Natten til mandag blev endnu et navn tilføjet til den efterhånden lange liste af
Grand Slam vindere. Samtidigt banker en anden af årets helt store events på døren - 
det selvfølgelig Internazionali BNL d'italia, som startede i dag. Turneringen i Rom, 
bliver samtidigt Rafael Nadals første turnering siden corona lukkede alt ned.

Thiem overvinder Zverev, og kan lade sig hædre som Grand Slam vinder

Den altid seriøse, hårdtslående og vellidte blandt andre spillere vandt natten til mandag sin første Grand Slam sejre. Dominic Thiem vandt i en til tider velspillet finale, med cifrene 2-6 4-6 6-4 6-3 7-6(6).

Søndag aften kl. 22 dansk tid, startede finalen imellem Dominic Thiem og Alexander Zverev. Og for første gang siden 2014, skulle en ny vinder kåres. De sidste 6 år har Novak Djokovic, Rafael Nadal, Andy Murray og Stan Wawrinka ellers vundet rub og stub. Det skulle dog ikke gentage sig i dette års US Open.

Finalen havde alt det en værdig finale kræver, spænding, nerve og ikke mindst godt spil.

Zverev startede som lyn og torden, og lignede ikke mand, som var til at slå. På blot 31 minutter havde den 23-årige tysker bragt sig i front med 1-0 i sæt.

Samme billede tegnede sig i starten af 2. sæt, hvor Zverev lynhurtigt bragte sig 5-1 i front. Thiem begyndte dog, at vise bedre tagter i slutningen af 2. sæt – men tabte stadigvæk sættet 6-4.

Starten på 3. sæt så ikke meget bedre ud for Thiem. Han kom tidligt ned med et servegennembrud – men bryd straks tilbage. Derfra vågnede Thiem op til dåd. Østrigeren hævede sit niveau, og var bedste mand i 3. og 4. sæt – som han vandt 6-4 og 6-3.

Derfor skulle det hele afgøres i et 5. og afgørende sæt. Uden at fornærme nogle af spillerne, kan man vist roligt sige, at det ikke var det bedste sæt de har spillet i deres liv. Hele 6 servegennembrud og den nok mest nervøse tie break til dags dato i en Grand Slam finale.

Det var tydeligt at se, hvor nervøse begge spillere var. I sær Zverev kunne ikke stå distancen, og var rystende nervøs i sin servebevægelse. Det hele krydret med en Thiem, som var på randen til at få krampe.

Til sidst kunne Thiem dog lade sig hædre, som den første til at vinde en Grand Slam fra “The Next Gen”.

Finalen var desværre præget af mange udsving og to spillere, der ramte deres topniveau på forskellige tidspunkter. Zverev, som spillede sublim tennis de første to sæt – det er noget af det bedste han nogensinde har præsteret, og kan sammenlignes med Nitto ATP Finals-finalen i 2018, hvor han besejrede Novak Djokovic.

Og en Thiem, som spillede noget nær sit bedste tennis i 3. og 4. sæt. Mens 5. sæt var præget af mange uprovokerede fejl og nervøsitet.

Efter to uger spækket med massere af tennis og et anderledes US Open, er det fortjent at Dominic Thiem blev sejrherren.

En stor ros skal lyde til spillerne, dommerne og generelt alle omkring US Open. Jeg havde min tvivl, om dette års US Open ville blive en succes. Det kan der vidst ikke herske den store tvivl om, dagen derpå.

Der kan ikke sættes en finger på noget, hvad angår tilgangen til dette års “corona-US Open”. Det hele er blevet tilgået med en seriøsitet uden lige. Spillerne har været eminente til at bringe den samme iver og vilje til at vinde, som hvis Arthur Ashe var fyldt op med tilskuere – stor applause til dem.

Spillerne haster videre til Rom

Bedst som man skulle tro, at spillerne kunne læne sig tilbage efter US Open, starter en af årets helt store grusturneringer. Spillerne har kun lige spillet den sidste bold i New York, før bolden ruller i Rom.

Som optakt til dette års sidste Grand Slam, er turneringen i Rom en glimrende mulighed for at få testet grus-formen. Den sidste Grand Slam – French Open – spilles netop på grus.

Til start i Rom, stiller blandt andet den 9 dobbelte vinder, Rafael Nadal til start.

De topseedede i turneringen er: Djokovic, Nadal, Tsitsipas, Berrettini, Monfils, Goffin, Fognini og Schwartzman.

Nadal, som ikke har spillet én officiel kamp siden d. 1/3, hvor han vandt finalen i Acapulco. Han spiller sin 2. runde kamp i morgen, i mod semifinalisten fra US Open, Carreno Busta.

Et potentielt klasseopgør kan være i vente i finalen, hvor Djokovic og Nadal sandsyneligvis mødes.

Det bliver super spændende, at se spillerne tilbage på gruset.

 

Forrige artikelTurneringer uge 38: Topspillere på grus i Rom. Holger benytter sidste M25 Junior Exempt
Næste artikelM25 Klosters: Holger Rune på livestream i revancheopgør mod 2. seedet bulgarer
Oliver er 21 år gammel og har spillet tennis lige siden barnsben. Han har altid elsket at følge tennissporten. Særligt ATP-touren, men de mindre Challenger og Future-turneringer har bestemt også noget på sig - og det hele bliver lidt sjovere med dansk deltagelse.