Den første kamp ved ATP finalerne i London bød på en skuffelse for publikum. Kei Nishikori, Japan der måske er den største overraskelse blandt de 8 bedste i verden, satte nærmest ikke en fod forkert i den første kamp ved turneringen. Japaneren slog Andy Murray, England med 6-4,6-4.

Når man så kampen kunne det se ud som om Murray var noget passiv, men sandheden er nok mere at Nishikori ikke tillod Murray at spille sit spil. Samtidig servede Murray under middel og så var der faktisk ikke så meget tvivl om resultatet.

Kampen foregik i Gruppe B hvor også Roger Federer, Schweiz og Milos Raonic, Canada er at finde. De to spiller senere i aften.