Novak Djokovic var ikke i fødselsdagsgave-humør. John Isner havde ikke de store problemer.

Fødselsdag eller ej…

Novak Djokovic fra Serbien (seeded 1) stod i sin kvartfinale for 19. gang i karrieren over for David Ferrer fra Spanien (seeded 6). Djokovic havde sejret i de 13 ud af 18 tidligere opgør, så en klar favoritrolle på hans skuldre.

David Ferrer lagde sig dog ikke ned frivilligt, men efter to forrygende sæt, måtte han se Novak Djokovic strække armene i vejret efter 1 time og 53 minutter med sejr på 7-5, 7-5.

Det var i øvrigt David Ferrers 33 års fødselsdag, så ikke den bedste gave fra Novak Djokovic.

Amerikaner vandt første møde

I dagens sidste kvartfinale stod John Isner fra USA (seeded 22) over for Kei Nishikori fra Japan (seeded 4). Dette var deres første møde i karrieren, så baseret på tidligere resultater ingen favoritrolle til nogen – men Kei Nishikori havde i form af ranglisten størst favoritrolle.

John Isner havde dog helt andre planer, og efter 1 time og 10 minutter kunne den hårdtservende amerikaner strække armene i vejret efter sejr i to sæt på 6-4, 6-3.

Semifinalerne er klar

De to semifinaler er nu klar, og det bliver et møde mellem Novak Djokovic (seeded 1) vs. John Isner (seeded 22) og Andy Murray (seeded 3) vs. Tomas Berdych (seeded 8).

Semifinalerne spille fredag aften.

Forrige artikelCollege tennis: Nicolai Ferrigno vandt prestigefyldt doubleturnering i marts
Næste artikelTwitter: Caroline Wozniacki ansætter supercoach
Avatar photo
Kristian Asbjørn Korsgaard er 31 år og har spillet tennis siden 2005. Pt. spiller han i Hobro Tennisklub. Kristian har været tennisentusiast i mange år med særlig interesse for WTA-touren. Han ser så meget tennis som muligt for at holde sig opdateret og kunne ajourføre læserne på Tennisavisen.dk.