Wozniackis tredie runde kamp var mod den 30 årige rumæner Mihaela BUZARNESCU der er #30 på ranglisten. De havde mødt hinanden 2 gange før med Wozniacki som vinder. Sidste gang var i Australian Open 2018. Det blev en hård fight, hvor Wozniacki måtte finde modstanderens svagheder. 64 36 63 blev det efter 2t og 36 minutters spil – men værd at se.

Første sæt blev Wozniackis efter fremragende spil – det meste af sættet. Wozniacki kom hurtigt foran 30 før Buzarnescu endelig kom på tavlen -31. Så begyndte Buzarnescu at melde sig ind i kampen og hvert eneste parti blev vundet efter hårdt arbejde. Således blev 6te parti en lang affære med 7 gange lige før Buzarnescu endelig vandt sit parti. Carolines efterfølgende parti måtte også ud i et par fordele, før det blev reddet hjem -52. Der fulgte nu to flotte partier af Buzarnescu, hvor hun først holdt sin serv for derefter at bryde Carolines serv til -54. Det kunne have været et afgørende tidspunkt, for Buzarnescu var forrygende. Hun tabte dog efterfølgende sit parti og dermed første sæt til Wozniacki, men det varslede spænding om udfaldet af andet sæt. Gode server fra Wozniacki og linjespillet var forrygende, men det gjaldt også for Buzarnescu. Begge spillere skiftedes til at lave den ene mirakel redning eller umulige placering efter den anden. Godt for publikum.

Wow

En raket fra Buzarnescu

Flot drop

Flot placering

Sublimt Woz

Woz tager første sæt

Statistik

Andet sæt blev lidt af en nedtur for Wozniacki. Serven var tydeligt ringere end i første sæt, men det hang også sammen med at Buzarnescu oppede sit spil. De startede sættet med at bryde hinanden for derefter at følges ad til -22. Femte parti blev vendepunktet i andet sæt, da Woznaicki tabte sit serveparti forholdsvis let. Begge spillere holdt derefter deres serv med det resultat at Buzarnescu tog sættet. Buzarnescu spillede rigtig godt i sidste halvdel af andet sæt og det var lidt med bange anelser man så frem til tredie sæt. En del af Wozniackis fejl i andet sæt skyldtes Buzarnescus fremragende spil.

Flot forsvar af Woz

Buzarnescu tager andet sæt

Statistik

Tredie sæt startede betydeligt bedre end ventet således kom Wozniacki på 30 og to breaks efter Buzarnescu var gået ned i intensitet og bl.a lavede nogle dobbeltfejl i de to tabte partier. Så fik Buzarnescu styr på sit spil igen og tog det ene break tilbage -31. Buzarnescu holdt sin serv og brød Wozniacki nok engang, så der i stedet for 42 stod 33 efter en vild skævert af Wozniacki. Det var tydeligt at Buzarnescu havde brugt en del kræfter på det comeback, så Wozniacki brød nok engang og holdt sin egen serv -53. En lidt modløs Buzarnescu tabte igen sit parti og denne gang rent og dermed sejren til Wozniacki. Buzarnescu skal nu ikke hænge med hovedet for hun leverede et blændende grusspil som voldte Wozniacki alskens problemer. God publikums kamp, hvor alle spillets finurligheder blev afprøvet. Well done ladies.

Fantastisk cross af Woz

Endelig – Wozniacki tager sejren

Kampens statistik

Lidt om kampens forløb