Clara Tauson leverer en vaskeægte sensation i sin første optræden i en Grand Slam hovedturneringe og vinder over WTA-ranglistens no. 21 Jennifer Brady. Frederik Løchte Nielsen videre i double

Selvom 17-årige Clara Tauson i kvalifikationen til French Open både viste stor mental styrke og afværgede masser af sætbolde i 2 af kampene og leverede tennis på højt niveau, var der ikke på forhånd de helt store forventninger til, at hun fortsat er med i turneringen, når 2. runde indledes.

French Open kval: Clara Tauson afværger 6 sætbolde med sublime vinderslag på vejen mod sin første Grand Slam

Dog var der ingen grund til at afskrive muligheden på forhånd, hvis Clara kunne håndtere de præmiere-nerver, som næppe kan undgås, når hun første gang spiller på så stor en scene, som ikke blev mindre af, at kampen blev placeret på Court Simonne-Mathieu som tirsdagens første kamp.

Allerede i kampens første parti havde Brady sin første break-mulighed efter en dobbeltfejl ved 40-40, men Clara havde ligesom i lignende situationer i kval-kampene modet til at sende en vinder modsat, hvor Brady forventede det, og hun holdt serv ved at fremprovokere en fejl efter en dyb bold.

Efter et rent parti havde Brady også break-mulighed i Claras næste serveparti efter en vinder fra forhånden, men efter en længere duel blev Brady presset til en kort bold, som Clara straffede med en vinder, og senere i partiet blev Brady presset til en kort bold, som blev fulgt op med en vinder, og med en longline vinder fra baghånden holdt Clara derefter serv til 2-1.

Clara Tauson
© 2020 Jimmie48 Tennis Photography This photo is available for editorial usage. Please contact: licensing@j48tennis.net Una

I Bradys næste serveparti blev hun sat under pres efter en fremprovokeret fejl til 0-30 og en for lang slice fra baghånden til 0-40.
2 servevindere afværgede de første danske break-muligheder, og da Clara misbrugte et vinderoplæg efter en kort bold, var Brady tilbage i partiet, og hun afværgede endnu en dansk mulighed med den 3. servevinder i partiet.
Clara fulgt derefter op på en kort bold fra Brady med en cross vinder, og på den 5. break-mulighed tog Clara initiativet og afgjorde bolden ved nettet til kampens første break til 3-1.

Det danske break forsvandt dog som dug for solen, da Clara kom bagud 0-40 i egen serv, som blev brudt rent efter en vinder fra Brady, som derefter udlignede til 3-3 efter et rent serveparti, som blev afsluttet med et es.

Jennifer Brady
© 2020 Jimmie48 Tennis Photography This photo is available for editorial usage. Please contact: licensing@j48tennis.net Una – Jennifer Brady

I det næste danske serveparti viste Clara igen, at hun er mentalt stærk i pressede situationer, idet hun afværgede 4 break-muligheder, hvoraf de 3 tilfælde var efter danske vindere, og hun fik derved genetableret en smal føring ved 4-3, og hun bevarede føringen med et rent serveparti til 5-4.

I det næste serveparti kom Brady under pres efter en vinder fra Claras baghånd til 15-30, og Clara havde derefter en stor chance for at passere Brady ved nettet, men hun valgte i stedet at spille en kort bold, som Brady afgjorde til 30-30, men Brady blev derefter presset til en kort returnering, som Clara fulgte op ved at lægge en perfekt stopbold, og hun sikrede sættet 6-4, da Brady sendte 2. bolden i nettet på den næste serv.

Jævnbyrdigheden i sættet afspejles i statistikken, hvor begge vandt 38 point. Clara havde 18 vindere mod 10 til Brady, der til gengæld havde 7 fejl mod 11 til Clara, der udnyttede 2 af 6 break-muligheder, mens Brady kun udnyttede en enkelt af 7.

Clara Tauson
© 2020 Jimmie48 Tennis Photography This photo is available for editorial usage. Please contact: licensing@j48tennis.net Una – Clara Tauson

I 2. sæt havde Clara problemer i det første serveparti, hvor hun blev presset til fejl til både 0-15 og 15-30, og Brady fik break-mulighed efter en kort 2. bold, der blev straffet med en vinder, hvorefter Brady indhentede en stopbold, som blev lagt forbi Clara, der derved blev brudt fra start.

Efter et rent amerikansk parti var Clara også i problemer i sit næste serveparti ved 15-40, da Clara forsøgte at presse Brady i baghånden med en bold, der blev lidt for lang, men Clara spillede igen modigt på begge break-muligheder, som blev afværget, da Brady blev fanget på det forkerte ben i forhånds-hjørnet, og i stedet for 0-3 fik Clara med en vinder i baghånds-hjørnet og en amerikansk fejl reduceret til 1-2.

Clara Tauson
© 2020 Jimmie48 Tennis Photography This photo is available for editorial usage. Please contact: licensing@j48tennis.net Una

I den efterfølgende pause fik Clara behandling og en medical timeout, hvor hun fik en forbinding om venstre lår, og da spillet blev genoptaget holdt Brady serven rent til 3-1, hvorefter Clara satte 40-15 over styr med en fejl fra baghånden og en kort bold, der blev straffet.
Efter en duel, hvor Brady blev sendt rundt i hjørnerne og til sidst blev udspillet, fik Clara reduceret til 2-3 efter en fejl på returneringen af 2. serven.

Efter at begge havde holdt serv, havde Clara 2 muligheder for at bryde tilbage i sættet, men den første blev afværget med et es, og derefter med en udad-skruet serv, som blev fulgt op med en cross vinder i modsatte side, og Brady holdt derefter serv til 5-3.

Sættet blev derefter afgjort, da Clara kom bagud 0-40 efter et optimistisk fremstød til nettet, hvor hun fik bolden retur i fødderne, og et forsøg på en longline vinder fra baghånden endte i nettet, hvorefter Clara spillede sig frem til en oplagt chance, der blev misbrugt med en flugtning ud af banen, og ved 15-40 blev et vinderoplæg sendt i nettet, hvorved Brady vandt sættet 6-3, så kampen måtte afgøres i 3. sæt.

Statistikken for 2. sæt var mere i favør af Brady, som totalt vandt 37 point mod 26.
Antallet af vindere var næsten ens, da Clara var noteret for 13 mod 12, men hun var også noteret for 13 fejl mod Bradys beskedne 6.
Brady udnyttede 2 af 7 break-muligheder, mens Clara ikke udnyttede sine 2 muligheder.

Jennifer Brady
© 2020 Jimmie48 Tennis Photography This photo is available for editorial usage. Please contact: licensing@j48tennis.net Una – Jennifer Brady

I det afgørende sæt indledte Brady med at holde serv efter 4 danske fejl, som ikke kunne opvejes af 3 vindere, men derefter holdt begge serven rent, indtil Brady førte 3-2, men 3 danske fejl i Claras næste serveparti blev kostbare, da Brady udnyttede situationen og brød til 4-2.

Det lykkedes dog for Clara at bryde tilbage, efter at hun havde spillet et par ballon-bolde og fulgt op med en velplaceret stopbold til 15-40, og da Brady efter en servevinder til 30-40  sendte 2. bolden efter næste serv udenfor, hvorved Clara havde mulighed for at serve sig helt tilbage i sættet ved 3-4.

Clara Tauson
© 2020 Jimmie48 Tennis Photography This photo is available for editorial usage. Please contact: licensing@j48tennis.net Una

En vinder fra Brady til 15-30 og en efterfølgende longline fejl fra baghånden gav Brady 2 muligheder for at et afgørende break, men igen viste Clara både mod og mental styrke med en vinder til 30-40 og derefter en cross vinder fra forhånden til 40-40, og derefter blev Brady presset til fejl fra baghånds-hjørnet, og hun blev efterfølgende passeret ved nettet, efter at hun havde nået en stopbold.

Derefter vandt Brady et rent serveparti til 5-4, da Clara tilsyneladende slækkede en smule på koncentrationen efter det mentalt krævende parti til 4-4, men da hun servede for at blive i kampen, var der atter fuld fokus på opgaven, og hun udlignede til 5-5 efter et rent serveparti.

Der blev igen brug for fuld fokus, da Clara igen servede for at blive i kampen, efter at Brady havde holdt serv til 6-5, men Clara indledte med en afbrænder til 0-15 fra forhånden på en oplagt vinderchance, og da Brady kort efter nåede frem til en stopbold, som blev lagt forbi Clara, som derefter havde endnu en afbrænder på en stor chance, havde Brady pludselig ud af den blå luft 2 matchbolde.

Jennifer Brady
© 2020 Jimmie48 Tennis Photography This photo is available for editorial usage. Please contact: licensing@j48tennis.net Una

Den første matchbold blev afværget efter fejl fra Brady, og på den næste viste Clara igen det fornødne mod og pressede Brady til endnu en fejl.
Efter en fejl fra Brady på returneringen af 1. serven og en dansk vinder på 2. bolden efter den næste serv holdt Clara sig inde i kampen ved 6-6.

Da der ikke spilles med tiebreak ved French Open, skulle der spilles til den bitre ende, og Clara fik sin første chance for at serve for kampen, da hun efter en vinder fra forhånden til 15-30 efterfølgende pressede Brady til fejl på de næste 2 bolde til dansk føring 7-6.

Clara Tauson
© 2020 Jimmie48 Tennis Photography This photo is available for editorial usage. Please contact: licensing@j48tennis.net Una

Ved dansk føring 30-0 og reducering efter vinder fra Brady på servereturneringen til 30-15 blev returneringen af 1. serven sendt ud, så Clara havde sin 2 første matchbolde ved 40-15, hvor nerverne formentlig har spillet med, idet 2 danske fejl på et par gode muligheder bragte balance ved 40-40.
Efter en længere duel, hvor en baghånd fra Brady endte i nettet, havde Clara matchbold no. 3, hvor Clara igen havde chancen, da hun nåede frem til en stopbold, som hun ikke fik over nettet, og i stedet blev det break-mulighed til Brady, da en vindermulighed ikke blev udnyttet, hvorefter 2 danske fejl betød udligning til 7-7.

Jennifer Brady
© 2020 Jimmie48 Tennis Photography This photo is available for editorial usage. Please contact: licensing@j48tennis.net Una

Brady kom under pres efter 2 fejl til 0-30, men efter en vinder til 15-30 og en servevinder, var Brady med igen, hvorefter Clara fremprovokerede fejl til 30-40, men break-muligheden blev ikke udnyttet, da Brady nåede frem til en stopbold og lagde bolden forbi Clara.

Nerverne spillede tydeligvis ind hos begge, da Brady først havde en afbrænder ved nettet til ny dansk break-mulighed, hvor Clara sendte en forhånd i nettet.
Endnu en fejl fra Brady betød break-mulighed, som blev udnyttet efter endnu en fejl, hvorved Clara for 2. gang kunne serve for kampen.

Selvom Clara førte 30-0, som det også var tilfældet, da hun første gang servede for kampen, havde Brady den første mulighed for at vinde partiet, da hun ved 30-30 pressede Clara til fejl efter en dyb bold ved baglinjen, men Clara var omhyggelig og lod en bold hoppe, inden hun afværgede break-muligheden med en longline vinder fra forhånden i baghånds-siden.
Efterfølgende blev Brady presset til en fejl, som udløste dansk matchbold, som dog blev afværget med en vinder fra Brady, der derefter sendte en forhånd for langt til den 5. danske matchbold, som blev udnyttet, da Brady sendte returneringen af 1. serven ud til en sensationel dansk sejr 6-4, 3-6, 9-7.

Clara Tauson
© 2020 Jimmie48 Tennis Photography This photo is available for editorial usage. Please contact: licensing@j48tennis.net Una

Paradoksalt viser statistikken for 3. sæt, at begge havde 17 vindere, mens Clara var noteret for 22 fejl mod 12, men alligevel vandt Clara flest point 53-48, hvilket indikerer at Brady har været presset til flest såkaldte “forced errors”, som ikke fremgår af statistikkerne.

Den danske præstation har gjort så stort et indtryk, at Clara hos Bet365 er favorit til odds 1.61 – 2.30 mod WTA-ranglistens no. 57 Danielle Collins (USA), der vandt 2-6, 6-2, 6-1 over Monica Niculescu (ROU), der ligesom Clara er videre fra kvalifikationen.

Danielle Collins
© 2020 Jimmie48 Tennis Photography This photo is available for editorial usage. Please contact: licensing@j48tennis.net Una – Danielle Collins

Collins havde i starten af 2019 sin hidtil højeste rangering som no. 23, men sejren over Niculescu er hendes første sejr efter corona-pausen, da hun blev sendt ud i 1. runde i begge de tidligere turneringer på hardcourt i New York af Jil Teichmann (SUI) ved WTA Premier 5, der oprindelig skulle være spillet i Cincinnati, og ved US Open af Anett Kontaveit (EST).

Skulle bookmakerne få ret, kan Clara derefter se frem til et eventuelt møde i R32 mod 11. seedede Garbine Muguruza eller WTA-ranglistens no. 69 Kristyna Pliskova, der er tvillingesøster til 2. seedede Karolina Pliskova, men selvom Clara bør vurderes selvstændigt – og ikke sammenlignes med Caroline Wozniacki rent spillemæssigt – vil et godt råd dog være at tage en kamp ad gangen.

Sejren over Brady sikrer Clara 70 point til WTA-ranglisten, og sammen med de 40 point, som blev optjent i kvalifikationen er Clara foreløbig sikret 459 point på live-rankingen, hvor hun derved er no. 155.
En sejr mere vil formentlig betyde avancement til omkring no. 140, hvorimod det kræver mindst en plads i kvartfinalen for at nå top 100.

Kampen mod Collins spilles formentlig torsdag.

Dansk Tennis Forbund (DTF) kan ikke få armene ned efter den danske triumf, og de har samlet en række reaktioner i dette opslag

Sejren var dog ikke den eneste danske tennis-triumf, idet Frederik Løchte Nielsen og hans tyske makker Tim Puetz vandt 6-4, 6-4 over det italienske par Lorenzo Sonego og Stefano Travaglia i 1. runde (R64) i Men’s doubles.

 

Forrige artikelITF Melilla: Holger Rune nærmere top 500 efter M25-titel og M15-finale
Næste artikelKlubskifter pr. 1. oktober
Avatar photo
Ole Dalsgaard Jensen er en erfaren tennisentusiast. Han er tidligere formand, træner og leder for NTK-Amager, har siddet i bestyrelsen i KTU og spiller i dag tennis som motionist.