Endnu et DM-jubilæum af format passeres her i 2014 - 125 år siden der blev spillet om det første danske mesterskab - Et fættertræf på en eksercerplads afgjorde DM.

Et historisk jubilæum gik upåagtet hen, da Dansk Tennis Forbund i sommer afviklede Danmarksmesterskaberne for året 2014. I år er det nemlig 125 år siden, at den første danske mesterskabsturnering fandt sted.

Finalen stod mellem to fætre, som begge var børnebørn af en stor forretningsmand, godsejer og senere etatsråd Andreas Nicolai Hansen, grundlæggeren af en fremtrædende dansk familie – hvoraf en del hedder Grut, fordi et par af de 11 børn valgte at tage moderen Emma Eliza Gruts efternavn.

I dag kendes Hansen-navnet nok bedst fra en vej i Hellerup/Gentofte: A. N. Hansens Allé. Det er den med Danmarks vel nok dyreste villa, som i år er sat til salg for 68.000.000 kroner.

Vinderen af den første finale i KB’s åbne mesterskab, datidens uofficielle DM, hed imidlertid Hansen. Han var student, blev læge og sluttede karrieren som dansk konsul i Stockholm. Hans modstander hed Grut og var løjtnant, men steg i graderne og endte sin karriere som generalmajor.

DM længe før DTF

Da der for 125 år siden blev spillet om det første mesterskab i Danmark, fandtes der ikke noget Dansk Tennis Forbund (DTF blev dannet i 1920 som en underafdeling i Dansk Boldspil-Union). Og de første officielle DM-titler blev uddelt i 1904 af DBU (mens DTF’s lister over Danmarksmestre først begynder med 1921).

Der er imidlertid ingen tvivl om, at de årlige åbne turneringer, som Kjøbenhavns Boldklub (KB) arrangerede længe inden 1904 – og endnu længere inden 1920/21 – blev vundet af landets bedste tennisspillere og følgelig må anses som reelle mesterskabs-stævner, fuldstændig som The All England Championships i Wimbledon i årtier ansås som verdensmesterskaber i tennis, selv uden et uofficielt forbundsstempel.

Der nævnes ingen klubnavne ved spillerne i 1889, selv om flertallet nok var fra Kjøbenhavns Boldklub, der stod for banerne. Men der var tale om en åben turnering “… med Adgang for enhver  Tennisspiller…”, som det pointeres i indbydelsen. Og om vinderen Folmer Hansen vides det, at han primært spillede på en privat bane på Østerbro, der var anlagt i hans fars have.

De første mesterskaber foregik på Rosenborg Eksercérplads. Dér – på en grusdækket flade i den ene ende af Kongens Have i København – blev de første bolde uden for privat regi sendt over nettet på et par ‘baner’ uden permanente linjer. Før spillerne kom i gang med at slå bolde, skulle de ridse firkanterne (linjerne) op med streger i gruset. Og så lige sætte et net op nogenlunde midt på banen…

Derimod var der ikke noget net bagved baglinjerne, hvilket gav spillerne en hel del ekstra motion… “Man skal lede længe efter en Bane, hvor Boldene triller saa velsignet langt væk som dér, og skal man blive ved med at løbe efter dem (…) kan det jo nok tilsidst tage Pippet fra én. Hertil kom ogsaa, at spillerne selv først maatte ridse Banen af og stille Nættet op,” skrev forfatteren til tennisartiklen i KB’s første jubilæumsbog. Den udkom i 1901, og allerede da var forholdene forbedret i en grad, så han kunne tilføje: “…altsammen Ting, som nuværende udøvere af Spillet er fuldstændig forskaanede for.”

Tennissportens udvikling fra 1889, da den første mesterskabsturnering blev holdt, skete nærmest i raketfart. KB havde således 24 baner ‘i spil’ på to forskellige anlæg allerede i jubilæumsåret 1901 (kilde: ‘Danske Tennisklubbers Historie’, 1934). Først i 1901 tog to andre kendte, gamle københavnerklubber tennis på programmet: B93 og HIK. Derimod var en række tennisklubber i den danske provins kommet i gang noget tidligere med Esbjerg som den første i 1888 (‘Den Danske Idræts Bog’, 1935).

Fra barndommen

Mesterskabet for 1889 blev afviklet i løbet af kun to søndage.

29. september spilledes de to første omgange på fire baner, der ikke alene var forsynet med de dengang sædvanlige linjer ridset i gruset. Der var sandelig også klart og tydeligt afsatte hvide linjer, altså malet på underlaget. Det fremgår af Dansk Sportstidendes referat, som dog også indeholdt kritik af arrangementet:

De 2 af Banerne havde maattet lægges i Alléen, hvilket maaske helst burde være undgaaet, da Jorden dér ikke overalt er tilstrækkelig fast, og Træerne af og til gjøre det umuligt for Spillerne at tage en Bold…“.

Altså ingen tvivl om, at dette foregik i tennisspillets barndom!

De to afsluttende runder fandt sted søndag 6. oktober 1889, hvor Folmer Hansen “…efter en yderst hårdnakket og interessant Kamp…” (iflg. Danske Sportstidende) besejrede T. Grut med 18 Partier mod 16 (7-5, 6-4, 5-7).

Resultatet ser forkert ud, men det er godt nok. Det skyldes et særpræget reglement. Der skulle  spilles tre sæt (ikke bedst-af-tre), og at de vundne partiers antal – og ikke sættenes – var afgørende!  Det fremgår af den nævnte jubilæumsbog, som viser alle lodtrækninger fra 1889 til og med mesterskaberne i 1900. Der blev først spillet double fra og med 1890.

Begge finalister fik en ‘civil’ karriere, der bragte dem ind i Kraks Blå Bog.

Folmer Hansen (1872-1958) var blevet student tidligere i 1889, læste medicin og praktiserede som læge i både Sydafrika og Argentina og gjorde tjeneste som Røde Kors-læge under Første Verdenskrig, men endte professionelt som handelsattaché og konsul ved den danske ambassade i Stockholm.

Ind imellem nåede Hansen, der altså var 17 år, da han vandt KB’s første åbne mesterskab, at erobre hele syv titler i denne turnering. Dermed blev han en af de mest vindende i dansk tennis’ historie.

Grut og ‘Caro’

Torben Grut (1865-1952) valgte en militær karriere, men var også ingeniør og dansk pioner i projekter, hvor man anvendte jernbeton. Han blev også Den internationale olympiske komité IOC’s repræsentant i Danmark 1906-12.

Det sidste har været med til at skabe et ‘benspænd’ for bl.a. internetleksikon’et Wikipedia, der ‘udnævner’ en anden Torben Grut til IOC-medlem. Det giver os heldigvis chance for at binde en temmelig aktuel sløjfe på denne tennishistorie.

Der fandtes nemlig i årene omkring 1900 to idræts-personligheder ved navn Torben Grut, én i Sverige og altså én i Danmark. For at gøre det endnu sværere, så var de (også) fætre . Den svenske Torben Grut var endda også en eminent tennisspiller – svensk mester 1896-97.

Han blev kendt som arkitekt på begge sider af Øresund, tegnede bl.a. Magleås i Nordsjælland og Nordens første tennishal i Stockholm, indviet 1900.

Hovedværket var dog et byggeri, som hvert år dukker op på tv under den svenske afdeling af Diamond League i atletik. Det er Stockholm Stadion, der opførtes til OL 1912 og har været i brug lige siden. Den århundredgamle arena har endda en plads i nyere dansk tennishistorie.

Den dannede ramme om en vis Caroline Wozniackis første turneringssejr på WTA Tour, da det danske talent i august 2008 på én dag slog både sin topseedede ‘landsmand’, polske Agnieszka Radwanska, og i finalen russiske Vera Dushevina, begge uden tab af sæt (YouTube har ni fine minutter fra den fantastiske slutkamp).

Artikel skrevet af: Jørgen Schouboe