Mange vil måske hævde at når de helt store stjerner ikke er tilstede, så er der ikke nogen grund til at se tennis.

Det kunne ikke være mere forkert. Og det blev bevist ved Heineken Open, hvor semifinalen mellem Adrian Mannarino, Frankrig mødte turneringens helt store overraskelse, Lucas Pouille, Frankrig. 20-årige Pouille der er nr. 136 i verden kom “kun” ind i turneringen som “lucky loser,” men har i løbet af turneringen i Auckland, New Zealand spillet nærmest fantastisk.

Mod sin landsmand fortsatte den unge franskmand det gode spil mod sin mere erfarne 26-årige modstander. Begge spillere havde grundslag af meget høj klasse. Begge spillere gik efter vindere, med Pouille som den stærkt servende og med en baghånd som nærmest ikke er af denne verden. Mannarino spiller derimod med mindre fart og hans spil er nærmest lidt kælent.

Mannarino vandt den tætte match med 6-4,3-6,7-5.

Kampens absolutte højdepunkt var da Pouille breakede Mannarino til 2-0. Selve breakpointet var så utroligt spillet at det var hele kampen værd. Aggresive grundslag fra begge spillere i verdensklasse hvor pointet endte til Poullies fordel var så fantastisk at det fik publikum op af stolene og kommentatorerne tennistv.com helt op at køre.

Lucas Poullie har fået et wild card til Australian Open, så man kan se både ham og Adrian Mannarino i den australske grand slam turnering. De bliver spændende at følge.

Forrige artikelITF Long Beach: Løchte klar til kvartfinalen
Næste artikelAustralian Open: Wozniacki katastrofal lodtrækning – og dog
Ralph Elm Hansen
Ralph Elm Hansen er inkarneret tennisnørd og har mange års erfaring som tennisskribent. Han har tidligere drevet et af Danmarks mest seriøse tennissites, Tenaro, og har været med i redaktionen på Tennissporten.dk.