Rart at se en Serena Williams på toppen igen, uden man skal antyde noget. Serena startede kampen med fuld kraft og derfor var det en overlegen Serena der vandt første sæt over en tydeligt anspændt Safarova, der led lidt eller meget over det at hun befandt sig i en grand slam finale og betydningen heraf, så det var ikke Safarova på sit bedste vi så i første sæt.

Dette billede af overmagt holdt sig til Serena var foran 4-1 i andet sæt. Så skete der et eller andet inden i Safarova der gjorde, at hun spillede frit og bestemt. Bagud 4-1 kom hun på 5-4, efter at have vundet de to servebreaks tilbage. Serena havde sikkert set sig selv stå med trofæet på dette tidspunkt, men havde glemt at gøre arbejdet færdig først. Hun tabte derefter sit serveparti og var bagud 5-6, da Safarova igen vandt et af Serenas servepartier – for tredie gang i samme sæt – hvornår er det sket sidst? Tie break. Kampen havde udviklet sig til en rigtig god finale, med flotte dueller. En rådvild (min tolkning) Serena ser Safarova vinde tiebreaken med en af 5 sætbolde, så et tredie og afgørende sæt var nødvendigt.

Safarova fortsætter sit gode spil og bryder Serena i første parti og tager efterfølgende sit eget serveparti til 0 – spændingen stiger. Serena vinder sit og bryder tilbage for at komme foran 4-2 og server for at komme endegyldigt foran. Med blandt andet et sjældent venstre hånds slag kommer Serena på 5-2. Bryder hun Safarova er hun vinder – og hun vinder med en fin forhåndsvinder. Tillykke Serena du huskede at du var den bedste. Det blev en flot finale – stort tillykke til Safarova for hendes fine spil.

Forrige artikelChallenger Surbiton: Sejr til Løchte over ukendt ukrainer
Næste artikelTE U14/16 Stabekk: Vanshelboim i finale med “slice” og “stop” på tung bane
Avatar photo
Leif Hørgren Mortensen er selverklæret tennisfan med særlig interesse for WTA-touren og Caroline Wozniacki. Leif er aktiv tennisdebattør på sociale tennismedier og også en stor bidragsyder på det internationale tennissite, Tennisfrontier.com.