En ny struktur skulle skabe bedre vilkår for flere professionelle tennisspillere. Allerede få måneder efter ændringen viser det sig, at strukturen har den stik modsatte effekt.

“Penge taler, penge bestemmer. De (ITF red.) har ikke brug for spillere udenfor top 100. De har brug for store navne og profit fra Grand Slaturneringerne. Med ændringen af formatet, har de sikret stabilitet og sikkerhed for de bedste og gjort det umuligt for de unge, dem med mellem eller lav rangering at eksistere. Hvis ikke du har en pengestærk agent eller sponsor i ryggen, kan du lige så godt give op”.

Sådan lyder det fra bulgarske Sesil Karantcheva på facebook. Hun har selv spillet 14 Grand Slamturneringer og tidligere været rangeret som nummer 35 i verden. I dag frister hun en tilværelse udenfor de bedste 200 på verdensranglisten for kvinder. Hun er blot en blandt tusindvis af frustrerede tennisspillere. Spillere der alle har det tilfælles, at de mærker konsekvenserne af den nye strukturændring. En anden ting de har tilfælles er, at de stort set ikke har fået opmærksomhed. Hvorfor? Fordi det i høj grad er tale om spillere, der lever et liv udenfor det offentlighedens interesse.

Problemet er, groft sagt, at der er alt for få pladser i turneringerne grundet blandet andet øgede krav til afvikling over færre dage. Det gør, at kvalifikationsturneringerne er blevet mindre, hvilket igen betyder færre deltagere. Starter du ud fra bunden, altså uden en rangering på verdensranglisten, har det altid været svært. Med de nye regler er det nærmest umuligt.
Det var ellers det stik modsatte, der var formålet med reformen. Det forklarer ITF´s danske bestyrelsesmedlem Thomas Kønigsfeldt. Han sidder også for bordenden i udvalget, der har med strukturændringer at gøre.

”For få kan leve af deres tennis. Strukturændringen er et forsøg på, at gøre det bedre for dem der ligger under ATP-niveau. Alt for mange ”lider”, hvis de ikke kommer helt op i top-100, det vil vi gøre op med,” forklarer Thomas Kønigsfeldt.

Set ud fra den massive kritik på blandt andet sociale medier og også internationale nyhedsmedier er det tydeligvis ikke lykkedes. Til det siger Thomas Kønigsfeldt.

”ITF har anbefalet, at der skal gives ATP-point i alle turneringer. Det har ATP ikke ønsket, det er kun dem, der kan uddele point. Det var dem, der havde beregnet sig frem til, at strukturen skulle være, som den er nu. Det var og er vi modstandere af, da det giver for få pladser og for få spillere i international tennis,” forklarer Thomas Kønigsfeldt.

Han fremhæver, at strukturen netop nu giver et absurd gab i pointforskel mellem Challenger-turneringer og ITF World Tennis Tour. Således får vinderen af en WTT 25 kun 5 ATP point og ikke de 25 ATP point han burde ifølge den logik ATP bruger i deres egne tuneringer. Det er det gab, der gør det stort set umuligt for spillere at spille sig op igennem systemet.

Sikkerhed koster pladser

En lang række sager om matchfixing og aftalt spil har de senere år ramt tennissporten. Det har også påvirket den nye struktur. Alt for ofte har spillere smidt kampe, fordi de kunne få adgang til en mere attraktiv turnering ugen efter. Derfor anbefalede en stor rapport, at turneringer fremover ikke skulle overlappe hinanden. Det betyder, at en turnering har færre dage til rådighed til at afvikle turneringen.

Det har den afledte effekt, at kvalifikationsturneringerne skæres i deltagertal. Dermed er antallet af pladser blevet markant færre. Noget der især rammer spillere med lavere rangering. For dem har det i årets første måneder ofte været en kamp bare at få lov til at være med i en turnering. Det kræver det ikke mange kliks rundt på diverse tennissider for at få forståelsen af. Netop derfor tror Thomas Kønigsfeldt også, at en løsning inden længe vil indfinde sig grundet den tilspidsede situation.

”Der forhandles i øjeblikket, jeg tror og håber det lykkedes at nå en aftale. ATP kan godt se, at de er under pres. De er mere lydhør nu end længe. Kommer der point og det logiske antal point i alle turneringer, så er der igen skabt en bæredygtig struktur,” forklarer Thomas Kønigsfeldt.

Han forestiller sig turneringer i ITF-regi med præmiesum på mellem 5- og 10.000 dollars. Her kan spillere optjene ITF-point, der kan give adgang til ITF WTT turneringerne. På den måde bliver adgangen til de mindre turneringer mere retfærdig og man kan spille sig til succes, præcis som intentionen med formatet er.

Thomas Kønigsfeldt har bemærket den megen kritik af ITF i strukturdebatten. Eksempelvis den tyske toptræner og debattør Dirk Hordoff, der offentligt har langet ud efter ITF. Det gør han i samspil med en lang række profilerede trænere, herunder Magnus Norman og Patrik Mouratoglou. Fokus er især på, hvorfor der ikke skabes én rangliste og større kvalifikationer. Ifølge dem er der intet at snakke om, det skal blot ske. Tusindvis af spillere lider under de aktuelle regler.

”Dirk Hordoff siger ITF har afvist et tilbud fra ATP om at genindføre point i alle turneringer. Det er forkert, det tilbud har jeg aldrig set. Det er ATP der har afvist vores opfordring til at gøre det, men en løsning synes nu på vej,” afrunder Thomas Kønigsfeldt.

Han forventer en løsning på udfordringen er aftalt indenfor den kommende måned. Indtil den har indfundet sig, så må tusindvis af tennisspillere verden over fortsat afvente. Det er for dem ikke spillet på banen, der har sat dem bagud på point. Det er en forkert og forfejlet struktur fra sportens øverste organer.