Søren Hess-Olesen fortsætter opstigningen på ATP-ranglisten med sejr i 2. runde. Både Søren og Nils Skajaa ude af double efter 2. runde

Efter finaleplads og 1/8-finale ved de 2 forudgående turneringer i Portugal sikrede Søren Hess-Olesen sig 13 point til ATP-ranglisten, hvor han efter den seneste opdatering er no. 967.
I denne uges $10.000 turneringen Internacionais de Ténis de Castelo Branco III har Søren efter 2 sejre sikret sig yderligere 2 point, som vil række til en placering omkring no. 920-930.
Der er henholdsvis 6, 10 og 18 point for sejr i kvart, semi og finale, så afhængig af resultatet af de næste runder kan Søren på næste uges rangliste med yderligere sejre blive omkring no. 800. En eventuel finalesejr vil betyde en rangering omkring no. 720.

Søren er kommet rigtig godt fra start i denne uges turnering, da han efter sejren i 1. runde over (1031) Nuno Deus (POR) 6-1, 7-5 vandt endnu mere overbevisende 6-2, 6-1 i 1/8-finalen mod (944) Filippo Baldi (ITA), der forinden havde besejret 1. seedede (490) Joao Domingues (POR) 4-6, 7-6(2), 6-2.

Søren havde fuld kontrol over begivenhederne, og efter at have vundet sikkert i 1. sæt kunne Søren serve kampen hjem ved 5-0, men han syntes åbenbart ikke, at modstanderen skulle snyde for en enkelt pind, så han blev brudt en enkelt gang, inden han igen brød serv på sin 4. matchbold. Søren fortæller, at han flyttede modstanderen godt rundt med sin forhånd og at især hans returer sad godt.

Samtidig med Sørens single var Nils Skajaa i fuld gang med at spille double sammen med Bernardo Saraiva (POR). De havde dagen forinden vundet 6-2, 6-2 over 4. seedede Miguel Deus/Nuno Deus (POR), og torsdag mødte de i 1/4-finalen Goncalo Falcao/Goncalo Pereira (POR), som vandt 6-4, 7-6(5)
Søren overværede slutningen af kampen, hvor han fortæller, at Nils og makkeren havde mange chancer for at få kampen ud i 3 sæt.

Søren og hans makker Axel Alvarez Llamas (ESP) havde også vundet 1. runde, da de i tirsdags vandt over Frederico Gil/Domingos Sousa Coutinho (POR) 6-1, 7-6(3).
Et par timer efter torsdagens single mødte de i kvartfinalen 2. seedede Romain Barbosa (POR)/Benjamin Bonzi (FRA), som efter match-tiebreak vandt 3-6, 6-3, [10-7].

Forrige artikelTE U16 Stavanger: Kvart til Toftgaard og Semi til Vanshelboim i Norge
Næste artikelWTA Florianopolis: De er klar til Semi-finaler
Avatar photo
Ole Dalsgaard Jensen er en erfaren tennisentusiast. Han er tidligere formand, træner og leder for NTK-Amager, har siddet i bestyrelsen i KTU og spiller i dag tennis som motionist.