Lørdagens semifinaler blev en ensidig magtdemonstration af de to forhåndsfavoritter. HRT tildelte B 93 et historisk stort nederlag, hvor holdet fra Østerbro i tre af singlerne blot formåede at vinde tre partier! HRT møder i dag KB i finalen eftersom KB ret enkelt eliminerede Gentofte i den anden semifinale.

Finalen spilles i dag kl. 10.00 på KBs anlæg på Peter Bangs Vej

Med udgangspunkt i opstillingerne fra lørdagens semifinaler, så er KB favorit finalen, også selvom holdet nok må undvære sit bedste kort, Rebecca Munk Mortensen. HRT vil være favorit på førstesinglen, et åbent opgør venter på andensinglen, men så vil KB være favorit på de sidste to singler. Og umiddelbart synes KB også at stå stærkest i doublerne. Vi tipper 4-2 til KB

Lørdagens semifinaler:

KB – Gentofte 4-1
KB gik ind til opgøret som klare favoritter, og det levede Frederiksberg holdet op til. men sejren kom også med lidt malurt, for holdets førstesingle, Rebecca Munk Mortensen, måtte tidligt i sin kamp mod Emilie Francati trække sig med en hælskade. Rigtig ærgerligt, dels fordi mange havde set frem til netop det opgør men også fordi Rebecca med stor sandsynlighed ikke vil kunne spille i finalen. Den tabte førstesingle fik dog ikke betydning for holdkampens udfald, for KB var suveræn i de resterende kampe og står velfortjent i dagens finale mod HRT.

Resultater:
1. DS: Rebecca Munk Mortensen – Emilie Francati 1-0 rtd
2. DS: Vilma Krebs Hyllested – Frederikke Pape 62 61
3. DS: Laura Brunkel – Emma Håkansson 61 62
4. DS: Cecilie Agerbek Fridthjof – Milla Maluka Hoffmann 61 60
1. DD: Hyllested/Brunkel – Francati/Pape 63 52 afbrudt da holdkampe var afgjort
2. DD: Fridthjof/Natacha Schou – Håkansson/Hoffmann 60 64

HRT – B 93 4-0
På forhånd var HRT klar favorit, og det satte holdet en tyk streg under i en kampe som bortset fra tredjesinglen var ren opvisning; B 93 var i den opstilling helt chanceløse. Det blev den hurtigst spillede semifinale i DH-slutspillets historie, og dermed kunne Hørsholm-holdet spare mange kræfter til søndagens finale mod KB.

Resultater:
1. DS: Johanne Svendsen – Nicoli Pereira 60 61
2. DS: Elena Jamshidi – Ophelia Ruus 61 60
3. DS: Frederikke Svarre – Victoria Andersen 64 64
4. DS: Sofia Mortensen – Amani Azarkan 61 60

Forrige artikelSlutspil: Kan KB stoppes?
Næste artikelMestrene fra KB møder KFUM i finalen
Tennisavisen.dk
Tennisavisen.dk er Danmarks største digitale tennisunivers. Vi bringer nyheder, billeder, analyser, debat og aktuelle opdateringer fra tennisverdenen – både fra Danmark og internationalt.