Fredag skal øverste halvdel hos WTA i aktion i R64 med bl.a. top 10 spillerne Halep, Bouchard og Serena.  Hos herrerne er det nederste halvdel med Berdych, Murray, Wawrinka og Nadal

Sidste uges 2 finalister fra Indian Wells, Simona Helep (ROU) og Jelena Jankovic (SRB) skal begge i aktion fredag eftermiddag ved WTA Premier Mandatory turneringen Miami Open.

Halep lægger ud kl. 1600 med en – tilsyneladende – overkommelig opgave mod (WC) Nicole Vaidisova (CZE), der er helt nede som no. 330 på ranglisten.

25-årige Vaidisova så ud til at have en glorværdig karriere foran sig, da hun 3 måneder efter sin 17-års fødselsdag i 2006 trådte ind i top 10, hvor hendes højeste rangering var en 7. plads i maj 2007.
Hendes bedste resultater var semifinaler i både Australian Open og French Open og kvartfinale ved Wimbledon.

Da formen herefter dykkede, indstillede hun i marts 2010 karrieren, som hun først genoptog i september 2014. Man må således ikke lade sig narre af den lave rangering, og Halep kan formentlig ikke tillade sig at hvile for meget på laurbærrene efter sejren i Indian Wells.

Jelena Jankovic, som var Haleps finale-modstander i Indian Wells, skal helt sikkert være 100% klar, når hun i dagens 2. TV-kamp møder Victoria Azarenka, som har desperat brug for en succesfyldt turnering efter den tidligere exit mod Maria Sharapova i Indian Wells.
Som useedet må Azarenka – indtil hun får samlet nogle point sammen – finde sig i, at hun ofte får topseedede modstandere fra start, og i Miami skal hun formentlig slå begge finalister fra Indian Wells for at slippe levende gennem både 2. og 3. runde.

3. kamp på Stadium bliver et interessant opgør mellem 17. seedede Madison Keys og (42) Sloane Stephens, som begge har været udset til at blive USAs afløser for Serena Williams.
Stephens har været oppe og runde top 10, men i en lang periode herefter var gassen gået ud af ballonen, og hun virkede i mange kampe nærmest som en “søvngænger”, der helst ville være et helt andet sted.
Hun har dog på det seneste vist lidt mere gejst samt noget af det potentiale, som ingen er i tvivl om hun besidder.

Tidligst kl. 2200 vises den 4. kamp på Court 1, hvor 6. seedede Eugenie Bouchard (CAN) møder (110) Tatjana Maria (GER), som har været igennem kvalifikationen, og i 1. runde sendte hun (40) Roberta Vinci (ITA) ud.
Det vil dog være en sensation, hvis hun gør det samme med Bouchard.

Den sidste TV-kamp hos kvinderne er tidligst kl. 0100 natten til lørdag, og her vil det være en endnu større sensation, hvis 1. seedede Serena Williams (USA) ikke vinder komfortabelt mod (68) mod Monica Niculescu (ROU), selvom hun ofte har drevet sine modstandere til vanvid med sine uortodokse øksehug-lignende slag.

Alle ovennævnte kampe kan følges på TV3 Sport 2 og Tennistv.com

Hos herrerne afvikles 2. runde i nederste halvdel, hvor Nadal, Murray, Wawrinka og Berdych træder ind i turneringen.
Følgende kampe med TV-dækning kan følges på Tennistv.com. Canal8 Sport og C More Tennis sender fra starten kl. 1600, og de viser formentlig kampe fra Grandstan og Stadium

[8] 9   Berdych, Tomas (CZE)   vs.   121 WC Chung, Hyeon (KOR)   fre 1550cet GS
[15] 17   Anderson, Kevin (RSA)   vs.   42   Querrey, Sam (USA)   fre 1600cet C1
  44   Young, Donald (USA)   vs. [3] 4   Murray, Andy (GBR)   fre 2. match ST
  52   Thiem, Dominic (AUT)   vs. [10] 12   Lopez, Feliciano (ESP)   fre 2. match C1
[7] 8   Wawrinka, Stan (SUI)   vs.   68   Berlocq, Carlos (ARG)   fre 3. match GS
  74 PR Almagro, Nicolas (ESP)   vs. [2] 3   Nadal, Rafael (ESP)   fre 4. match ST
[17] 19   Monfils, Gael (FRA)   vs.   96 Q Krajinovic, Filip (SRB)   fre 4. match GS
[14] 16   Gulbis, Ernests (LAT)   vs.   46   Monaco, Juan (ARG)   fre 2200cet GS
[21] 23   Fognini, Fabio (ITA)   vs.   45   Sock, Jack (USA)   fre 5. match C1
  75   Smyczek, Tim (USA)   vs. [11] 13   Tsonga, Jo-Wilfried (FRA)   fre 6. match ST

 

Forrige artikelWTA Miami: Caroline gav tennislektion + torsdagens resultater
Næste artikelTennisavisen.dk ønsker at samarbejde med alle danske tennisklubber
Avatar photo
Ole Dalsgaard Jensen er en erfaren tennisentusiast. Han er tidligere formand, træner og leder for NTK-Amager, har siddet i bestyrelsen i KTU og spiller i dag tennis som motionist.