Farvel til en engageret og passioneret formand
Efter 18 år i bestyrelsen, de seneste 12 som formand, stopper den altid velklædte Henrik Klitvad i forbindelse med generalforsamlingen i Dansk Tennis Forbund den 19. marts. Hjertet banker fortsat for frivilligheden, så helt farvel til tennis er det ikke lover den snart tidligere formand.
Selvfølgelig skal vi lige vende den danske Davis Cup-triumf i Georgien, inden vi i interviewet går til citat. Hver eneste gang jeg som journalist har været i dialog med Henrik Klitvad har en ting været tydelig, hans engagement og dedikation i rollen som førstemand i dansk tennis. Uanset om jeg har mødt ham til et bestyrelsesmøde i en union, DM-finaler i Hørsholm eller til en kop kaffe på Wimbledon, har man har altid mærket en person, hvis hjerte banker for tennissporten og få den udviklet, så den følger med tiden i en verden, hvor stilstand er lig med stagnation.
Trist begivenhed blev Henriks lod
At Henrik Klitvad for 12 år siden, i 2004, skulle overtage formandsposten, stod slet ikke i kortene. Den meget vellidte formand Finn Kallehauge, tidligere turneringsdirektør i Copenhagen Open, faldt under et besøg i Paris om og døde. Næstformand i bestyrelsen var en, relativt, uprøvet mand i form af Henrik Klitvad. Bestyrelsen bakkede op om ham som formand, og sådan startede det.
De kommende 12 år skulle byde på en lang række ekstraordinære oplevelser. Oplevelser der har krævet ofre, da det ulønnede arbejde som formand for de knap 60.000 aktive tennisspillere ofte er placeret i weekender eller om aftenen. Selv beskriver Henrik Klitvad den indledende del af formandsperioden således.
”Der har været en række store oplevelser, men på grund af den anderledes indgang jeg fik, betød det også jeg blev kastet ud i det at repræsentere, hvilket var en udfordring for mig i starten. Det var en smule skræmmende og medførte angst i en periode, men uden tvivl har det også på den lange bane været med til at give mig et rygstød i den positive retning,” fortæller en ærlig Henrik Klitvad.”At have haft fornøjelsen af at kunne følge Caroline Wozniacki fra lille pige til talent og til en unik aften for fem år siden, hvor hun i Paris sammen med Rafael Nadal blev kåret som verdens bedste, det har været en unik rejse at følge. Derudover må jeg også nævne det kammeratskab og de unikke præstationer det danske Davis Cup-hold har leveret. Bestående af primært amatører har de formået to gange at begå sig i den næstbedste række, det er helt unikt og noget jeg altid vil huske,” forklarer Henrik Klitvad.
En perlerække af oplevelser og venskaber
Henrik Klitvad fremhæver også Frederik Løchte Nielsen og dennes unikke præstation ved Wimbledon i 2012, hvor han sammen med Jonathan Marray vandt herredoublerækken. Her fik Klitvad muligheden for at opleve champions dinner, præcis som han i 2013 var med til at fejre ITF´s 100 års jubilæum. En ganske særlig oplevelse, da Dansk Tennis Forbund 100 år tidligere var med til at stifte det internationale tennis forbund i Paris. Selvom han nævner Frederik Løchte Nielsen, så må Henrik Klitvad alligevel dvæle lidt længere ved farfar Kurt Nielsen. En person der betød meget for den snart tidligere formands virke.
Systemskifter på godt og ondt
I 2002 var Henrik Klitvad medlem af bestyrelsen i Dansk Tennis Forbund, da man i samarbejde med Team Danmark og Danmarks Idræts Forbund indgik en helhedsrådgivning, hvilket med et gjorde Dansk Tennis Forbundet mere professionelt drevet. En generalsekretær titel blev udskiftet med en direktør og de fire unioner havde fremover et mandat i bestyrelsen præcis som fire folkevalgte havde det. Henrik Klitvad noterer sig, at der i disse år debatteres om denne model også i fremtiden skal eksistere. En debat han følger med interesse, fra sidelinjen.
Uden at artiklens forfatter spørger til det bringer den snart tidligere formand det på banen. Smertebarnet han ikke vil undlade at bringe frem i en af de sidste artikler der skrives, mens han stadig er formand. Medlemstallet. Et tal Klitvad har haft som kardinalpunkt at få forbedret, men som i perioden, med et par enkelte undtagelser, har været faldende.
”Det ærgrer mig og det gør mig ondt, det havde jeg gerne set ændret. Der er mange årsager til det, men det gør ondt, og jeg erkender blankt, at det er 100 % mit ansvar,” lyder det ærligt fra formanden.Han glæder sig over et nyt samarbejde, ”Bevæg dig for livet” med DGI og DIF, hvor ambitionen er at vokse med 10.000 medlemmer over tre år. Han håber den dedikerede indsats i klubber, unioner og forbund på et tidspunkt bærer frugt. At de mange nye tiltag pludselig rammer den brede målgruppe end tilfældet har været til dato.
”Der findes ikke noget værre end at se det man arbejder for ikke giver pote. Vi har søsat en lang række initiativer, men vi har bare ikke formået at fastholde og rekruttere, som vi havde håbet på. Det skal vi alle, løse i fælles flok, løfte i hele Danmark.
Ikke farvel til tennis
Henrik Klitvad understreger, at han slet ikke er træt af tennis eller funktionen som formand i Dansk Tennis Forbund. At han træder tilbage handler i langt højere grad om respekt for embedet, og at sige tak for tilliden mens legen er god.
Han understreger stoltheden over de mange dedikerede mennesker i ind- og udland han har mødt via tennissporten. Relationer der har varet ved og i mange tilfælde har udviklet sig til venskaber. Venskaber der fortsætter, også efter Henrik Klitvad har overladt roret i Dansk Tennis Forbund til en anden.
