organisation, at have nogle forskellige typer og finde ud af, hvad komplementerer hinanden. Så det har inspireret mig meget.
Når vi kigger fem år frem i tiden, hvor står dansk tennis så? Du taler om topmøde, undersøgelser osv. der skal skabe fundamentet for en stærkere profil i dansk tennis med fokus på rekruttering. Om fem år skulle vi vel så gerne begynde at se et produkt af den strategi?
Ja, præcis. Det bliver lidt sort-hvidt det her, men hvis du kigger i provinsen, er der mange steder, der har fantastisk gode faciliteter, men der er ikke særlig mange medlemmer, og ikke særlig mange børn og unge, der spiller tennis.
Det vil være min ambition, at der kommer endnu flere børn og unge, især i provinsen, hvor der er plads til det. Mens hvis vi kigger i Storkøbenhavn, så er der manglen på faciliteter, fordi der er så mange, der gerne vil spille. Så der skal vi prøve at arbejde på at skabe bedre faciliteter. Så mit klare håb er, at vi kommer til at se mange flere børn og unge, der faktisk begynder at dyrke den her dejlige sport. Og jeg håber også, at de fleste af dem, de bevarer det som en livslang kærlighed.
Det skulle så gerne også betyde, at der ud af denne ungdom kommer nogen, som vi kan arbejde videre med rent elitemæssigt. For det skal vi ikke glemme, at dels har vi en forpligtelse over for Team Danmark og DIF i forhold til elitedelen, men det er også et erklæret mål for Dansk Tennis og Dansk Tennis Forbund, at vi selvfølgelig skal frembringe nogle talenter, og hvis vi kigger på senior-delen nu, så er vi enormt godt kørende. Nogen vil sige bedre end nogensinde.
Vi skulle gerne have en fødekæde nedefra, og der skal vi i gang. Vi skal sikre, at det ikke bare er noget, der lige er forbigående. Udover elitearbejdet er et arbejde til at understøtte dette også, at få nogle flere professionelle turneringer til Danmark. Så det vil være nogle af mine målsætninger, så der er nok at tage fat på.
