Søren Hess-Olesen slog Danmarks sejr over Irland fast, da han vandt den sidste single over Simon Carr i match-tiebreak i 3. sæt

Selvom Frederik Løchte Nielsen inden den sidste single i Davis Cup opgøret i Birkerød mod Irland havde sikret dansk sejr efter 3-1 føring, ændrede hverken den danske eller irske holdkaptajn på den planlagte opstilling, hvor Søren Hess-Olesen var udtaget af holdkaptajn Kenneth Carlsen, og Simon Carr var udtaget til at spille for Irland.

Carlsen begrundede beslutningen om at lade Søren spille med, at han for det første var udtaget til kampen, og Søren ville også gerne spille, selvom kampen ikke havde betydning for det endelige resultat.
Alligevel havde kampen stor betydning for Søren, der ikke betragter kampen som en “træningskamp”, men derimod en god anledning til at få yderligere kamprutine, som han har særlig brug for, da han som følge af skader og sygdom kun har spillet ganske få internationale kampe, og han påpegede efter kampen, at det lægger et ekstra pres, at han spiller for Danmark, og derfor havde kampen stor værdi for ham.

Søren tabte 2-6 i 1. sæt, hvor spillet ikke fungerede lige så optimalt, som det blev tilfældet i 2. sæt, hvor Søren vare mere afklaret med, hvordan han ville spille kampen, hvilket havde betydning rent mentalt, hvorved Søren havde overtaget i sættet, som han vandt 6-2.

I den afgørende match-tiebreak var Søren indtil 4-6 bagud med et mini-break, selvom han følte, at han havde spillet godt, men Søren fik udlignet inden sidebyttet ved 6-6, og derefter sikrede Søren den endelige sejr 2-6, 6-2, [10-8]

Det afsluttende pressemøde, der blev livestreamet på Tenisavisens Facebook side, kan ses igen herunder. Der var højt humør blandt spillerne på grund af den flotte sejr.

Forrige artikelDavis Cup: Sprudlende Frederik Løchte sikrer Danmark videre mod Egypten
Næste artikelDagens kampe mandag 5. februar: ATP på Tennistv fra 3 turneringer
Avatar photo
Ole Dalsgaard Jensen er en erfaren tennisentusiast. Han er tidligere formand, træner og leder for NTK-Amager, har siddet i bestyrelsen i KTU og spiller i dag tennis som motionist.