Pablo Cuevas, Uruguay er en hård banan og noget svær at tumle for de fleste spillere når vi taler om grustennis.

Og det fik Roger Federer, Schweiz at mærke i finalen i ATP turneringen i Istanbul. Lørdag havde Cuevas sat Grigor Dimitrov, Bulgarien på plads og derfor var der forventninger om en seværdig finale.

Det så dog ud til at blive en ensidig affære i første sæt hvor Roger Federer kom ud af boksen i fuldt firspring. Federer spillede fornem tennis og vandt sættet 6-3. Det kunne godt se ud til at blive en “stille dag på kontoret” for den schweiziske verdensstjerne.

Federer fortsatte med det fornemme spil i andet sæt, men Cuevas løftede sit spil i andet sæt. Og andet sæt blev en fornem reklame for tennissporten. Både hvad angår spil og spænding. De brød hinanden en gang hver i starten af sættet, men da Federer brød til 4-3 troede man at Federer var ved at have nedkæmpet den bravt kæmpende sydamerikaner. Men nej, Cuevas brød tilbage til 4-4 og det hele endte i tiebreak.

Tiebreaken blev måske det man foreløbig kan kalde årets tiebreak. Det skiftede hele tiden mellem Match points til Federer og sætbolde til Cuevas. Men endelig fik Federer has på den seje sydamerikaner og vandt tiebreaken 13-11.

Det årets tredje titel for Federer og nr. 85 i alt og den stærke schweizer har næsten tjent 90 mio. $ i præmiepenge. Ufatteligt, men sandt.

Forrige artikelITF Båstad: Simon Friis Søndergaard klar til hovedturneringen
Næste artikelITF Junior Medias: Benjamin Hannestad gør rent bord i både single og double
Ralph Elm Hansen
Ralph Elm Hansen er inkarneret tennisnørd og har mange års erfaring som tennisskribent. Han har tidligere drevet et af Danmarks mest seriøse tennissites, Tenaro, og har været med i redaktionen på Tennissporten.dk.