”En fluevægtig mini-mand, der var meget fin og elegant i sit boldudtryk”. Sådan beskriver den danske legende, Torben Ulrich, det filippinske tennisvidunder, Felicisimo Ampon under et eksklusivt interview med Tennisavisen.

Ampon, der havde sin storhedstid med ketsjeren i midten af det 20. århundrede, synes at være gået i glemmebogen, men med Torben Ulrichs anekdoter, bliver den filippinske tennislegendes tid genoplivet.

Felicisimo, der også gik under navnet ”Totoy”, var en national filippinsk tennishelt fra 1940erne og frem, og gik også for at være en af verdens bedste i sin tid på trods af sine beskedne 1.50 m. 
Han blev født den 27. oktober 1920 i provinsbyen, Luson, små 70 km fra Manilla.

Ampons tenniskarriere tog for alvor fart, da han i 1934 vandt guld i single ved Far Eastern Games, som i dag anses for at være forløberen til Asian Games. I 1937 snuppede han også Davis Cup titlen og blev dermed den første og eneste filippiner til at vinde en Davis Cup turnering. I de to efterfølgende årtier satte han sig for alvor på den asiatiske tennistrone, og det blev yderligere cementeret, da han slog ketsjeren sammen med landsmanden, Raymundo Deyro, som i 50erne blev hans doublemakker.

– Jeg kan ikke koge for meget suppe på det her, men det har været allerede de første år efter krigen, at jeg stiftede bekendtskab med Ampon. Sådan som jeg har oplevet ham, vil jeg sige, at han var en rigtig flink fyr, siger Torben Ulrich.

Efter Anden Verdenskrig skrev Ampon endnu en gang historie ved i 1948 at vinde Wimbledon Plate Championship, som er et trofæ, spillerne kæmpede om, når de røg ud i første eller anden runde af Wimbledon. Samme år vandt han KB’s Internationale udendørsmesterskaber, og i 1951 blev han kåret til mester i single ved de svenske hard court mesterskaber, hvor han slog sin makker, Deyro ud. I 1952 nåede Ampon til kvartfinalerne ved French Open ved Roland Garros, men måtte desværre se sig slået af den australske Frank Sedgman, der i denne periode lå nummer et på verdensranglisten.

– Ampon og Deyro var spillere af den type, der havde let ved flugtspil. Ampon især spillede meget let, økonomisk og konstant. Som jeg husker det, havde han en letflydende forhånd og var egentlig generelt en stærk all court spiller, siger Torben Ulrich.

Gennem billedrige og spændende erindringer, beretter Torben Ulrich videre om, at det filippinske double makkerpar på tennisbanen oftest gik til nettet ved første lejlighed, enten på 1. eller 2. serv, for det var utænkeligt at blive tilbage i 40erne. Det var også taktiske elementer, som Jan Leslie piskede den danske tennisduo, Kurt Nielsen og Torben Ulrich, med.

– Når man ser på, hvordan det gik, var det ikke før i 1958, at tiderne begyndte at skifte. Ampon og Deyro kunne rejse rundt i Europa hele sommeren og spille på andre vilkår end Kurt Nielsen og jeg. De kunne rejse hele tiden og havde fuld opbakning fra det filippinse tennis forbund, mens vi var underkastet De Olympiske Regler og DTF’s disciplin, hvilket betød, at man kun kunne rejse 21 dage og skulle søge om dispensation, siger Torben Ulrich.

Der gik dog ikke længe før Torben Ulrich tog kampen op og begyndte at rejse som journalist, således at han kunne overskride forbundenes grænser. Under disse rejser spillede han både tennis og skrev om musik samtidig. Felicisimo Ampon har naturligvis også været med på nogle af disse rejser. Torben Ulrich husker især én sommer i 1970erne, hvor han var med til en indendørsturnering kaldet The Grand Masters på Ampons egen hjemmebane i Manilla. Den filippinske legende kunne stadigvæk spille en opvisningskamp, selvom han allerede her var ved at være godt oppe i årene.

– Der er nogen, der skifter figur som årene går, og så er der andre, der ligner sig selv hele livet, og han var den sidste type. Ampon var stadigvæk sig selv og det var et fint gensyn alle de år efter, siger Torben Ulrich.



Ambassadør for Filippinsk tennis

Felicisimo Ampon spillede Davis Cup helt frem til han var 47 år gammel og fik dermed titlen som værende den ældste aktive spiller. Alderen var ikke en faktor, der på dette tidspunkt betød noget for den filippinske verdensstjerne, og udover Davis Cup, var han stadigvæk aktiv ved andre turneringer, både i USA, Europa og Asien. Han var med et langt stykke hen ad vejen og kunne bryste sig med blandt andet 30 europæiske trofæer og adskillige sejre over det 20. århundredes top tennisspillere, heriblandt Wimbledon-mesteren, Jaroslav Drobny.

Med de mange sejre under sine velmagtsdage, satte Felicisimo Ampon dermed for alvor Filippinerne på tennislandkortet, og den filippinske sportsskribent forening (red.: Philippines Sportswriters Association, PSA) hyldede da også hans fantastiske tenniskundskaber ved at erklære ham for årets atlet i 1950.

– Både Deyro og Ampon var fine ambassadører for Filippinerne, og jeg husker Felicisimo som spillende i hvide, lange flannelsbukser, som min far også spillede i, for dem optrådte man i, i gamle dage under Wimbledon, siger Torben Ulrich.

I september 2007 kunne Felicisimo Ampon slutte sig til 36 helt enestående atleter, hvor han ligeledes fik en plads i Far Eastern Universitys Sports Hall of Fame. Han kunne dog desværre ikke selv tage del i ceremonien, da han gik bort allerede tilbage i 1997.

huty2116911.jpg
Torben Ulrich (født 1928) dansk tennisspiller, jazzmusiker og kunstner. God bekendt af Felicisismo Ampon.