Træningsfællesskabet mellem Tennis Club Odense og Fruens Bøge Tennisklub, kan med glæde og stolthed meddele at vi pr. 01. februar har ansat ny cheftræner.
Efter klubberne i oktober fik den kedelige besked om Mads Elholm’s opsigelse, var man efterfølgende i den heldige situation at kunne vælge mellem flere dygtige kandidater – og valget faldt på 32-årige, hviderussiske Anastasia Yakimova.

Anastasia Yakimova (”Nastia”) har en rig tennismæssig baggrund. Tidligere professionel på WTA-touren gennem en 10-årig periode og de sidste 5 år som leder af tennisakademi El Cortijo på Gran Canaria, hvor der har været bred fokus på opbygning af træningsfællesskaber for spillere fra motionist- til elite-niveau. Gennem årene er der blevet opbygget et solidt sprogkundskab (4-5 sprog), i den nærmeste fremtid vil der blive fokuseret på at oparbejde kendskab til det danske sprog. Anastasia har stor erfaring i organisering af turneringer og camps og håber at kunne medvirke til at øge antal og kvalitet af disse indenfor vort fællesskab. Anastasia er ikke helt fremmed overfor dansk tennis. Hun har flere år i træk undervist på den årlige summer camp I Sønderborg, hvor hun har arbejdet tæt sammen med både Mads Elholm og Frank Petersen. Hun kender således flere af vores spillere fra disse camps.

Yderligere betyder ansættelsen at samarbejdet med Sønderborg Tennisklub udvides, således at klubber og specielt trænere, indenfor fællesskabet kan hente inspiration og nye indfaldsvinkler hos hinanden. I en indledende periode vil klubbernes nuværende fælles træner Frank Petersen, øse af sin store erfaring og påtage sig medansvaret for at få det nye trænings-setup på plads, med det formål at Anastasia får så smidig en overgang til dansk klubtenniskultur som muligt. Herefter skal Anastasia hurtigst muligt overtage det overordnede ansvar.

Forrige artikelRanglister og turneringer for udvalgte spillere uge 1-5
Næste artikelKampe uge 52: Williams-søstre samt Djokovic og Nadal varmer op i Abu Dhabi
Avatar photo
Tennisavisen.dk er Danmarks største digitale tennisunivers. Vi bringer nyheder, billeder, analyser, debat og aktuelle opdateringer fra tennisverdenen – både fra Danmark og internationalt.