Den sidste uge op til Grand Slam turneringen French Open har været præget af topspillernes fravær. Lørdag spilles finaler i 4 turneringer uden deltagelse af spillere fra top 20

Lørdag eftermiddag har tennis-interesserede mulighed for at følge 4 finaler i de 2 WTA (Nürnberg og Strasbourg) og 2 ATP (Nice og Geneva) turneringer, der har været afviklet i ugen op til French Open.
Ganske få af spillerne i top 20 har deltaget, da stort set alle har valgt at bruge ugen til at lade op til French Open, efter at de fleste forinden har deltaget i 2 større turneringer i Madrid og Rom.

Finale-dagen indledes kl. 1400 i Nürnberg, hvor 6. seedede (51) Karin Knapp (ITA) møder (44) Roberta Vinci (ITA
Karin Knapp skal om få dage møde Caroline Wozniacki i 1. runde ved French Open, og Caroline skal formentlig være helt oppe på dupperne, da Knapp er inde i en god stime efter 4 sikre 2-sæts sejre i Nürnberg. Dog hører med til billedet, at den højest rangerede af modstanderne var no. 100 Lara Arruabarrena (ESP), men mange husker formentlig, at hun var meget tæt på at vinde over Petra Kvitova for kort tid siden.

Kampen bliver formentlig vist live på Eurosport Player, og den kan ses forskudt på Eurosport efter cykelløb, forventet 1749.

Kl. 1430 starter ATP finalen i Nice, hvor 4. seedede (25) Leonardo Mayer (ARG) møder (49) Dominic Thiem (AUT).
21-årig Thiem har i alle 4 kampe har besejret højere rangerede spillere, (45) Viktor Estrella Burgos (DOM), (30) Nick Kyrgios (AUS), som dog trak sig ved 4-3 i 1. sæt, (22) Ernests Gulbis (LAT) og i semifinalen serve-bomberen (17) John Isner (USA).

Kampen kan følges på C More Tennis og Tennistv.com.

Kl. 1500 spilles WTA finalen i Strasbourg (53) Kristina Mladenovic (FRA) vs. 3. seedede (27) Samantha Stosur (AUS).
Kampen bliver vist på Tennistv.com.

Kl. 1515 påbegyndes dagens sidste finale, som er ATP Geneva hvor 6. seedede (51) Joao Sousa (POR) møder (68) Thomaz Belluci (BRA), som skal forsøge at tage hævn på vegne af sin landsmand med samme navn (79) Joao Souza (BRA), som tabte i 1. runde til sin portugisiske navnebroder.

Også denne kamp kan formentlig følges på Eurosport Player og senere kl. 1916 forskudt på Eurosport.

Kl. 2046 sender Eurosport 16 minutter programmet “Get ready for Roland Garros” live.

 

Forrige artikelITF Junior Ljuseveka: Nikolaj Katic i semi efter sensation mod 2. seedet
Næste artikelWTA Nürnberg: En Knapp sejr
Avatar photo
Ole Dalsgaard Jensen er en erfaren tennisentusiast. Han er tidligere formand, træner og leder for NTK-Amager, har siddet i bestyrelsen i KTU og spiller i dag tennis som motionist.