Det blev Novak Djokovic, Serbien der vandt Australian open og han beviste dermed at han lige nu er den bedste iverden hos herrerne. Mange har endda snakket om at han måske kan blive spilleren der vinder alle 4 Grand Slams netop i år. Og det har han altså nu stadig mulighed for.

Finalen mod Andy Murray, England blev en kamp hvor der i de to første sæt blev budt på tennis i absolut verdensklasse. Begge sæt endte i tiebreaks og det spillere tog et hver. På nogle måder var det en list mærkelig kamp, for der blev ført en intens mental krig imellem de to spillere. og netop på det mentale plan blev Murray slidt op i løbet af kampen.

Både i starten af andet sæt og starten af tredje sæt opførte Djokovic som om han var lidt skadet og han gik rundt som en anden plejehjemskandidat. Han blev pludselig frisk og “steppede” sit spil op efter at være blevet brudt. Han brød tilbage, dog så den mærkværdige taktik ikke ud til at virke, for i første omgang vandt Murray andet sæts tiebreak.

Men i tredje sæt gentog Novak Djokovic mønsteret. Han vandrede rundt som en gammel mand i de første to partier, pludselig spillede han som lyn og torden igen. Og denne gang krøb han ind under huden på Andy Murray. Murray holdt øje med Djokovic og hvad han lavede i stedet for at spille tennis. Djokovic vandt sættet 6-3.

Den mentale krig var i fjerde sæt slut og Djokovic vandt ubesværet 6-0. Tredje og fjerde sæt stod i skarp kontrast til første og andet sæt hvor spillet var på et højt niveau, hvor det i de sidste to sæt var med masser af uprovokerede fejl og uden intensitet.

Novak Djokovic vandt således 7-6(5),6-7(4),6-3,6-0.

Forrige artikelTwitter: Caroline Wozniacki støtter Danmarks Indsamling mod uretfærdighed
Næste artikelITF Tunesien: Julie Noe vinder flot sejr, Oscar René Jeppesen ude
Ralph Elm Hansen
Ralph Elm Hansen er inkarneret tennisnørd og har mange års erfaring som tennisskribent. Han har tidligere drevet et af Danmarks mest seriøse tennissites, Tenaro, og har været med i redaktionen på Tennissporten.dk.