Elmer Møller fulgte Grigor Dimitrov helt til dørs i 3-sætter, hvor marginalerne og rutinen blev afgørende. Holger Rune fandt både spilleglæde og høj klasse mod Iliyan Radulov, der var en perfekt test i en comeback
Forud for lørdagens første kamp ved Davis Cup opgøret i World Group I mellem Danmark og Bulgarien i Royal Stage i Hillerød var der høflige klapsalver, da de bulgarske spillere blev præsenteret – dog lød der et kraftigt og respektfuldt bifald, da Grigor Dimitrov blev præsenteret, og det samme var tilfældet for de danske spillere.
Bifaldet steg dog til astronomiske højder, da Holger Rune blev nævnt.

Elmer Møller indledte kampen mod Grigor Dimitrov med 2 dobbeltfejl, men da han omsider fik en 2. serv i spil, skaffede hans velkendte baghånd de næste 2 point, og en vinder ved nettet efterfulgt af en fremprovokeret fejl fra Dimitrov sikrede Elmer kampens første parti.
I det første bulgarske serveparti havde Elmer break-muligheder ved 15-40, men Dimitrov afværgede begge og sikrede partiet med et es.
I Elmers næste serveparti var han igen bagud 0-30, men endnu en gang reddede han partiet, som blev afsluttet med parade-baghånden langs linjen.

Forhånden fungerede også for Elmer, der med en vinder skaffede ny break-mulighed til 3-1, og en fejl fra Dimitrov gav endnu en mulighed, som Elmer udnyttede på fornem vis med en cross vinder efter bulgarsk stopbold.
Imidlertid kom Elmer derefter bagud 0-40 i egen serv, men alle 3 muligheder blev afværget. Dog fik Dimitrov endnu en mulighed, som blev udnyttet efter dansk fejl, så Dimitrov var tilbage i sættet.

Ved 4-4 satte Elmer 40-15 over styr og var nede med break-mulighed, men han afværgede på glimrende vis og sikrede parrtiet med både fremprovokerede fejl og vindere.
Efter rene servepartier til begge skulle sættet afgøres i tiebreak, hvor Elmer efter en fremprovokeret bulgarsk fejl førte 2-0, og en klasse returnering fremtvang 3-0, indtil en dobbeltfejl gav Dimitrov det første point.
En servevinder sikrede 4-1, og en dobbeltfejl til 5-1 satte Elmer på sejrskurs ved sidebytte.
En servereturnering fra Dimitrov i nettet på 2. serv gav dansk sætbold, som blev udnyttet med et es.
Ved 2-3 i 2. sæt kom Elmer bagud 0-40, og selvom de 2 første muligheder blev afværget, kunne han ikke forhindre, at Dimitrov bragte sig foran 4-2, og trods 0-30 vandt Dimitrov derefter sit serveparti til 5-2, og han sikrede sig 2. sæt med et rent serveparti til 6-3.

Ved 1-1 i 3. sæt havde Dimitrov break-mulighed ved 30-40, men et par vindere og en sublim cross halvflugtning sørgede for, at Elmer vandt partiet.
Elmer havde ofte succes med stopbolde, og en stopbold fulgt op af en flugtning gav Elmer 40-15 ved 4-4, men næste forsøg på en stopbold havnede i nettet, og Dimitov brød derefter danskerens serv, så han kunne serve for kampen.
En servevinder til 40-15 gav 2 bulgarrske matchbolde, og endnu en servevinder sikrede Dimitov sejren 6-7(2), 6-3, 6-3.

Selvom det ikke lykkedes for Elmer at hive sejren hjem, blev skuffelsen over nederlaget opvejet af tilfredsheden med, at han havde leveret en pragtkamp, som kun de berømte små marginaler samt Dimitrovs større rutine i den sidste ende tippede over til bulgarsk sejr.

Holger indledte sit comeback med at vinde sine servepartier til både 1-0 og 2-1, og han tilspillede sig derefter break-muligheder ved 15-40 i Iliyan Radulovs serveparti, men et par vindere sørgede for, at bulgareren alligevel vandt partiet.
I stedet kom Holger bagud både 0-30 og 15-40, og Radulov sikrede sig kampens første break.

Holger udlignede dog straks, da han udnyttede sin første break-mulighed, da Radulov igen var nede 15-40, og Holger fulgte op med et rent serveparti til 4-3.
Noget af rusten efter den lange pause var tilsyneladende ved at være banket af, idet Holger brød serven igen, så han kunne serve for 1. sæt.
Et es skaffede den første sætbold ved 40-15, og efter en dobbeltfejl sikrede Holger sættet 6-3 i næste forsøg.

Allerede i det første parti i 2. sæt havde Holger igen break-mulighed, og selvom Radulov afværgede den første og havde fordel, tilspillede Holger sig endnu en break-mulighed, som også blev afværget, men en vinder på det yderste af baglinjen gav en tredje mulighed, som blev udnyttet efter bulgarsk fejl.
Raduov vandt efterfølgende sine egne servepartier, men det samme gjorde Holger, der ved 5-3 spillede sig til den første matchbold efter et perfekt lob, hvorefter en dobbeltfejl fra Radulov afgjorde kampen, som Holger således vandt 6-3, 6-3.

Holger fremhævede efter kampen betydningen af den store opbakning fra publikum, som medvirkede til, at Holger både kunne nyde at være tilbage og finde den afslappethed, der gjorde ham i stand til at slå frit til boldene.
Herunder flere billeder, som Sportsfotograf leverede efter kampen
Dermed sluttede førstedagen 1-1, som de fleste uden tvivl havde forventet.
Når artiklen bliver udgivet, er det fortsat uvist, om Holdkaptajn Frederik Løchte fastholder den annoncerede double med August Holmgren og Carl Emil Overbeck, eller om double-specialisten Johannes Ingildsen indgår.
Så snart det bliver oplyst, hvem der spiller doublen, vil det blive opdateret her inden kampstart kl. 12:00, hvor kampene kan følges på DR 2.
Tilføjelse: Doublen er ændret, så #151 Johannes Ingildsen og #596 August Holmgren møder
Der er dog næppe tvivl om, at det efterfølgende opgør bliver mellem de 2 verdensstjerner Holger Rune og Grigor Dimitrov, og det er formentlig præcis den kamp, som langt de fleste tilskuere har set frem til.
Hvis stillingen efter den singlen er 2-2, får Elmer uden tvivl genvalg i en afgørende 5. kamp på grund af den flotte indsats mod Dimitrov.
Alle resultater fra kampene i både Qualifiers Round 2 og World Group I opdateres i optakten til uge 38.
Uge 38: Forventninger om nøglekamp mellem Holger Rune og Grigor Dimitrov lørdag














































