Sødt billede ikke. Der var lettelse og smil, da Caroline efter 6 tabte finaler kunne omfavne det flotte trofæ, der er i Toray Pan Pacific Open. Fuldt fortjent efter formidabelt spil, kunne hun fortsætte den nu 10 år lange periode, hvor hun har vundet mindst en titel – se oversigt sidst i artiklen. Den det gik ud over i dag, var en anden spiller, der har haft success i denne uge, Anastasia Pavlyuchenkova fra Rusland. 26 årige Pavlyuchenkova har vundet to finaler i år og er på vej mod top 10. Alt drejer sig om tallet 7 i dag. Det var deres 7de møde, på turneringens 7de dag i Carolines 7de finale – ikke så sært at man kan føle sig lidt overtroisk 😉

Spillerne på vej

Første sæt blev en fortsættelse af magtdemonstrationen fra semifinalen, hvor Caroline sluttede med 60 og her startede hun med 60. Dvs 12 partier i træk uden at tabe, må vil siges at være en godkendt præstation – pjat det var en fantastisk præstation. Alt virkede på nær 3 gange, hvor hun lavede en uprovokeret fejl – altså i hele kampen, nogen der kan komme på en anden spiller, der har præsteret det. Selvtillid i top, linjespil i top, serven rigtig god og en stor portion aggressivitet. Forhånden svigtede heller ikke i dag, og der var variation i placering på banen – joe Sascha Bajin har gjort et godt stykke arbejde med at omforme en forsvarsspiller til en all rounder. Ikke så meget mere at sige om første aæt, andet at det var en nydelse at overvære. Nogle situationer fra første sæt:

Woz on fire

Så var det 30

Bryder lige igen

Og igen

Statistik

Andet sæt var en anden sag, selvom Caroline fortsatte sit sikre spil. Pavlyuchenkova var med i spillet, og som hun har vist i alle sin tresæts kampe i denne uge – det er rigtigt alle kampene har været over tre sæt – så kan hun, som Wozniacki, vende et truende nederlag til en sejr. Sidst var det Angelique Kerber det gik ud over, så det var med en lille smule nervøsitet, man som fan tog hul på andet sæt. Der var nu ikke noget at være rigtig nervøs for, for Caroline blev ved med at returnere perfekt og sættet udviklede sig til en flot gang tennis, der klædte finalen. Spillerne fulgtes ad i hele sættet til stillingen 65 til Caroline, hvor lidt usikkerhed krøb ind i Pavlyuchenkovas spil, og det resulterede i, at hun kom bagud 15-40, så Caroline kunne nu få sine 2 næste matchpoint, og på den anden var det slut. 7th time lucky og lettelsen var tydelig i Carolines ansigt. Velfortjent sejr i en flot finale. Altså 3 – TRE – uprovokerede fejl i hele kampen – imponerende ikke. Det er lang tid siden en spiller sidst har vundet Toray PPO to gange i træk. Vi skal helt tilbage til Davenport i 2004.

Pavlyuchenkova på tavlen

Caro redder vigtigt parti

Flot Woz forsvar

7th time lucky

Statistik

Kommentar fra Sascha Bajin

Tid til at løfte trofæet

Oversigt over antallet af titler gennem årene

Forrige artikelDagens kampe søndag 24. september: Caroline Wozniacki klar til sin 7. finale i år
Næste artikelITF Antalya: Russisk taktisk geni-streg stoppede Clara Tauson i semfinalen
Avatar photo
Leif Hørgren Mortensen er selverklæret tennisfan med særlig interesse for WTA-touren og Caroline Wozniacki. Leif er aktiv tennisdebattør på sociale tennismedier og også en stor bidragsyder på det internationale tennissite, Tennisfrontier.com.