Der er skabt mulighed for at slippe væk fra Doha med bus til lufthavnen i Riyadh i Saudiarabien, men det overvejes alligevel, om Holger Rune fortsætter sin genoptræning hos specialister på sportshospitalet Aspetar i Doha

Da deltagerlisten til ATP 1000 Indian Wells blev offentliggjort, var Holger Rune på listen, og det samme var tilfældet et par uger senere ved ATP 1000 Miami, men det var dog ikke udtryk for, at Holger var på vej mod et hurtigt comeback efter den alvorlige skade, som har sat ham ud af spillet siden oktober 2025.

Da begge turneringer er “Mandatory” (obligatoriske) bliver de spillere, der har rangering til at deltage, automatisk tilmeldt, men Holger blev dog hurtigt fjerne fra begge lister.

På det tidspunkt var Holger endnu ikke i gang med hop og løb i sin genoptræning, der for det meste er foregået på det berømte sportshospital Aspetar i Doha, da det kræver lidt mere muskelmasse og kontrol/balance på venstre ben.
Vurderingen var på det tidspunkt, at Holger i bedste fald kunne vende tilbage i løbet af grussæsonen, men det kan meget vel blive senere.
Det blev dog påpeget, at målsætningen ikke handler om starttidspunktet, men at der bygges på gradvist på en måde, hvor akillessenen undgår at blive forlænget, så eksplosiviteten bevares.

Som en udløber af konflikten i Mellemøsten har Holger befundet sig på første parket i forbindelse med missilangreb og luftforsvar over Doha, som disse 3 opslag på Instagram fra den første dag er eksempler på.

 

Vis dette opslag på Instagram

 

Et opslag delt af Doha News (@dohanews)

 

 

Vis dette opslag på Instagram

 

Et opslag delt af Doha News (@dohanews)

 

 

Vis dette opslag på Instagram

 

Et opslag delt af Al Arabiya English (@alarabiya_eng)

Aneke Rune har været fremme med kritik af Udenrigsministeriets håndtering af situationen, men det er netop oplyst, at der nu indsættes busser, så det bliver muligt at blive kørt til lufthavnen i Riyadh i Saudiarabien og derved slippe ud af Qatar.

Det er dog et dilemma, at den sidste del af genoptræningen på Aspetar var planlagt til perioden 10. marts til 5. april, inden Holger slippes løs på tennisbanen.
Overvejelserne er derfor nu om enten at tage en af eksperterne fra Aspetar med til Monaco og fortsætter genoptræningen der, eller alligevel at blive i Doha, hvis ikke specialisterne vælger at forlade stedet.

Det afhænger lidt af, om situationen forværres eller stilner af.
Første dag var der angreb hver time med voldsomme brag non stop, men allerede dagen efter blev missilerne skudt ned, inden de kom ind over byen, hvorved det mere lød som torden, og man så bare striberne på himlen, der blev til “bum bum og skyer”, lød meldingen.

Fredag har der dog været helt roligt bortset fra en enkelt alarm på telefonen om gå i dækning, og om aftenen var der for første gang en meget afslappet stemning.
Det er dog stadig uafklaret, om Holger forlader Doha, men i så fald vælges vejen via Riyad.
Aneke Rune værdsætter, at Danmark har lavet en busaftale, og hun fortæller desuden, at der er et kæmpe sort marked, der tager op til 7.000 USD for en tur.

Forrige artikelGentofte er på hård opgave mod KFUM
Næste artikelGentofte er favorit i dagens finale
Ole Dalsgaard Jensen
Ole Dalsgaard Jensen er en erfaren tennisentusiast. Han er tidligere formand, træner og leder for NTK-Amager, har siddet i bestyrelsen i KTU og spiller i dag tennis som motionist.