Trods sættab til begge, er Andy Murray (seeded 3) og Novak Djokovic (seeded 1) som forventet videre til kvartfinalerne ved dette års Miami Masters.

Andy Murray kæmper sig videre

Andy Murray
Andy Murray

Andy Murray stod i 4. runde over for den 203 cm. høje sydafrikaner Kevin Anderson (seeded 15), som han havde mødt 4 gange tidligere (3-1 i Murrays favør). Sidst de mødtes var også på hardcourt, og der gik kampen i 3 tætte sæt, så der var igen lagt op til en tæt 3-sætter.

Andy Murray vandt som forventet 1. sæt 6-4, men 2. sæt var det Kevin Anderson, der trak det længste strå; 6-3, og igen måttet kampen afgøres i 3 sæt. Andy Murray vidste sig igen stærkest og vandt 3. sæt 6-3, og er dermed videre til kvartfinalen, hvor han møder østrigske Dominic Thiem der vandt sin 4. runde kamp over Adrian Mannarino 7-6(5), 4-6, 7-5.

Novak Djokovic overvinder tricky ukrainer

83047192
2014 Getty Images

Novak Djokovic stod i sin 4. runde over for den ambitiøse og frygtløse ukrainer Alexandr Dolgopolov – en modstander han aldrig tidligere har tabt til (3 sejre ud af 3 mulige) – Alexandr Dolgopolov havde kun formået at taget 1 sæt mod verdensetteren.

De to spillere brød hinanden to gange i 1. sæt, før Alexandr Dolgopolov vandt sættet i tiebreak 7-3. 2. sæt lignede til manges overraskelse pludselige endnu et sæt til ukraineren, da han brød til stillingen 4-2 – Novak Djokovic svarede dog straks tilbage med et break. En ting han gentog ved stillingen 5-5, hvor han brød til 6-5 og servede selv sættet hjem. 3. sæt var dermed forudset til at blive endnu en tæt affære. Novak Djokovic vandt 24 ud af 27 points og gav dermed Alexandr Dolgopolov et såkaldt æg (6-0) og dermed klar til kvartfinalen, hvor han møder 6. seeded David Ferrer fra Spanien.

Blandede resultater blandt favoritter

6. seeded David Ferrer er videre til kvartfinalen efter 7-6(5), 6-0 sejr over 12. seeded Gilles Simon fra Frankrig og møder som bekendt verdenetteren Novak Djokovic.

4. seeded Kei Nishikori fra Japan er også videre til kvartfinalen efter sikker 6-1, 6-2 sejr over David Goffin fra Belgien. Han møder nu 22. seeded John Isner fra USA, der vandt sin 4. runde kamp efter 3 tætte tiebreaks over 5. seeded Milos Raonic fra Canada 6-7(3), 7-6(6), 7-6(5).

I sidste kvartfinale mødes 8. seeded Tomas Berdych fra Tjekkiet og Juan Monaco fra Argentina. Tomas Berdych vandt sin 4. runde kamp over 17. seeded Gael Monfils, da sidstnævnte måtte trække sig ved stillingen 6-3, 3-2 til Tomas Berdych. Juan Monaco vandt sin 4. runde kamp over 29. seeded Fernando Verdasco med cifrene 6-3, 6-3.