Mikael Torpegaard fortsætter stime af sejre i sin ATP Challenger debut, hvor han må være er en seriøs kandidat til titlen

Efter den flotte sejr i 1/8-finalen ved 2016 Columbus Challenger var det naturligt at forvente, at Mikael Torpegaard også ville vinde kvartfinalen, hvor han mødte no. 643 Gonzales Austin (USA), der er rangeret en enkelt plads foran danskeren.
Den 23-årige amerikanske venstrehånds spiller havde været gennem kvalifikationen og havde dermed vundet hele 5 kampe inden kvartfinalen.

Mikael Torpegaard startede med at holde sin serv rent, og derefter gik han 3 gange efter vindere i modstanderens i mostanderens serv, men alle 3 gik ud, og Austin holdt serv fra 40-30 med et es til 1-1.
Austin fulgte med til 30-30 i Mikaels næste serveparti, men med en stopbold og et es bragte danskeren sig på 2-1.

Selvom Mikael fortsatte med at lave en del fejl i Austins serv, fik han alligevel 2 break-muligheder i det næste parti, men amerikaneren holdt alligevel serv til 2-2, hvorefter Mikael sikkert holdt serv til 3-2, trods en dobbeltfejl ved 40-0.
Danskerens spil var i starten af kampen langt fra niveauet i 1/8-finalen mod Peter Polansky, men man fornemmede alligevel, at det kun var et spørgsmål om kort tid, inden Mikael ville trække fra modstanderen, og chancen kom allerede i næste parti, hvor Mikael brød serven, selvom Austin førte 40-0, og bragte sig foran 4-2.

Det blev straks efter 5-2, da Mikael vandt sit serveparti sikkert ved 40-15, og han sikrede sig 1. sæt 6-2, da han brød endnu engang ved 15-40.
Bortset fra de mange fejl i Austins servepartier i indledningen af kampen havde Mikael fundet et mere stabilt niveau frem, hvilket lovede godt for fortsættelsen.

Mikael kom dog lidt i problemer i starten af 2. sæt, hvor han både var bagud 0-30 og 15-40 i egen serv, men han fik reddet sig ud af vanskelighederne og spillede sig frem til fordel, som dog ikke blev udnyttet, men han skaffede sig endnu en fordel og sikrede sig føring 1-0.

Allerede i Austins første serveparti, spillede Mikael sig frem til break-mulighed ved 30-40, men amerikaneren afværgede og sikrede sig med et par gode server udligning til 1-1, hvorefter det lynhurtigt blev 2-1 til danskeren efter et rent serveparti.

Austin holdt sig stadig inde i sættet, da han med et komfortabelt serveparti udlignede til 2-2, men med endnu et sikkert serveparti blev det 3-2 til Mikael efter 40-15.
Det lykkedes endnu en gang for Austin at holde serv til 3-3, selvom han var nede med break-bold ved 30-40.
I stedet kom Mikael selv i problemer, da han i næste serveparti igen var nede både 0-30 og 15-40, og denne gang afværgede han kun den en af break-mulighederne, og Austin bragte sig foran med et break til 4-3.

Føringen gav tilsyneladende Austin mere tro på tingene, og han holdt fast i break’et ved at øge føringen til 5-3, men Mikael holdt sikkert serv til 4-5, hvorefter Austin havde muligheden for at tvinge kampen ud i 3 sæt.
En kæmpe-afbrænder af danskeren ved nettet gav Austin 15-0, men 2 rene vindere longline fra forhånden betød 15-30 og pres på amerikaneren, der dog udlignede til 30-30, men derefter blev det dansk break-mulighed, som blev udnyttet med endnu en vinder fra forhånden, og stillingen var 5-5.

Trods 0-15 efter en dansk fejl kom Mikael på 40-15 i egen serv, og selvom en bold fra Austin ikke blev dømt ude, sikrede Mikael sig 6-5 ved 40-30.
Dermed var presset tilbage på Austin – endda i en sådan grad, at han indledte med dobbeltfejl, og en vinder fra Mikael betød 0-30, og endnu en fremprovokeret fejl gav kort efter 2 danske matchbolde ved 15-40, og på den 2. matchbold sikrede Mikael med en baghånd cross-vinder sejren 6-2, 7-5.

Modstanderen i semifinalen bliver no. 268 Tennys Sandgren (USA), der vandt 6-0, 7-6(3) over kvalspilleren no. 341 Roberto Quiroz (ECU).

I den øverste halvdel måtte 1. seedede no. 99 Benjamin Becker (GER) helt ud i tiebreak i 3. sæt, inden han havde sikret sig videre til semifinalen med sejr over kvalspilleren no. 398 Mikelis Libietis (LAT).

De 3 ovennævnte kampe kan genses på Livestream fra Court 1 herunder ved at clicke på “Event Posts” symbolet øverst til højre, hvor alle kampe under turneringen på Court 1 dukker op.

Becker møder i den anden semifinale no. 302 John-Patrick Smith (AUS), der vandt over no. 228 Sekou Bangoura (USA) 6-3, 3-6, 6-3, og den kamp – samt alle andre fra Court 3 – kan ligeledes genses herunder

Selvom Mikaels spil ikke var helt oppe på samme niveau som mod Polansky, må den danske Challenger-debutant alligevel betragtes som en seriøs kandidat til den endelige titel, men favorit-værdigheden kan Benjamin Becker dog ikke fraskrive sig.

Spilletidspunkt vil blive oplyst i forbindelse med Tennisavisens omtale af kvartfinalen i double, hvor Mikael Torpegaard og Herkko Pollanen omkring midnat møder Steven De Ward (AUS) og Ben McLachlan (NZL).
Kampen spilles på Court 1 og kan derfor ses på førstnævnte link, men først afvikles Mikelis Libietis (LAT)/Dennis Novikov (USA) vs. (WC) John McNally/Jeffrey John Wolf (USA), som er planlagt til kl. 2230cet.
Vinderen af disse 2 kampe mødes i den ene semifinale.

I nederste halvdel er Nicolas Meister/Eric Quigley (USA) videre til semifinalen, hvor de møder vinderen af Guilherme Clezar (BRA)/Luis David Martinez (VEN) vs. Philip Bester/Peter Polansky (CAN), som spilles i skrivende stund på Court 3.

 

 

Forrige artikelMedieomtale af danske tennis-talenter drukner i beskyldning om arrogance
Næste artikelWTA Tokyo 2: Wozniacki i årets første finale
Avatar photo
Ole Dalsgaard Jensen er en erfaren tennisentusiast. Han er tidligere formand, træner og leder for NTK-Amager, har siddet i bestyrelsen i KTU og spiller i dag tennis som motionist.