6 danskere var i aktion mod svenske modstandere tirsdag, hvor det blev til 5 danske sejre

Tennisavisen har netop modtaget en rapport fra KB-træner Rune Thomsen om tirsdagens 1. runde kampe ved Grade 4 turneringen SEB Outdoor Open i Ljuseveka i Sverige med denne indledning

[quote_box_center]”Så kommer første melding fra ITF SEB outdoor cup, og hvilken en af slagsen. Tror ikke jeg har prøvet en så succesfuld danskerdag tidligere i 2015 på ITF niveau.”[/quote_box_center]

I Boys single vandt (1421) Kasper Elsvad 4-6, 6-2, 6-4 over (1482) Axel Fries (SWE). Rune har denne kommentar

[quote_box_center]”Axel har været skadet i et halvt år, og har derfor ikke spillet så meget, men sidste sommer vandt han bl.a over danske August Holmgren, så en flot sejr af Kasper”[/quote_box_center]

Mostanderen i 2. runde bliver (WC) Almir Nokic (SWE), der vandt over 5. seedede (485) Hendrik Inno (EST) 1-6, 7-6(9), 6-3

Philip Hjorth, der er seedet 8 vandt 6-2, 3-6, 6-1 over (1852) Johan Garpered, der er en af Sveriges bedste årgang 00.
Philips møder i 2. runde (1323) Jacob Eskeland (NOR), der vandt over (1019) Arvid Nordquist (SWE) 6-3, 2-6, 6-4

Patrick Kristensen (billedet) var den eneste dansker, som tabte en kamp, men han havde også fået den sværeste lodtrækning af alle, da han mødte 1. seedede Karl Friberg (SWE), der vandt 6-2, 6-4. Runes kommentar

[quote_box_center]”I 1. sæt havde Patrick lidt for meget respekt for modstanderen, mens han i 2. sæt formåede at bryde Karls serve hele 3 gange, men desværre holdt han kun serv 1 gang selv.
Jeg sidder med en følelse af, at selvom der er 550 pladser mellem de to spillere på ranglisten, så kan Patrick godt være med på det niveau.”[/quote_box_center]

I Girls single nåede Rune at rapportere om de 2 årgang 00 piger, Olga Helmi og Rebekka La Cour Hillingsø, som tidligere har haft fornemme resultater på ITF-touren.

Olga er seedet 3, og hun vandt sikkert 6-1, 6-2 over (WC) (1818) Therese Ekdahl (SWE), og hun møder i 2. runde (WC) Maja Chwalinska (POL), der havde vundet 6-1, 6-0 over en Lucky Loser (2021) Elin Hellberg (SWE)

5. seedede Rebekka vandt med de omvendte cifre 6-2, 6-1 over (1276) Ida Ferding (SWE). Hun fik denne kommentar fra en tilfreds klub-træner

[quote_box_center]”Rebekka havde virkelig fundet grusspillet frem, og spillede med stor tålmodighed og ro i spillet, en god start på turneringen for Rebekka”[/quote_box_center]

Rebekkas modstander i 2. runde bliver kval-spilleren (1255) Barbora Matusova (SVK), der slog en anden kvalspiller (1965) Ebba Rosberg (SWE) 6-0, 6-0

Den sidste dansker i aktion var Hannah Viller Møller, som på grund af forsinkelser i programmet endnu ikke var færdig med sin kamp, da Rune sendte sin rapport.
Resultatlisten viser efterfølgende, at Hannah også synes, at 6-2, 6-1 er en passende score, da hun vandt over (967) Siri Victorsson (SWE), hvilket Rune efterfølgende betegner som “en superflot sejr”.

Onsdag spilles primært doubler, og Nikolaj Katic spiller som den sidste dansker single i 1. runde mod Ludvig Hallgren (SWE).

Der er 2 “rene” danske doubler. Kasper Elsvad spiller sammen med Sean Zachory Ellingsen, og de møder Johan Garpered/Anton Ornberg (SWE).
Nikolja Katic/Patrick Kristensen møder Ilir Bashota/Viktor Thoresson (SWE).

Philip Hjort spiller sammmen med Rudolfs Mednis (LAT) og er seedet 2. De møder Erik Grevelius/Gustaf Navarp (SWE).

Hos pigerne spiller Rebekka sammen med Maileen Nuudi (EST). De er seedet 2 og møder Elin Hellberg/Peggy Rooke (SWE).
Olga har også en makker fra Estland, Anette Maelt, og de møder Jennifer Jussi/Ena Ovcina (SWE).
I tilfælde af sejr til begge dansk-estiske par møder de hinanden i næste runde.

Hannah har svensk makker, Victoria Carsten, og de møder det svenske par Therese Ekdahl/Olivia Pezo.

 

Forrige artikelWTA Strasbourg: Første runde resultater
Næste artikelTV Kampe onsdag: Eurosport fra både Geneve og Nürnberg. Tennistv Strasbourg
Avatar photo
Ole Dalsgaard Jensen er en erfaren tennisentusiast. Han er tidligere formand, træner og leder for NTK-Amager, har siddet i bestyrelsen i KTU og spiller i dag tennis som motionist.