Efter en travl lørdag med 3 sejre fortsatte Johannes Ingildsen de gode takter Påskemorgen ved at vinde titlen i Antalya

Som det allerede fremgår af ITF Antalya: Fire danskere i kamp og fire sejre uddelte Johannes Ingildsen (Joe) “påskeæg”, da han ved Turkey F14 Futures vandt 2. runde i kvalifikationen, men det fremgår ikke af de meldinger, som Tennisavisen har modtaget, om Joe selv fik påskeæg fra morgenstunden.

Til gengæld kunne både Joes træner, som var til stede ved finalestævnet ved UM Inde, og Joes farmor i en messenger-besked til Tennisavisen fortælle, at Joe tidligt Påskemorgen havde vundet Grade 4 turneringen GD Tennis Cup, Antalya i Tyrkiet, hvor han i finalen vandt 6-2, 6-2 over (WC) Cem Erturk (TUR).

En god dag for familien, som desuden kunne glæde sig over, at lillesøster Dicte har vundet sølv ved UM10.
Joe har 3 søstre, som alle spiller tennis, og 2 af dem rejser på træningslejr i Tyrkiet om få dage.

Stort tillykke til Ingildsen.

Forrige artikelUM Inde U16: Patrick i flot comeback
Næste artikelUM Inde U18: Frederikke sejrede
Avatar photo
Ole Dalsgaard Jensen er en erfaren tennisentusiast. Han er tidligere formand, træner og leder for NTK-Amager, har siddet i bestyrelsen i KTU og spiller i dag tennis som motionist.