Tredie runde foregik i dag, hvor antallet af spillere er kommet ned på 32. Dagens modstander var en gammel kending 30 årige Shuai Zhang fra Kina. Hun er pt. #50 på wTAs rangliste. De havde kun mødt hinanden 2 gange før på hard court med en sejr til hver. Sidste gang var i Indian Wells 2016, hvor Shuai Zhang vandt en tæt tresætter. Nyt underlag og et par erfarne spillere var kommet på græs. Det blev en overraskelse for Wozniacki, for hun mødte en bedre spiller i dag. 4-6 2-6.

Første sæt startede virkelig godt for Caroline. Hun brød Zhang s første parti og igen i tredie og vandt begge sine 4-0 og alle danske var glade. Der var præcision, aggressivitet og variation i Wozniackis spil, og Shuai Zhang så lidt bekymret ud. Så fulgte et parti der ændrede kampen. Der var to dobbeltfejl og en enkelt fordel til et tredie break af Zhangs serv, men hun holdt og det var helt tydeligt at Zhang var ved at finde sig selv – 4-1. Så fulgte et parti hvor Zhang skruede op for aggressiviteten og fik WOzniacki til at lave fejl – bolde for langt og i nettet 4-2. Zhang holdt igen -noget lettere -sin serv og brød wozniacki nok engang. Wozniackis returneringer var en anelse kortere, og det aggressive spil var lagt på hylden. man skal ikke give Zhang mulighed for at komme ind på banen for så tager hendes ekspertise i dobbeltspillets finesser over og hendes netspil var bare flot 4-4 og Zhang holdt sin serv 4-5. Zhang brød Caroline nok engang og vandt første sæt. Caroline spillede ikke dårligt men måtte give sig til en næsten fejlfri kineser. Man skal huske at Zhang vand Australian Open i double og det kunne tydeligt ses.

Statistik

Andet sæt startede igen godt for Wozniacki, da hun brød Zhangs åbningsparti. Det var en stakket frist for efterfølgende tabte hun sit eget og Zhang holdt sit -1-2. Herefter fulgte igen et Wozniacki parti, hvor hun manglede præcision og aggressivitet – 1-3. Lidt mere spil i det efterfølgende parti, hvor det var som om Caroline forsøgte at få aggressiviteten tilbage igen, men Zhang holdt -1-4. wozniacki tog næste parti rent, men det var ikke uden drama, da det var som om hun havde ret i, at et par bolde, der var dømt gode af Hawkeye, var optisk ude. Det resulterede i at en bold blev spillet om, og som Wozniacki efterfølgende vandt – 2-4. Interessant spørgsmål -kan man have kalibreret Hawkeye systemet forkert? Bortset fra det kørte Zhang kampen hjem på fornemt græstennis spil. Wozniacki skal tilbage til træningsbanen og forberede sig på hard court. Caroline spillede ikke dårligt, men manglede de 5g, som er nødvendige i dag, hvor jævnbyrdigheden blandt top 100 spillere er så stor – held og lykke med det.

Hawkeye

Kampens statistik

Forrige artikelWimbledon 2019: Problemer for græsdronningen
Næste artikelWimbledon 2019: Ingen slinger i valsen – dog hårdere end ventet for én
Leif Hørgren Mortensen
Leif Hørgren Mortensen er selverklæret tennisfan med særlig interesse for WTA-touren og Caroline Wozniacki. Leif er aktiv tennisdebattør på sociale tennismedier og også en stor bidragsyder på det internationale tennissite, Tennisfrontier.com.