Christian Sigssgaard (billedet) og Johannes Ingildsen afsluttede en fornem uge i Ungarn med at stryge til tops i doublerækken ITF grade 2 juniorturneringen i byen Boduörs. I finalen slog det danske par det tjekkisk/australske par Kopriva/Morell Raschiatore med 4-6,6-4 (10-5).

Det giver hver af de to danskere 75 double points hver til verdensranglisten. På juniorverdensranglisten har man en kombineret ranking der betyder at singlepoints tæller fuldt igennem fra de 6 turneringer man har klaret sig bedst i og dertil lægges 25% af doublepoints til fra de 6 doubleturneringer man har klaret sig bedst i, og så har man de points hvorfra man udregner placeringen på verdensranglisten.

Så der venter de to danskere en pæn fremgang på juniorverdensranglisten. I den kommende uge deltager de begge i en tilsvarende ITF grade 2 juniorturnering ligeledes i Ungarn.