Rygterne svirrede på førstedagen i Davis Cup opgøret i Helsingborg. Det var Danmark mod Sverige. Året var 2013, og det var 2 år siden, at Robin Söderling sidst havde spillet en tenniskamp. Rygterne om hans comeback svirrede på lægderne i Idrottens Hus. Nogen havde vist set ham under svenskernes opvarmning. Stod han i kulissen og trippede, parat til at at entre banen efter 2 års skadespause?

Han kom ikke på banen. Hverken i Helsingborg eller turneringerne i Båstad og Stockholm, hvor tilskuerne spejdede ud i spillergangen i håb om at få et glimt af Robin Söderling, på vej ind til sit comeback.

Og den 23. december 2015 var det definitivt slut med at spejde efter ham. Söderling annoncerede, at hans aktive tenniskarriere var definitivt forbi:

“De sidste 5 år har jeg hele tiden troet, at jeg kunne vende tilbage med fuld styrke. Men jeg her indset, at jeg ikke bliver rask nok til at spille tennis på det niveau, som jeg forventer af mig selv”, udtalte han til Tennis.se

Lidt af et paradoks, at det var kyssesyge, der stoppede ham. For var der noget, han ikke var i humør til, når han gik ind på tennisbanen, så var det at kysse. Han havde en boksers mentalitet. Hans modstandere var dér for at tilføje ham skade. Modstanderne skulle bekæmpes, og det var ikke med charme og finesse. Robin Söderling var i sine 10 år på touren en kompromisløs fighter, der i 2011 nåede sin højeste placering som nummer 4 på verdensranglisten.

Robin Söderling vandt aldrig en Grand Slam. Men hans navn er uløseligt forbundet med en af de største. Söderling og Rafael Nadal hænger uløseligt sammen i tennissens mytologi.

Deres historie starter i Wimbledon 2007, hvor de tørnede sammen i 16.dels finalen. Mange spillere havde allerede givet udtryk for, at der burde gribes ind over for Nadals langsommelighed i egne servepartier. Spanierens trang til at vifte imaginære fluer væk fra hovedet og det obligatoriske numsepilleri, var et ulideligt tidstrækkeri for hans modspillere. Men mens de andre snakkede om det, gjorde Söderling noget ved det. Han gav igen af samme skuffe. På optagelserne fra deres 5. sæt i Wimbledon, ser man Nadal lægge an til serven, kameraet zoomer ind på Nadals ansigt og fanger det øjeblik, hvor Nadal kigger op opdager, at svenskeren ikke venter, men er på en spadseretur langs baglinjen. Spanieren ryster på hovedet. Han lægger igen an til serven. Nu er Söderling tilsyneladende klar til at modtage. Nadal kigger op, og bliver afbrudt. Söderling skal lige have underbuksen på plads. Nadals øjne bliver kulsorte. Det er had. Og bonkammerater blev de vist aldrig. Men Nadal vandt kampen.

Martina Navratilova kaldte det for tennishistoriens største sensation, da Söderling 2 år senere tilføjer Nadal hans første nederlag i French Open.

Ingen anså det for muligt, at Söderling, seedet 23 kunne give “The King of Clay” megen modstand. Nadal, seedet 1, ubesejret i 31 kampe på Roland Garros, havde tidligere på sæsonen banket Söderling  1/6 0/6 i Rome Masters, så kun en splitterravende gal gambler ville have sat sine penge på en svensk sejr. Men Söderlings kompromisløse slambang stil fungerede optimalt i Paris. De forholdsvis langsommere bolde på grus blev udnyttet til at generere mere power i svenskerens slag. Han lagde et voldsomt pres på den forsvarende, 4 dobbelte mester. Forhånden var brutal, servene var som kanonkugler, og han returnerede præcist og hurtigt på det underlag, der ellers tilhørte Nadal. Söderlings sejr 6/2 6/7(2), 6/4, 7/6(2) var enestående, og der skulle gå 4 år, før Nadal igen tabte en kamp (til Djokovic) på det røde grus i Paris.

Söderling spillede sig i finalen, hvor han tabte 1/6 6/7(1) 4/6 til Roger Federer. Året efter spillede han igen sit bedste tennis på Roland Garros, da han i semifinalen tilføjede Roger Federer et uventet nederlag. For andet år i træk slog han den forsvarende mester ud af turneringen. I finalen var det Nadal, der ventede. Og Nadal fik sin revanche 4/6 2/6 4/6. Gruset på Roland Garros var spansk.

Söderlings sidste optræden som aktiv blev i 2011-udgaven af Swedish Open.

Han tabte ikke et eneste sæt i turneringen. Han var forrygende i semifinalen mod verdens nummer 8, Thomas Berdych, som blev slået 6/1 6/0, og i finalen blæste han David Ferrer ud af banen med 6/2 6/2.

Han trak sig efterfølgende fra 2 turneringer i Montreal og Cincinnatti. Og kort før US Open kom meddelelsen om, at han var diagnoseret med mononucleosis, kyssesyge. Han stillede ikke op og trak sig for resten af sæsonen med henblik på at restituere sig til 2012-sæsonen. Efter 12 måneder var han ikke længere at finde på verdensranglisten. Og i de efterfølgende sæsoner blev det til mange forlydender om hans snarlige tilbagevenden. Så sent som i sommer ville han ikke udelukke, at han stillede op i Båstad i 2016.

Men den 23. december 2015 var det slut.

Slutfacit lyder på 310 sejre og 170 nederlag. 10 ATP-titler og en samlet indtjening på omkring 70 millioner kroner.

I 2014 blev han ansat som direktør for Stockholm Open, og i 2013 lancerede han sit eget boldmærke “RS_Tennis”.