Semifinale mellem Clara Tauson og 22 årige Markéta Vondroušová fra Tjekkiet. Det var deres første møde. Vondroušová, der er placeret som #43 i liverankingen, vandt sølvmedalje ved Olympiqaden i Tokio i år. Det blev igen en mindeværdig match af Tauson, der nok engang vandt over en seedet spiller – denne gang i tre sæt i en velspillet kamp. 6-4 2-6 6-4.

Første sæt blev startet af Vondroušová, og det var et godt valg af Tauson, for Vondroušová var noget usikker og tabte første parti efter 2 dobbeltfejl. Med lidt besvær fik Tauson sit parti i land. Nu fulgte nogle partier, hvor Clara viste sit potentiale med gode server, returer og ideer. Sjette og syvende parti var brudte partier, og Tauson var foran 4-3 og skulle serve. Sikkert afsluttet med et es – 5-3, og Vondroušová fulgte op med en kopi også afsluttet med et es. Clara servede sættet hjem, efter at have vist et roligt og køligt overblik sættet igennem.

Kvalitet fra Tauson

Første sæt statistik

Andet sæt startede igen med et Vondroušová serveparti, og denne gang holdt hun sin serv, men det gjorde Clara ikke og efter endnu et Vondroušová parti stod der 0-3, og det overvandt Clara ikke i resten af sættet. Vondroušová viste stor klasse og nåede efter fint spil at bryde nok engang til 2-6, så et tredie sæt var nødvendigt – kunne Clara bevare koncentrationen?

Statistik andet sæt

Tredie sæt var et sæt, hvor der blev kæmpet for alle point, og det blev to break der åbnede ballet. Derefter fulgtes spillerne ad med gode dueller og flot spil til 4-4. Clara havde holdt koncentrationen og undervejs lavet en Tauson specialitet – en tweener – og gik nu til angreb på Vondroušovás serv. Ved 15-30 lavede hun et meget flot lop fra baglinjen til modstanderens baglinje 15-40. Det blev et break, selvom Vondroušová lavede nok et es, og Clara kunne nu serve kampen hjem. Selvom der sneg sig en dobbeltfejl ind, så lavede Tauson også et es og vandt partiet og dermed kampen – flot flot Clara – giv nu Ostapenko samme behandling.

Tweener fra Tauson

Kampens statistik

Forrige artikelDavis Cup: Sigsgaard viste vejen og Holmgren fulgte op med hjælp fra publikum
Næste artikelDavis Cup: Løchte og Hannestad sikrede Danmark ny kamp om World Group I Play-offs
Leif Hørgren Mortensen
Leif Hørgren Mortensen er selverklæret tennisfan med særlig interesse for WTA-touren og Caroline Wozniacki. Leif er aktiv tennisdebattør på sociale tennismedier og også en stor bidragsyder på det internationale tennissite, Tennisfrontier.com.