17-årige August Holmgren kunne som følge af sin rangering gå direkte i hovedturneringen ved Grade 3 turneringen  ITF/CAT North African Circuit i Casablanca, Marokko.

Desværre var hans rangering som no. 356 lige udenfor de 8 seedede, og ved skæbnens ugunst medførte lodtrækningen, at August i 1. runde løb direkte ind i den 1. seedede hjemmebane-favorit no. (93) Amine Ahouda (MAR).

Selvom August efter cifrene at dømme fulgte godt med i 1. sæt, var det trods alt for stor en opgave, og August tabte kampen 4-6, 0-6.

I double blev det også til en enkelt kamp, idet August og hans makker Sangeet Sridhar (USA), der var seedet 2, tabte 4-6, 4-6 til Akram El Sallaly (EGY)/Max Stewart (GBR)

Forrige artikelAmalie Mauresmo er gravid
Næste artikelAna Ivanovic som forsidemodel
Avatar photo
Ole Dalsgaard Jensen er en erfaren tennisentusiast. Han er tidligere formand, træner og leder for NTK-Amager, har siddet i bestyrelsen i KTU og spiller i dag tennis som motionist.