Mohamed Shabib er andet end en talentfuld tennisspiller. Han er en ung mand, der ikke er bange for at gå sine helt egne veje.

Øjnene slår gnistrer, Mohamed er ikke tilfreds, langtfra. Ude på KB´s bane 16 er han ved at tabe i første runde. Den runde der for en futuresspiller er ekstra vigtig, nærmest vital. Det er runden der for en spiller som Mohamed Shabib er forskellen på en god og en dårlig uge. Vinder han er der ATP-point og avancement på verdensranglisten – taber han er det tilbage på træningsbanen og blive bedre til næste gang muligheden for turnering byder sig.

Antallet og udbudet af de internationale futuresturneringer er enormt. Hver eneste uge spilles der om prestige, point og marginale præmiepenge overalt i verden. Derfor er det andre parametre som planlægning der er vigtigt, når man er ny og uden rutine i at begå sig i international tennis. Shabib rejser størstedelen af ugerne som ene dansker til turneringer, hvilket gør han oftest står alene både på og udenfor banen.

[quote_box_center]”Forstå mig ret, det er min drøm jeg lever. Men min drøm er også at slå igennem og leve af min tennis. I dag står jeg med så mange ting, der skal arrangeres, før jeg kan fokusere på tennis. Der skal bookes flybilletter, hotel og arrangeres træning. Alle de elementer rundt om kræver tid, det ville være rart at have hjælp til den slags, så jeg havde mere overskud og energi på selve banen,” forklarer Mohamed Shabib.[/quote_box_center]

Hans tennisopdragelse er foregået i Arbejdernes Tennis Klub, tæt på hjemmet i Mjølnerparken. Ikke den typiske tennisbaggrund, men ATK har netop gjort en dyd ud af at anvende tennis som integrationsform til det danske samfund blandt områdets mange etniske minoriteter. Mohamed Shabib er født og opvokset i Danmark, men hans tilgang til tennis og karriere er alt andet end typisk for vores samfund.

[quote_box_center]”Jeg har ikke mange pæne ting at sige om janteloven, den kan faktisk ikke bruges til ret meget efter min mening. Det vigtige i min verden er, at jeg er tro mod det jeg selv står for. Jeg er blevet en del af et game, hvor venner er en by i Rusland. Det er learning-by-doing. Hver gang du laver en fejl koster det, men jeg er den type der rejser mig op og bliver stærkere af fejlene,” forklarer Mohamed Shabib.[/quote_box_center]

Sammen med Skovbakkenspilleren Andreas-Moltke Leth er Shabib den eneste danske seniorspiller udover Frederik Løchte Nielsen, der aktuelt satser på en karriere som professionel tennisspiller. Endnu kan hans ATP-point tælles på en enkelt hånd, hvilket gør økonomiske tilskud altafgørende, da præmiepenge er en marginal indtægtskilde.

De første 6 måneder gik der i alt 4500 kroner ind på præmiekontoen. Tyske holdkampe, tilskud fra ATK samt Team Copenhagen er blandt bidragsyderne, der holder drømmen i live. En drøm der fortsat har lange udsigter.

“Jeg er blevet en del af et game, hvor venner er en by i Rusland. Det er learning-by-doing. Hver gang du laver en fejl koster det, men jeg er den type der rejser mig op og bliver stærkere af fejlene” – Mohammed Shabib

Det lange seje træk

Selvom det store gennembrud lader vente på sig, så har Mohamed Shabib endnu ikke opgivet drømmen om international succes. Kigger man på udviklingen og tendenserne i international tennis, så gør han klogt i denne tålmodighed, uden det dog må blive en sovepude. Gennemsnitsalderen er de senere år steget markant, hvilket i dag betyder flere spillere i top-100 over 30 år end nogensinde.

Gennemsnitsalderen for en spiller i top-100, hvor det både sportsligt og økonomisk er sjovest at være, er aktuelt lige over 28 år. Med andre ord kan der gå år alene på touren, før Shabib kan forvente at slå igennem. År han ville ønske blev brugt i fællesskab med andre.

[quote_box_center]”Alle Dansk Tennis Forbunds midler bliver brugt på talenterne i juniorårene. Hvad nytter det, når de stopper dagen efter de er blevet seniorer, se hvor mange gange det er sket. I min verden bør spillere støttes hele vejen gennem systemet, ikke kun i juniortiden. For jeg kan godt forstå mange ikke kan holde til at rejse alene, specielt ikke hvis man er blevet passet og plejet som junior. Ved juniorturneringerne er det hyggeligt og alt er sørget for, på seniortiden er der ikke en skid hjælp fra nogen, derfor burde DTF hjælpe netop her,” siger Mohamed Shabib.[/quote_box_center]

Den kritik forstår landstræner Kenneth Carlsen så udemærket. Han og forbundets budget er marginalt, i øjeblikket omkring 1 mio kroner årligt i rejsebudget til samtlige landshold og satsningsspillere. Dybest set er landstræneren enig med Shabib i, at man bør støtte spillere langt ind i seniorkarrieren. Desværre står virkeligheden bare ikke altid mål med ambitionerne og visionerne.

[quote_box_center]”Den udfordring, der venter i de første år som senior er enorm stor, da der er mange ting der er anderledes end i de lidt tryggere rammer ved juniorturneringerne. Jeg ville gerne, at spillerne allerede i de sidste ungdomsår begyndte at spille internationale seniorturneringer, da overgangen til senior ville blive mere flydende. Jeg ville også gerne, at vi kunne følge spillerne i tiden efter de er blevet seniorer, men vores ressourcer rækker ikke altid til alt det, vi gerne vil,” forklarer landstræner Kenneth Carlsen.[/quote_box_center]

Vildskaben lever fortsat, når man ser Mohamed Shabib på en tennisbane. Præcis den samme vildskab Zlatan Ibrahimovic havde med sig, da han kæmpede sig ud af Ghettoen Rosengården i Malmø med en fodbold. De lokale trænere hjalp, rådgav og nursede den utilpassede unge mand igennem sportens faldgrupper.

Man kan kun frygte for Mohamed Shabib, at står han alene med alle udfordringerne, så knækker han nakken på det dobbeltjob han i øjeblikket passer med at holde fokus på tennis og alt det andet.

Foto: Sportsfotograf.com
Foto: Sportsfotograf.com