Første sæt viste hurtigt at det ikke ville blive en tur med hunden. Med besvær holdt Caroline sit andet serveparti, men vandt efterfølgende Zhangs serveparti til 32, men Zhang brød tilbage og de følges ad til 43. Caroline spillede usikkert og fejlbehæftet. Serven ikke skarp nok og hun havde en forholdsviss lav første serve procent. Linjespillet var usikkert, hvilket medførte at Caroline ikke spillede så tæt på linjerne, som hun plejer, og det gav Zhang en større mulighed for at forsvare. Zhang lykkedes også mange gange med at lokke Caroline ud til en side for derefter at spille i modsatte side. Caroline blev igen testet i 8. parti og havde 2 breakpoints imod sig, men klarede den – pyh. Caroline bryder efterfølgende til 54 og kan med besvær serve første sæt hjem.

Andet sæt blev en sejtrækker med utallige servebreaks – faktisk tabte spillerne deres servepartier til 32 og Caroline blev den første i andet sæt der holdt sin serv, men det var Zhang der havde mest styr på spillet og vandt 3 partier i træk til 54 hvorefter de holder til 66 og en opslidende tiebreak fulgte. Zhang vandt tiebreaken 10-8 og kampen måtte ud i tredie og afgørende sæt.

Efter 2 timer og 27 minutter begyndte 3die sæt, hvor Caroline hurtigt kom foran 20. Igen tabte hun det efterfølgende point, men brød nok engang og holdt efterfølgende serv til 41. Baghånden begyndte at virke og energien var tilbage. Zhang holdt og det blev 42. Kunne Caroline holde sin serv? Nej nok engang kom Zhang tilbage på serv 43, og Caroline var tilbage i sit usikre spil. Zhang holdt sin serv, og det blev 44 efter Caroline havde ført 41 Det blev 54 til Caroline med kampens første es. Zhang fik 55 efter rent serveparti. Caroline var frustreret over sit eget spil, og kom bagud 30-40 i sit serveparti, men fulgte op med 2 vindere, men blev alligevel brudt til 56. Var alt håb ude? Hun gjorde hvad hun kunne nede med 3 matchpoints som hun reddede men den 4 overlevede hun ikke, så efter 3 timer og 24 minutter var det igen exit for vores darling.

Konklusionen er at Caroline er en del fra at være i en god kampform. Ingen tvivl om at kondien er der, men spillet hænger ikke sammen. Det er for defensivt for øjeblikket, og det hele foregår stort set fra baglinjen. Hun mødte ikke en top spiller i dag. Hun mødte heller ikke en spiller, der spillede sit bedste. Begge spillere forærede hinanden points. Normalt burde Caroline ikke tabe til Zhang, men sådan er tennis lige for øjeblikket. Topspillerne taber for øjeblikket. Således er der store chancer for at i alt 17 af de 32 seedede IKKE overlever anden runde, der er de seedede spilleres første. Den ene var dog Carla Suarez Navarro der trak sig før sin første kamp. Det var foreløbig 2016 længste kamp. . Det blev til 10 point til ranglisten og det kommer man ikke opad med. Der er sandsynlighed for at Caroline taber yderligere terræn. Lidt statistik fra kampen: