Stor kamp – vigtig sejr i maraton neglebider. En kamp tennissporten kan være stolt af. 2 timer og 52 minutter brugte de to veninder.

Første sæt var tydelig præget af, at de to spillere kendte hinanden ud og ind. Det var helt tydeligt, når de skulle returnere en bold, så var de gået i stilling i den rigtige side. Som jeg skrev i mine notater efter 33: “Det bliver en lang kamp”. Kampens første break point kom i syvende parti, hvor Caro brød til 43. Så skete det, der sker gang på gang når man skal forsvare et break, man taber. Caro lavede sin første dobbeltfejl og kom bagud 0-40, lavede efterfølgende et es, men for sent. Aga brød tilbage og holdt efterfølgende sin serv. Caro havde 3 breakbolde, men udnyttede ikke nogoen af dem, til stor frustration for hende selv. 64 til Aga.

I andet sæt brød Aga i 4de parti, hvorefter Caro brød tilbage. I det hele taget var andet sæt præget af en slags stillingskrig, hvor begge spillere spillede deres bedste og brød hinanden flere gange. Caro kom bagud 35 og Aga kunne serve kampen hjem, men blev brudt af en indædt Caroline, der efterfølgende holdt sin serv, og igen brød. Aga tabte igen sit parti 65 til Caroline. Så skulle sættet hives hjem af Caroline, og det så også rigtig godt ud, men trods en 40-0 så lykkedes det først at få sættet efter 4de sætbold. 75 til Caroline og et afgørende sæt var nødvendigt.

Tredie sæt havde i begyndelsen et lignende forløb som andet sæt. Caro kom dog foran 10 ved at bryde Aga, men Aga vandt de næste 3 partier, og så stod der igen 13. Igen oppede Caro sit spil og især baghåndsslaget ned ad linjen var et vigtigt våben. Gode server det andet gode våben, og så, som altid her på det seneste, en indædt kamp for at få boldene tilbage over nettet. Der blev vist mange eksempler på “umulige” bolde, der ville have være 100% vindere, hvis det altså ikke lige var Aga eller Caro, der stod på den anden side af nettet. Caro brød tilbage og vandt også sit eget serveparti 33. Der var dækket op til det berygtede 7de parti, og det blev en neglebider af slagsen. 7 gange var stillingen lige, 5 breakbolde til Caro, før hun endelig brød til 43. Aga var ved at være brugt og fik lidt problemer med det ene ben og tog en medical timeout. I det efterfølgende parti ramte Caro banen med knæet, og der gik hul, men derudover skete der ikke noget – heldigvis. Caro vandt partiet, og så var det 53. Aga holdt næste parti trods match point, og Caroline skulle selv afgøre det. Hun kom foran 40-0 men lukkede først kampen med sin 3die matchbold – pyh. Godt gået Caroline. Du tog stikket hjem i denne gladiator kamp.

Kampens nøgletal:

Og de er stadig bedste venner 🙂

En lille hilsen fra Serena efter kampen:

Finalemodstanderen blev den 18 årige japansk/amerikaner Naomi Osaka der virkelig er på vej:

Forrige artikelChallenger Columbus: Torpegaard i semifinale i ATP Challenger
Næste artikelChallenger Columbus: Torpegaard i semi på Livestream i både single og double
Leif Hørgren Mortensen
Leif Hørgren Mortensen er selverklæret tennisfan med særlig interesse for WTA-touren og Caroline Wozniacki. Leif er aktiv tennisdebattør på sociale tennismedier og også en stor bidragsyder på det internationale tennissite, Tennisfrontier.com.