Det er nok med følelsen af at have en hel koloni af drilske sommerfugle i maven at man træder ind i sin første ATP finale. Det er muligt at Nick Kyrgios, Australien har haft det sådan idag.

Det var i hvert fald australierens første ATP finale nogensinde da han idag spillede finale i Estoril Open i Portugal mod Richard Gasquet, Frankrig.

Den langt mere erfarne Gasquet satte sig på kampen og den talentfulde Kyrgios fik aldrig rigtig et ben til jorden. Gasquet vandt kampen med 6-3,6-2.

Det var Gasquets tolvte titel i alt og hans anden i år, hvor han tidligere vandt i Montpellier. Derimod har den unge Kyrgios stadig sin første titel til gode. Men den skal nu nok komme.