Agnieszka Radwanska kæmpede sig let forbi sin landsmand Magda Linette ved US Open onsdag og kunne dermed registrere sin sejr nr. 100 ved en Grand Slam. Sejren blev på 6-3, 6-2, og giver et spændende møde fredag mod et af stjernefrøene amerikaneren Madison Keys.

I første runde fik Linette ordnet Radwanskas lillesøster, Urszula. Dominika Cibulkova var den sidste spiller der slog begge søstre i samme turnering – på Stanford i 2013 -, men Linette var aldrig i nærheden af at gentage dette kunststykke.

Radwanska kom drønende ud af startblokkene, sikrede sig de første fire partier på blot 17 minutter. Et lykketræf hjalp Linette med at vinde et af breakene tilbage, da en returnering ramte nettet og sneg sig over.

Dette forsinkede kun det uundgåelige et øjeblik, og det varede ikke længe, før Radwanska vandt sættet. Den 15. seedede lavede kun fire uprovokerede fejl i åbningssættet og fortsatte med at lægge pres i starten af det andet sæt, brød endnu en gang i det tredje parti. Endnu et break kom hurtigt efter, og det varede ikke længe, før hun kom til matchbold og sikrede sejren med sit tredje es.

Keys, der imponerede med sin sejr 6-1, 6-2 over Tereza Smitkova, vil sandsynligvis udgøre en langt større test af Radwanskas evner. Tidligere på sommeren vandt Keys i tre udmarvende sæt i Wimbledon kvartfinalen over Radwanska. Hun mener dog at det resultat vil tælle for lidt, når de mødes på hardcourt til denne “omkamp”.

“Vi havde virkelig en stor kamp i Wimbledon, og forhåbentlig får vi den samme slags spil her ved US Open,” sagde Radwanska.

“Så vil vi se, hvordan det kommer til at være på hardcourt. Det vil blive en virkelig hård tredjerundekamp. Hun spiller på hjemmebane. Nå, jeg håber bare det vil blive en god kamp.”

Det notorisk partiske New York publikum vil også være en modstander. “Nå, jeg forventer ikke, at de vil heppe på mig selvfølgelig! Men, ja, det er altid prisen, når du spiller mod en person fra det land, der har turneringen,” tilføjede Radwanska. “Det kommer sikkert til at være larmende og højt.”

Andre kampe fra onsdagens program – her et par kampe der kunne være gået anderledes:

Venus Williams var tæt på at ryge ud mod en godt kæmpende Irina Falconi (USA) men vandt dog 6-3, 6-7(2), 6-2

Belinda Bencic var grædefærdig – nej hun sad og græd i pausen mellem første og andet sæt, efter at have tabt sættet 57. Andet sæt gjorde nerverne tyndslidte hos den unge svejtser og ketsjeren fik tur den ene gang efter den anden, men hun overlevede og vandt andet sæt 76. I pausen brokkede hun sig højlidt over at den japanske modstander Doi brugte næsten 10 minutter på et tøjskifte og toiletbesøg. Alt dette gjorde at hun spillede op til sit bedste i det afgørende sæt og vandt det 63. Spændende kamp mod misaki Doi og publikum, der støttede japaneren.

Også den anden Williams søster Serena havde sine problemer mod Kiki Bertens, men kørte dog kampen hjem 76 63, da dieselmotoren var varm.

Den sidste jeg vil nævne med enorme problemer i sin kamp var Eugenie Buchard der vandt 63 67 63. Der var sikkert mange der sad og tænkte – “går hun nu ned igen”, men det mentale er blevet bedre, og så optræder hun jo på den store scene – i en grand slam – så kan man godt tage sig sammen. For barsk? – sidste turnering hun kom til kvartfinalen i var Australian Open.

Så er spilletidspunket klar for Carolines næste kamp – igen på Arthur Ashe stadion – hvor hun spiller anden aftenkamp (efter Rodger Federer) kl. ca 21 eller ved 3 tiden dansk tid, så en lille lur og kaffen klar, så går det nok!