Det er ikke kun ATP og WTA topspillerne, der boltrer sig i Østen i disse uger.
Flere unge danske talentfulde juniorer deltager i de kommende uger i turneringer i Malaysia, hvor der i denne uge afvikles Grade 4 turneringen ITF Juniors International Championship 2014 IPOH. Turneringen afvikles på hardcourt udendørs, og de 3 danske deltagere, som har været i kamp, har alle vundet deres første kamp.

15-årige Patrik Kristensen, der er rangeret som no. 1410, vandt i 1. runde (R64) 6-0, 6-1 over Danial Ahmad Farid (MAS), og han møder i 2. runde 7. seedede no. 326 Tiago Cacao (POR), som var oversidder i 1. runde.

Foto: Sportsfotograf.com
Foto: Sportsfotograf.com

16-årige no. 2232 Tobias Lentz vandt også med overbevisende cifre 6-0, 6-2 over Yugantaarshwar Ganesan (MAS), og han møder i 2. runde 4. seedede no. 295 Saido’lo Saidkarimov (UZB), som var oversidder i 1. runde. Kampen spilles onsdag kl. 0300cet på Court 6.
Både Patrik og Tobias må forvente væsentlig mere modstand, når de i næste kamp møder højere rangerede modstandere.

Foto: Sportsfotograf.com
Foto: Sportsfotograf.com

15-årige Philip Hjorth, der er no. 1288, er seedet 16 og dermed oversidder i 1. runde.
Han mødte i 2. runde Hao Ci Koay (MAS), som han besejrede 6-0, 6-4. Modstanderen i 1/8-finalen kan blive 3. seedede no. 284 Cing-Yang Meng (TPE) eller David Marshall Nguyen (USA).

Foto: Sportsfotograf.com
Foto: Sportsfotograf.com

16-årige August Holmgren har endnu ikke været i kamp. Han er rangeret som no. 746 og er seedet 11, og derfor ligeledes oversidder i 1. runde.
Han spiller sin 2. runde kamp onsdag kl. 0300cet på Court 4 mod Sheikh Ameer Abdullah Shikh Ahmad Alias (MAS), som i 1. runde besejrede sin landsmand (med et ligeså langt navn) Shamirul Shahril Mohd Adam Das (MAS).

De unge danskere er også tilmeldt i double. August og Tobias, der er seedet 8 vandt i 1/8-finalen 6-2, 6-2 over Hao Ci Koay/Satveer Singh Seth (MAS), mens Philip og Patrick tabte 0-6, 6-7(3) til Azrul Ekhsan Azaman/Sri Aakash Reddiyar (MAS).

Forrige artikelJuniorberetning fra “Slaget om Øresund”
Næste artikelTV-kampe: De store navne træder ind på scenen ved ATP Shanghai
Avatar photo
Ole Dalsgaard Jensen er en erfaren tennisentusiast. Han er tidligere formand, træner og leder for NTK-Amager, har siddet i bestyrelsen i KTU og spiller i dag tennis som motionist.