Michael Tauson har fremsendt en kort og præcis beskrivelse fra 2. runde ved Grade 2 juniorturneringen Ex Pilsen Wilson Cup i Plzen, Tjekkiet.

Christian Sigsgaard vandt som tidligere omtalt over (243) Luca Giacomini (ITA) 6-3, 7-6(7) i 1. runde, hvilket torsdag blev fulgt op med endnu en sejr 6-1, 7-6(1) over (426) Hugo Largo (ESP) i en “god solid kamp”, som blev spillet i 30 graders varme.

I kvartfinalen bliver modstanderen (212) Petr Hajek (CZE), som besejrede 5. seedede (156) Piotr Matuszewski (POL) 6-4, 6-2.

Tennisavisen har efter omtalen af 1. runde, hvor August Holmgren vandt over (WC) (WC) Dominik Langmajer (CZE) 7-5, 5-7, 6-2 modtaget et par kommentarer til kampen fra August, som ikke synes, at der var så meget ved kampen.

[quote_box_center]”Jeg missede meget men formåede at holde serv og bryde i 1. sæt. Vi spillede meget korte dueller. Han prøvede at spille bedre end han kan, så han missede meget hurtigt.”[/quote_box_center]

I 2. sæt førte August med break ved 5-4, men 2 uprovokerede fejl og 2 vindere rettede op på stillingen.

[quote_box_center]”Han begyndte at gå mere til nettet, hvilket han var god til. Han breakede mig igen, fordi jeg stressede efter at have kunnet serve kampen hjem”[/quote_box_center]

I 3. sæt spillede August mere roligt og solidt.

[quote_box_center]”Jeg flyttede bolden, men spillede ham mest i baghånden. Han var blevet meget træt, så han missede endnu oftere.
Jeg fik (næsten) alle bolde i spil, så han skulle mindst lave 3 gode slag for at vinde point. Det kunne han ikke lide, og derfor fik jeg mange gratis point, hvilket resulterede i 2 breaks.”[/quote_box_center]

Torsdag mødte August i 1/8-finalen (332) Alessandro Ricci (CZE), som vandt 6-3, 6-3 i en kamp, hvor Tauson fortæller, at August desværre lavede “for mange uprovokerede fejl”.

Efter sejren i 1. runde i double, blev August og hans makker Tomas Vaise (LTU) slået ud i kvartfinalen, hvor de tabte 1-6, 6-1, [5-10] til 4. seedede Luca Giacomini/Giovanni Oradini (ITA).
August har ikke tidligere spille sammen med Tomas, der er venstrehåndet og slår en-hånds baghånd, men han har spillet finalen mod ham ved Copenhagen Winter Cup i KB tidligere på året, da August sammen med Kristjan Tamm vandt over Tomas Vaise og Lukas Zvikas (billedet herunder).

August beskriver Tomas som en spiller uden oplagte svage punkter, og god til at afgøre flugtninger, når muligheden er der, men også en spiller med udsving, som kan sætte flere bolde i træk på linjen men også misse 5 første-server i træk.

August Holmgren
Foto: Tennisavisen

 

 

Forrige artikelWimbledon: Wozniacki blev tjekket – men vandt + torsdagens øvrige dameresultater
Næste artikelTV kampe fredag: Start på 3. runde
Avatar photo
Ole Dalsgaard Jensen er en erfaren tennisentusiast. Han er tidligere formand, træner og leder for NTK-Amager, har siddet i bestyrelsen i KTU og spiller i dag tennis som motionist.